Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Kongregationen for gejstligheden Generel kateketisk vejledning IntraText CT - Text |
|
|
KATEKESE OG RELIGIONSUNDERVISNING I SKOLER Den rette beskaffenhed af religionsundervisning i skoler 73. Inden for ordets tjeneste må den rette beskaffenhed af religionsundervisningen i skoler og dens forhold til børne- og ungdomskatekesen overvejes specielt. Forholdet mellem religionsundervisning i skoler og katekese er både adskillende og supplerende: "det er en absolut nødvendighed at skelne mellem religionsundervisning og katekese". Hvad der giver religionsundervisningen i skoler dens virkelig evangeliserende beskaffenhed, er den kendsgerning, at det er dens opgave at gennemtrænge et bestemt kulturelt område og forbinde det med andre videns-områder. Som en særlig form for ordets tjeneste gør den evangeliet nærværende i en personlig proces med kulturel, systematisk og kritisk tilpasning. I det kulturelle univers, som assimileres af elever, og som bestemmes af den viden og de værdier, der tilbydes af andre skolefag, sår skolernes religionsundervisning evangeliets dynamiske sæd og forsøger at "integrere de andre elementer fra elevens viden og opdragelse, så evangeliet når elevernes ånd og hjerte på det uddannelsestrin, de er på, og således at deres kultur harmoniseres i troens lys". Det er derfor nødvendigt, at religionsundervisningen i skoler viser sig som et skolefag med de samme systematiske krav og den samme strenghed somandre fag. Den skal præsentere det kristne budskab og den kristne begivenhed med den samme alvor og den samme bredde som de andre fag præsenterer deres viden med. Den skal ikke være en biting ved siden af disse fag, men den bør indlade sig på en nødvendig tværfaglig dialog. Denne dialog bør frem for alt finde sted på det plan, hvor hvert fag former elevernes personlighed. På denne måde har præsentationen af det kristne budskab indflydelse på den måde, hvorpå verdens oprindelse, sansen for historie, grundlaget for etiske værdier, religionens funktion i kulturen, menneskets skæbne og dets forhold til naturen opfattes. Gennem tværfaglig dialog understøtter, aktiverer, udvikler og supplerer religionsundervisningen skolens pædagogiske aktivitet.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |