KAPITEL
III
Katekesens
loci og midler
Det kristne
fællesskab er et hjem for katekese
253.
Det kristne fællesskab er den historiske virkeliggørelse af den gave, som
"fællesskab" (koinonia) er, og som er Helligåndens gave.
"Fællesskab" er udtryk for den dybe fælles nucleus mellem
universalkirken og partikularkirkerne, som udgør det kristne fællesskab. Det
virkeliggøres og synliggøres i den rige mangfoldighed af umiddelbare kristne
fællesskaber, hvori kristne fødes ind i troen, opdrages i den og lever i den:
familie, sogn, katolske skoler, kristne foreninger og bevægelser, kirkelige
basisgrupper. Disse er katekesens loci, fællesskabets områder, hvor indførende
katekese og fortsættende oplæring i troen virkeliggøres.
254.
Det kristne fællesskab er katekesens oprindelse, locus og mål. Forkyndelse af
evangeliet begynder altid med det kristne fællesskab og opfordrer mennesket til
omvendelse og til at følge Kristus. Det er det samme fællesskab, der tager imod
dem, der ønsker at kender Herren bedre og lader sig gennemtrænge af et nyt liv.
Det kristne fællesskab ledsager katekumener og dem, der bliver katekiserede, og
lader dem deltage i sin egen erfaring af troen og indlemmer dem i sig selv.
Katekesen
er altid den samme. Imidlertid udmærker katekesens loci sig hver på sin vis.
Derfor er det vigtigt at kende hver af disses rolle.
|