|
AFSLUTNING
286.
Ved udformningen af de foreliggende vejledninger og direktiver er der gjort
alt, hvad der er muligt, for at sikre, at de bygger på Det andet Vatikankoncils
lære og Kirkens læreembedes efterfølgende interventioner. Der er desuden taget
særligt hensyn til erfaringen af det kirkelige liv, som i mellemtiden har
udfoldet sig blandt forskellige mennesker. I lyset af troskab mod Guds ånd er
den fornødne dømmekraft imidlertid blevet udøvet med henblik på en fornyelse af
Kirken og evangeliseringens tjeneste.
287.
Dette nye direktorium gives til alle Kirkens hyrder, til deres medarbejdere og
til kateketer i håbet om, at det må være dem en opmuntring i den tjeneste, som
Kirken og Helligånden betror dem nemlig at nære troens vækst hos de troende. De
retningslinier, der indeholdes heri, har til hensigt ikke blot at præcisere
katekesens beskaffenhed og de normer og kriterier, der bestemmer Kirkens
evangeliserende tjeneste, men med ordets magt og Helligåndens indre virken at
nære håbet hos dem, der arbejder inden for dette privilegerede område af kirkelig
aktivitet.
288.
Katekesens effektivitet vil altid være en Guds gave gennem Faderens og Sønnens
Ånds virkning. Paulus bekræfter i sit brev til korintherne denne totale
afhængighed af Guds indgriben, når han skriver: "Jeg plantede, Apollos
vandede, men Gud gav vækst, så hverken den, der planter, eller den, der vander,
er noget, men det er Gud, som giver vækst" (1.Kor.3,6-7).
Hverken
katekese eller evangelisering er mulig uden Guds virke gennem hans Ånd. I den
kateketiske praksis kan hverken de mest avancerede pædagogiske teknikker eller
de mest talentfulde kateketer nogen sinde erstatte Helligåndens stille og
usynlige handling. "Helligånden er virkelig hovedpersonen i hele Kirkens
mission", det er ham, der er den vigtigste kateket; det er ham, der er
"læreren i det indre" hos dem, der vokser i Herren. Han er faktisk
"den indre drivkraft i alt kateketisk arbejde og i alle, der udfører dette
arbejde".
289.
Gid tålmodighed og tillid må forblive i kateketerne, siden det er Gud selv, som
sår, giver vækst og får ordets sæd, der er plantet i god jord og plejet med
kærlighed, til at bære frugt. Evangelisten Markus er alene om at fortælle den
lignelse, hvori Jesus får os til at forstå de efter hinanden følgende stadier,
hvorved den udsåede sæd gradvist og konstant udvikles: "Med Guds Rige er
det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og
dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver
jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er
modent, går hans straks i gang med seglen, for høsten er inde"
(Mark.4,26-29).
290.
Kirken, som har ansvaret for at katekisere dem, der tror, påkalder Faderens og
Sønnens Ånd, og beder ham om at give frugtbarhed og indre styrke til det hårde
arbejde, der udføres allevegne for at få troen på og fællesskabet med Vor
Frelser Jesus Kristus til at vokse.
291.
I dag vender alle katekesens arbejdere sig med tillid til den salige Jomfru
Marias forbøn, til hende, der så sin søn gå frem "i visdom, vækst og
yndest" (Luk.1,52). De finder i hendes åndelige forbilleder kraft til at
udføre og styrke fornyelsen af vor tids katekese i tro, håb og kærlighed. Ved
"pinsefestens jomfrus", forbøn, fødes der i Kirken en ny kraft, som
frembringer sønner og døtre i troen og udvikler dem til Kristi fylde.
Pave
Johannes Paul II har 11. august 1997 godkendt det her foreliggende Almindeligt
Kateketisk Direktoriun og autoriseret dets offentliggørelse.
X DARÍO
CASTRILLÓN HOYOS
Ærkebiskop
emeritus af Bucamaramga
Pro-Præfekt
X CRESCENZIO SEPE
Titulær
ærkebiskop af Grado
Sekretær
|