Menneskerettigheder

18.I sin analyse af verdens jordbund er Kirken intens bevidst om alt, hvad der krænker menneskets værdighed. Den er klar over, at alle menneskerettigheder vokser frem af denne værdighed, der konstant er genstand for kristen optagethed og engagement. Derfor ser den længere end til blot "økonomiske og sociale tegn" for også at tage fat på kulturelle og religiøse faktorer. Hvad der optager Kirken, er frem for alt den totale udvikling af ethvert menneskes og af alle folkeslag. Den konstaterer med glæde, at "en gavnlig udvikling vinder frem og gennemtrænger alle mennesker på jorden og gør dem mere bevidste om det enkelte menneskes værdighed". Kirkens energiske insisteren på respekt for menneskerettigheder og dens bestemte afvisning af enhver krænkelse af dem er klare udtryk for denne bevidsthed. Retten til liv, arbejde og uddannelse, til at stifte familie og deltage i det offentlige liv og til religionsfrihed kræves i dag mere end nogensinde.

19. Mange steder bliver menneskerettighederne imidlertid klart krænket, i åbenlys modstrid med den værdighed, der tilkommer ethvert menneske. Sådanne krænkelser giver næring til andre former for fattigdom, der rækker ud over det materielle plan: de bidrager til en kulturel og religiøs forarmelse, som bekymrer Kirken lige så meget. Nægtelsen eller begrænsningen af menneskerettigheder forarmer det enkelte menneske og hele folkeslag mindst lige så meget som, hvis ikke mere end selve den materielle nød. Kirkens evangeliserende aktivitet på menneskerettighedernes område har ubestrideligt som sit formål den opgave at vise ethvert menneskes umistelige værdighed. På en vis måde er det "at genopdage og få andre til at genopdage ethvert menneskes umistelige værdighed en væsentlig opgave, ja i en vis forstand den centrale og alt omfattende opgave i den tjeneste, som Kirken og i den lægfolket er kaldet til at yde menneskeslægten". Katekesen skal forberede dem til denne opgave.