Evangelisering

46. Kirken er til med "den opgave at forkynde evangeliet" , det vil sige "at bringe det glædelige budskab til alle lag af menneskeheden og - ved dets indflydelse - indefra ændre og forny selve menneskeheden".

Jesu missionsbefaling om at evangelisere har forskellige aspekter, der dog alle er tæt indbyrdes forbundne: "prædik" (Mark.16,15), "gør til disciple og lær dem", "vær mine vidner", "døb", "gør dette til ihukommelse af mig" (Luk.22,19), "elsk hinanden" (Joh.15,12). Forkyndelse, vidnesbyrd, undervisning, sakramenter, næstekærlighed: alle disse aspekter af evangeliseringen er de måder, hvorpå det ene og samme evangelium gives videre, og de udgør de væsentlige elementer af selve evangeliseringen.

Faktisk er de så vigtige, så der undertiden er en tilbøjelighed til at identificere dem med evangeliseringen som sådan. Imidlertid, "ingen partiel og brudstykkeagtig definition yder dog helt retfærdighed til den rige, komplekse og dynamiske virkelighed, som forkyndelsen af evangeliet er". Her ligger en risiko for at forarme eller endda forvrænge det. Evangeliseringen må tværtimod udvikle sin "totalitet" og få hele sin tosidighed med: vidnesbyrd og forkyndelse, ord og sakramente, indre forvandling og social forandring. De, der evangeliserer, har en "global vision" om evangeliseringen og identificerer den med Kirkens egentlige opgave.