|
Kultur og
kulturer
20.
Sædemanden ved, at sædekornet på en bestemt jordbund, og at den må tage alle de
elementer til sig, som gør det muligt for den at bære frugt. Han ved også at
nogle af disse elementer på forhånd kan være skadelige for sædens spiring og
faktisk for selve høsten.
Konstitutionen
Gaudium et Spes fremhæver den betydning, som naturvidenskab og teknik har haft
for, at den moderne kultur er opstået og har udviklet sig. Den
naturvidenskabelige mentalitet, som stammer derfra, ændrer dybtgående
"kultur og tankegang" med deraf følgende menneskelige og religiøse
konsekvenser. Det moderne
menneske er stærkt påvirket af denne naturvidenskabelige og eksperimentelle
metode.
Ikke desto
mindre er der i dag en voksende erkendelse af, at en sådan mentalitet er ude af
stand til at forklare alt. Naturvidenskabsfolk indrømmer selv, at den
eksperimentelle metode, så eksakt den er, må suppleres med en anden metode til
at nå til viden, hvis man nogensinde skal opnå en dyb forståelse af mennesket.
Lingvistisk teori, for eksempel, viser, at symbolsk tænkning er i stand til at
give en adgang til menneskets mysterium, der ellers vil forblive utilgængelig.
En rationel måde at tænke på, der ikke tvedeler mennesket, men som medinddrager
dets følelsesmæssige dimension, gør det helt og giver dets liv en mere
omfattende mening, er således absolut nødvendig.
21.
Sammen med denne "mere universelle form for menneskelig kultur", er
der et voksende ønske om på ny at værdsætte oprindelige kulturer. Det spørgsmål,
som Det andet Vatikankoncil stillede, gælder stadigt: "Hvorledes gribe
sagen an for at forhindre, at den voksende kulturelle udvikling, der burde føre
til en sand og frugtbar samtale mellem forskellige grupper og nationer, bringer
forstyrrelse i livsfællesskaberne, ødelægger traditionel visdom og bringer
folkenes egenart i fare?"
* Mange
steder er der en stærk bevidsthed om, at traditionelle kulturer angribes af
stærke ydre kræfter og af fremmedartede efterligninger af importerede
livsformer med det resultat, at den identitet og de værdier, der er særegne for
det enkelte folk, således gradvist nedbrydes.
* På samme
måde erkendes den udbredte indflydelse af meddelelsesmidlerne, som ud fra
økonomiske eller ideologiske interesser ofte påtvinger et livssyn, der ikke
respekterer det kulturelt karakteristiske hos de mennesker, som de henvender
sig til.
* Med
inkulturation møder evangeliseringen således en af sine største udfordringer. I
evangeliets lys må Kirken tilegne sig alle kulturens og kulturernes positive
værdier og afvise de elementer, som hæmmer udviklingen af menneskers og
folkeslags sande muligheder.
Religiøse
og etiske faktorer
22.Blandt
de elementer, der udgør et folks kulturelle arv, er etiske og religiøse
faktorer af særlig interesse for sædemanden. Der er i nutidens kultur en
vedvarende udbredelse af religiøs ligegyldighed: "Mange af vor samtids
mennesker ... har enten overhovedet ikke fornemmet dette indre og vitale bånd,
der knytter dem til Gud, eller også afviser de det udtrykkeligt."
Ateisme -
forstået som en fornægtelse af Gud - "må regnes med til vor tids mest
alvorlige problemer". Skønt den kan antage forskellige former, optræder
den i dag ofte maskeret som sekularisme, som består af en overdrevent autonom
betragtning af mennesket og verden, "ifølge hvilken verden kan forklares
ud fra sig selv, uden at det er nødvendigt at tage sin tilflugt til Gud".
I den religiøse sfære i speciel forstand er der tegn på "en tilbagevenden
til det hellige", på en ny tørst efter transcendent virkelighed og efter
det guddommelige. Verden af i dag vedkender sig på en mere omfattende og vital
måde "en fornyet interesse for religiøs søgen". Ganske vist er denne
optagethed "ikke fri for at være tvetydig". Den udbredte fremvækst af
sekter og nyreligiøse bevægelser og genoplivningen af
"fundamentalisme" er faktorer, der alvorligt bekymrer Kirken og
kræver omhyggelig analyse.
23.
Den moralske situation i dag er på linje med den religiøse situation. Der er en
tydelig tilsløring af den ontologiske sandhed om mennesket, - som om
fornægtelsen af Gud betød et indre sammenbrud af menneskets forhåbninger. Mange
steder bidrager dette til fremkomsten af en "etisk relativisme, som vil
fjerne ethvert sikkert referencepunkt fra det politiske og sociale liv"
Evangelisering møder et privilegeret område for aktivitet i den religiøse og
etiske sfære. I virkeligheden er det Kirkens opgave nummer ét at forkynde Gud
og være hans vidne over for verden. Dette indebærer at gøre Guds sande ansigt
og hans kærlige plan for menneskets frelse kendt, sådan som den er blevet
åbenbaret i Jesus Kristus. For at udruste sådanne vidner er det nødvendigt for
Kirken at udvikle en helt igennem religiøs katekese, der er næret af
evangeliet, og som vil uddybe menneskets møde med Gud og skabe et dybt og
permanent fællesskabs bånd med ham.
|