Kateketens
bibelsk-teologiske uddannelse.
240.
Foruden at være et vidne må kateketen også være en lærer, der underviser i
troen. En bibelsk-teologisk uddannelse bør give kateketen en organisk
bevidsthed om det kristne budskab, struktureret omkring troens centrale
mysterium, Jesus Kristus.
Sammenhængen
i denne læremæssige uddannelse bør hentes fra de forskellige områder, der udgør
ethvert kateketisk program;
* de tre
store perioder i frelseshistorien: Det gamle Testamente, Kristi liv og Kirkens
historie;
* det
kristne budskabs store nuclei: trosbekendelsen, liturgien, morallivet og bøn.
På den
teologiske undervisnings eget plan er det læremæssige indhold af en katekets
uddannelse det, som kateketen skal give videre. For sin del "bør Den
hellige Skrift være selve uddannelsens sjæl". Den Katolske Kirkes
Katekismus vedbliver med at være det grundlæggende læremæssige referencepunkt
sammen med den katekismus, der passer til partikularkirken.
241. Denne bibelsk-teologiske uddannelse
må besidde visse kvaliteter:
* a) For
det første bør den være kortfattet og svare til det budskab, der skal
videregives. Den kristne tros forskellige elementer bør præsenteres på en klogt
struktureret måde og i indbyrdes harmoni ved hjælp af en organisk opfattelse,
der respekterer "sandhedernes hierarki".
b) Denne
syntese af troen bør være sådan, så den hjælper kateketen til at modnes i sin
egen tro og gør ham eller hende i stand til at give en forklaring på det
nuværende håb i denne misisonstid: "I dag peger situationen på en stadigt
voksende nødvendighed af en teologisk oplæring af lægfolk, ikke blot en bedre
forståelse, der er naturlig for troens dynamik, men også for at gøre dem i
stand til at 'begrunde deres håb' over for verden og dens alvorlige og
komplekse problemer".
c) Det skal
være en teologisk uddannelse, som står den menneskelige erfaring nær og er i
stand til at sætte de forskellige aspekter af det kristne budskab i forbindelse
med menneskets konkrete liv "og oplyser det fuldstændigt med evangeliets
lys for at inspirere det eller sætte spørgsmålstegn ved det". Samtidig med
at den vedbliver med at være teologisk, skal den på en vis måde antage en
kateketisk stil.
* d) Den
skal være sådan, så kateketen "vil være i stand til ikke blot at
videregive evangeliet nøjagtigt, men også være i stand til at gøre dem, der
undervises, i stand til at modtage det aktivt og opdage, hvad der i deres
åndelige færd stemmer overens med deres tro".
|