Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Kongregationen for gejstligheden Generel kateketisk vejledning IntraText CT - Text |
|
|
KATEKESEN TIL TJENESTE FOR FORTSAT TROSOPLÆRING Vedvarende trosoplæring i det kristne fællesskab 69. Vedvarende eller fortsat trosoplæring følger efter den grundlæggende oplæring og forudsætter den. Begge udfører to forskellige, men supplerende funktioner i ordets tjeneste, mens de bidrager til processen med vedvarende omvendelse. Indførende katekese lægger grundlaget for Jesu tilhængeres kristne liv. Processen med vedvarende omvendelse går ud over, hvad der gives ved den grundlæggende katekese. For at støtte denne proces, er det nødvendigt at have et kristent fællesskab, der tager imod de indførte, støtter dem og udvikler dem i troen: "Katekesen risikerer at blive ufrugtbar, hvis ikke et fællesskab af troende mennesker, der lever et kristent liv, på et vist stadium optager katekumenen i sin midte". Den ledsagelse, som et fællesskab giver de indførte, forvandles til sidst, til at de bliver helt integreret i dette fællesskab.
70. I det kristne fællesskab næres Jesu Kristi disciple ved livets brød, der rækkes de troende fra: "det ene bord dækket med Guds Ord og Kristi legeme". Evangeliet og eukaristien er den konstante næring på vejen til Faderens hus. Helligåndens handling virker således at "fællesskabets" gave og "sendelsens" opgave uddybes og leves på en mere og mere intens måde. Vedvarende trosoplæring rettes ikke kun til den enkelte kristne for at ledsage ham eller hendes på vejen til hellighed, men også til det kristne fællesskab som sådant, for at det kan modnes også i sit indre liv i kærlighed til Gud og brødrene så vel som i sin åbenhed som et missionerende fællesskab over for verden. Jesu ønske og hans bøn til Faderen er en uophørlig appel: "At de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig". At nærme sig dette ideal, lidt efter lidt, kræver en stor troskab af fællesskabet overfor Helligåndens handling, den konstante næring af Kristi legeme og blod og en vedvarende trosoplæring i stadig lytten til ordet. Ved dette Guds Ords bord optager homilien en privilegeret stilling, fordi den "fortsætter den i katekesen givne undervisning i troen og fører den frem til et naturligt højdepunkt. Samtidig opmuntrer den Herrens disciple til hver dag på ny at begynde deres åndelige vandring i sandhed, tilbedelse og taksigelse".
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |