|
Kirkelige
basisgrupper
263.
Kirkelige basisgrupper har oplevet en stor udbredelse i de sidste årtier. Det
er grupper af kristne, som i nogle tilfælde opstår "ud fra et behov for at
leve Kirkens liv endnu mere intensivt eller ud fra et ønske om og en søgen
efter en mere menneskelig atmosfære, som de større menigheder kun sjældent kan
byde på".
Kirkelige
basisgrupper er "et tegn på livskraft i Kirken". Kristi disciple
samles i dem for at høre Guds Ord, for at udvikle broderlige og søsterlige
bånd, for at fejre Kristi mysterier i deres liv og påtage sig ansvar for at
forandre samfundet. I tilslutning til disse specifikke kristne opgaver opstår
der andre vigtige menneskelige værdier: venskab, personligt anerkendelse, en
med-ansvarlighedens ånd, kreativitet, svar på kald, interesse for verdens
problemer og for Kirken. Resultatet heraf kan være en udviklet erfaring af
fællesskab, "et sandt udtryk for fællesskab og et middel til at danne et
endnu dybere fællesskab". For at være ægte, må "enhver menighed leve
i fællesskab med partikular- og universalkirken, i oprigtigt fællesskab med
Kirkens hyrder og læreembedet, med et engagement for at drive mission og uden
at give efter for en trang til isolation eller udnyttelse af andre".
264.
I kirkelige basisgrupper kan der udvikles en utroligt berigende katekese:
* Det
broderlige og søsterlige klima, hvori de lever, er et miljø, der egner sig til
udelt kateketisk aktivitet, forudsat at katekesens rigtige beskaffenhed og
karakter respekteres;
* På den
anden side må katekesen stræbe efter at uddybe fællesskabets liv for således at
sikre et grundlag for de troendes kristne liv, uden hvilket kirkelige
basisgrupper mangler stabilitet.
* Det lille
fællesskab er altid et egnet sted til at modtage dem, der har afsluttet en
kateketisk vandring.
|