Katekese i
oplærende pastoralt arbejde
278.
Den pastorale omsorg, der gives af en partikularkirke på oplæringens område,
bør etablere en nødvendig koordinering mellem de forskellige loci, hvor
trosoplæringen finder sted. Det er umådelig vigtigt, at alle kateketiske metoder "drejer sig om
den ene og samme trosbekendelse, om det samme tilhørsforhold til Kirken, om et
socialt engagement, der leves i den samme evangeliets ånd". Pædagogisk
koordinering angår især børn, halvvoksne og unge voksne. Det er absolut
hensigtsmæssigt for partikularkirken at integrere forskellige pædagogiske
felter i et enkelt projekt til tjeneste for den kristne oplæring af unge. Alle
disse loci supplerer hinanden, men ingen af dem kan, taget hver for sig, sikre
en komplet kristen oplæring. Da det altid drejer sig om barnets eller den unges
ene og unikke person, er det vigtigt, at de forskellige påvirkninger altid har
den samme fundamentale inspiration. Enhver uoverensstemmelse mellem disse
påvirkninger er skadelig, fordi hver af dem har sin særegenhed og betydning.
Således er det i høj grad vigtigt for partikularkirken at sørge for et program
for kristen indføring, der regner med og integrerer så vel de forskellige
pædagogiske opgaver som ny-evangeliseringens krav.
|