|
Foreninger,
bevægelser og grupper af troende
261.
Formålet med de forskellige "foreninger, bevægelser og grupper af
troende", som udvikler sig i en partikularkirke, er at hjælpe Jesu Kristi
disciple til at udføre deres opgave som lægfolk i verden og i Kirken. I sådanne
foreninger vier kristne sig til "at øve fromme gerninger, direkte
apostolat, karitativt arbejde til hjælp for nødlidende eller simpelt hen
repræsentere kristendommen i verdslige foretagender". I alle disse
foreninger og bevægelser er det altid nødvendigt at give en eller anden form
for uddannelse, for at udvikle de fundamentale aspekter af det kristne liv.
"De har muligheden for, hver med deres egen metode, at tilbyde en oplæring
gennem en dyb fælles erfaring i det apostoliske liv, ligesom de har lejlighed
til at integrere den oplæring, som deres medlemmer får fra andre personer og
fællesskaber, og gøre den konkret og specifik". Katekese er altid en
grundlæggende dimension i lægfolkets uddannelse. Sædvanligvis har disse
foreninger "særlige tider til katekese". En sådan katekese er ikke et
alternativ til kristen oplæring. Den er derimod et af dens fundamentale
aspekter.
262.
Når katekesen gives i disse foreningers og bevægelsers sammenhæng, må nogle
vigtige aspekter af den betragtes som fundamentale:
a)
Katekesens "særlige natur" må respekteres ved at udvikle dens
indholds rigdom gennem den trefoldige dimension af ord, erindring og vidnesbyrd
(lære, gudstjeneste og liv i overensstemmelse hermed). Katekesen er, ligegyldig
på hvilken "måde" den gives, altid en grundlæggende uddannelse i
troen. Den må imidlertid inkludere et alvorligt studium af "den kristne
lære", og den må være en alvorlig religiøs uddannelse "åben for alle
områder af det kristne liv".
b) Den er
ikke en hindring for at nå de mål, der er karakteristiske for de forskellige
foreninger og bevægelser - med deres egne karismer. Med forskellige betoninger
må katekesen altid forblive trofast mod sin egen natur. Undervisning i den
spiritualitet, der er karakteristisk for en speciel bevægelse eller forening,
beriger Kirken og er en naturlig fortsættelse af den grundlæggende uddannelse,
som alle kristne har fået. Først er det nødvendigt at undervise i, hvad der er
fælles for alle Kirkens medlemmer, inden man underviser i, hvad der er specielt
og forskelligt.
c) Det er
nødvendigt at slå fast, at bevægelser og foreninger, hvad katekese angår, ikke
er alternativer til sognet, som er det pædagogiske fællesskab, som katekesen må
henvise til.
|