Udarbejdelse
af dokumenter og didaktiske hjælpemidler til kateketisk aktivitet
283.
Sammen med disse dokumenter, der sigter på orientering og generel planlægning
af kateketisk aktivitet (situationsanalyse, handlingsplan, kateketisk
direktorium) er der andre dokumenter, til mere direkte benyttelse i den
kateketiske aktivitet. Her må der først og fremmest nævnes håndbøger, som
lægges direkte i hænderne på katekumener og dem, der katektiseres. Også de
forskellige kateketiske vejledninger er en hjælp både for kateketer, og når det
drejer sig om børn, også for forældre. Audio-visuelle hjælpemidler er vigtige i
katekesen, og der må udøves en kritisk skelnen ved benyttelsen af dem. Det
grundlæggende kriterium for disse arbejdsredskaber må være den dobbelte troskab
over for Gud og over for mennesket, et fundamentalt princip for hele Kirken.
Dette indebærer en evne til at forene fuldstændig dogmatisk troskab med en dyb
tilpasning til menneskets behov, idet der tages hensyn til menneskets alder og
den sociokulturelle sammenhæng, det lever i.
Kort sagt;
kateketiske hjælpemidler skal:
*
"være i forbindelse med det virkelige liv, som den generation, de
henvender sig til, lever, og de må nøje kende dens indre uro, dens spørgsmål,
kampe og håb";
*
"forsøge at tale et sprog, som denne generation kan forstå";
*
"virkelig stræbe efter at give dem, der benytter dem, et større kendskab
til Kristi mysterier, for at føre dem til sand omvendelse og til et liv, der er
mere i overensstemmelse med Guds vilje".
|