|
Det
kateketiske arbejde i partikularkirken
219.
I alle de arbejder og tjenester, som partikularkirken udfører for at realisere
sin opgave med at evangelisere, indtager katekesen en vigtig stilling. I denne er de følgende træk fremhævede:
a) I
bispedømmet er katekesen en unik tjeneste, der udføres i fællesskab af præster,
diakoner, ordensfolk og lægfolk i forening med biskoppen. Hele det kristne fællesskab
bør føle ansvar for denne tjeneste. Selv om præster, diakoner, ordensfolk og
lægfolk udøver katekese i fællesskab, så gør de det på forskellige måder, hver
især svarende til deres specielle stilling i Kirken (ordinerede præster,
gudviede personer og de troende kristne). Gennem dem alle og deres forskellige
funktioner, rækker den kateketiske tjeneste ordet videre på en fuldkommen måde
og vidner om Kirkens virkelighed. Hvis én af disse former skulle mangle i
katekesen, ville den miste noget af sin rigdom så vel som en del af sin
virkelige betydning;
b) På den
anden side er det en fundamental kirkelig tjeneste, der er absolut nødvendig
for Kirkens vækst. Det er ikke en handling, der kan udføres i fællesskabet på
privat basis eller ved et rent personligt initiativ. Det kateketiske arbejde
handler i Kirkens navn og deltager i dens sendelse.
c) Det
kateketiske arbejde har - blandt alle arbejder og kirkelige tjenester - en
hensigtsmæssig beskaffenhed, som stammer fra den kateketiske aktivitets
specifikke rolle inden for evangeliseringens proces. Kateketens opgave, som en
opdrager i troen, adskiller sig fra alle andre pastorale repræsentanter
(liturgiske, karitative og sociale), også selv om han eller hun altid handler i
samarbejde med dem.
d) For at
det kateketiske arbejde i bispedømmet skal bære frugt, er det nødvendigt at
inddrage andre medarbejdere, ikke specielt kateketer, som støtter og hjælper
det kateketiske arbejde ved at udføre absolut nødvendige opgaver som for
eksempel: uddannelsen af kateketer, fremstillingen af kateketisk materiale,
overvejelse, organisering og planlægning. Disse repræsentanter er sammen med
kateketerne til tjeneste for et eneste kateketisk arbejde, også selv om ikke
alle spiller den samme rolle og handler på det samme grundlag.
Det kristne
fællesskab og ansvar for katekese
220.
Katekese er hele det kristne fællesskabs ansvar. Den kristne indføring "er
ikke kun kateketernes og præsternes sag, men også hele den troende
menigheds". Vedvarende oplæring i troen er et spørgsmål, der angår hele
fællesskabet; katekese er derfor en pædagogisk aktivitet, der opstår fra det
særlige ansvar hos ethvert af fællesskabets medlemmer, i en rig sammenhæng af
indbyrdes forbindelser, således at katekumener og de, der katekiseres, indlemmes
aktivt i fællesskabets liv. Det kristne fællesskab følger udviklingen af
kateketiske processer for børn, for unge og for voksne, som en pligt, der
inddrager og forpligter det direkte. Og ved afslutningen af den kateketiske
proces er det igen det kristne fællesskab, der byder den katekiserede velkommen
i et familiært miljø, "hvor de så meget som muligt kan leve det, de har
lært".
221.
Det kristne fællesskab giver ikke blot meget til dem, der er blevet
katekiserede, men modtager også meget fra dem. Nykonvertitter, især purunge
mennesker og voksne, bringer ny religiøs og menneskelig rigdom til det
fællesskab, som modtager dem. Således vokser og udvikles fællesskabet.
Katekesen bringer ikke blot troen til modenhed hos dem, der katekiseres, men
bringer også fællesskabet selv til modenhed.
Selv om
hele det kristne fællesskab er ansvarligt for kristen katekese, og alle dets
medlemmer vidner om troen, er det dog alligevel kun nogle, der har modtaget den
kirkelige fuldmagt til at blive kateketer. Sammen med det oprindelige arbejde,
som forældre har i forhold til deres børn, overdrager Kirken den vanskelige
opgave med organisk at videregive troen inden for fællesskabet til enkelte
specielt kaldede medlemmer af Guds folk.
|