|
Processen
med vedvarende omvendelse
56.Tro
er en gave, der er bestemt til at vokse i troendes hjerter. At slutte sig til
Kristus er en vedvarende omvendelsesproces, der varer hele livet. Den, der
kommer til troen, er ligesom et nyfødt barn, der vokser lidt efter lidt og forandrer
sig til en voksen, der stræber mod at blive et "fuldvoksent
menneske", og til modenhed i Kristi fylde. Fra et teologisk synspunkt kan
der konstateres flere vigtige momenter i tros- og omvendelsesprocessen:
a)
Interesse for evangeliet. Det første øjeblik er et, hvor der i hjertet hos den
ikke-troende eller den indifferente eller hos dem, der er tilhængere af andre
religioner, som et resultat at den første forkyndelse af evangeliet opstår en
interesse for evangeliet, dog uden nogen fast beslutning. Dette første øjeblik
i den menneskelige sjæls bevægelse hen mod tro, som allerede er en frugt af
nåde, identificeres med forskellige udtryk: "disposition for troen" ,
"evangelisk forberedelse", tilbøjelighed til at tro, "religiøs
søgen". Kirken kalder dem, der viser en sådan interesse for
"sympatisører".
b)
Omvendelse. Dette første øjeblik med interesse for evangeliet kræver en periode
med granskning for at blive forvandlet til et sikkert valg. Valget af troen på
være velovervejet og modent. En sådan granskning, ledet af Helligånden og
forkyndelsen af kerygma'et bereder vejen for omvendelse, som ganske vist er
"en begyndelse", men medfører en tilslutning til Kristus og viljen
til at gå i hans fodspor. Dette "fundamentale valg" er grundlaget for
hele det kristne liv som Herrens discipel.
c)
Bekendelse af troen. Hengivelse af sig selv til Jesus Kristus vækker i troende
et ønske om at kende ham grundigere og identificere sig med ham. Katekesen
indfører dem i kendskab til troen og lærer dem om det kristne liv, idet den
sætter dem i gang med en åndelig vandring, der bevirker en "fortsat
forandring af ... sindelag og [den] moralske handlemåde" Dette opnås i
ofre og udfordringer så vel som i de glæder, som Gud giver i overmål. Kristi
disciple er da rede til at aflægge en udtrykkelig, levende og frugtbar
bekendelse af troen.
d) Vandre
imod fuldkommenhed. Den grundlæggende modenhed, som fører til bekendelse af
troen, er ikke det sidste punkt i processen med vedblivende omvendelse.
Bekendelsen af dåbstroen er blot grundlaget for en åndelig bygning, der er
bestemt til at vokse. De døbte, der altid bevæges af Helligånden, næres af
sakramenterne, af bøn og af udøvelse af kærlighed, og hjulpet af mangfoldige
former for vedvarende oplæring i troen, forsøger at virkeliggøre Kristi ønske:
"Vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen". Dette er
kaldet til den komplette fuldkommenhed, som rettes til alle de døbte.
57.
Ordets tjeneste medvirker ved denne proces med fuldstændig omvendelse. Den
første forkyndelse af evangeliet er karakteriseret ved kaldet til tro;
katekesen ved at give et grundlag for omvendelse og udstyre det kristne liv med
en fundamental struktur; mens fortsat trosoplæring, hvor homiliens plads må
understreges, er karakteriseret ved at være den nødvendige næring, som enhver
døbt voksen behøver for at kunne leve.
|