Biskoppen har primært ansvar for katekesen i partikularkirken

222. Det andet Vatikankoncil lagde megen vægt på vigtigheden af forkyndelsen og videregivelsen af evangeliet i det biskoppelige arbejde. "Blandt biskoppernes vigtigste opgaver har forkyndelsen af evangeliet en forrang". I udførelsen af denne opgave er biskopper først og fremmest "troens forkyndere", idet de søger nye disciple til Jesus Kristus, og "autentiske lærere", som giver troen videre, så den kan blive bekendt og praktiseret af dem, der er betroet til deres omsorg. Misionerende forkyndelse og katekese er to tæt forenede aspekter af biskoppers profetiske gerning. For at opfylde denne pligt modtager biskopper "sandhedens karisme". Biskopperne, som er dem, der "frem for alle andre har ansvaret for katekesen, er selv de egentlige kateketer". I Kirkens historie er store og hellige biskoppers dominerende rolle tydelig. Deres skrifter og initiativer kendetegner katekumenatets rigeste periode. De betragtede katekesen som en af deres gernings mest fundamentale opgaver.

223. Denne omsorg for kateketisk aktivitet vil få biskoppen til at påtage sig "den øverste ledelse af katekesen" i partikularkirken, hvad der blandt andet medfører:

* at han sikrer en aktiv og frugtbar katekese effektiv prioritet i hans kirke, idet han "stiller mennesker, midler og udstyr - naturligvis også de nødvendige penge - til disposition";

* at han drager omsorg for katekesen ved direkte indgriben i videregivelsen af evangeliet til de troende, at han er påpasselig med hensyn til troens ægthed så vel som med hensyn til kvaliteten af de tekster og hjælpemidler, der benyttes i katekesen;

* at han "vil vække og pleje en dyb kærlighed til katekese... der tager form i en passende og effektiv organisation", ud fra en dyb overbevisning om katekesens betydning for det kristne liv i bispedømmet;

* at han sikrer, "at kateketerne forberedes rigtigt til deres hverv, således at de kender Kirkens lære fuldstændig og desuden lærer de psykologiske love og de pædagogiske fag i teori og praksis";

* at han tilvejebringer et velformuleret, sammenhængende og omfattende program i bispedømmet, for at reagere på de troendes virkelige behov; det bør være integreret i bispedømmets pastorale plan og koordineret med bispekonferencens programmer.