Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Kongregationen for gejstligheden Generel kateketisk vejledning IntraText CT - Text |
|
|
Guds Ord: katekesens kilde 94. Den kilde, hvorfra katekesen får sit budskab er Guds Ord: "Katekesen øser altid sit indhold fra den levende kilde i Guds Ord, som er givet os i traditionen og i Biblen; thi den hellige tradition og Den hellige Skrift udgør en fælles hellig skat, nemlig Guds Ord, betroet til Kirken". Denne "overleverede tro" er ligesom en familiefars rigdom; den er betroet til Kirken, Guds familie, og den tager bestandig nyt og gammelt frem fra sit forråd. Alle Guds børn, der er besjælet af hans Ånd, næres af denne Ordets rigdom. De ved, at Ordet er Jesus Kristus, Ordet der blev menneske, og at hans stemme vedbliver med at lyde i Kirken og i verden gennem Helligånden. Guds Ord er ved vidunderlig guddommelig "imødekommenhed" rettet til os og når os ved hjælp af menneskelige "ord og gerninger", "ligesom den evige Faders Ord en gang iførte sig menneskets skrøbelige legeme og blev mennesker lig". Og således udtrykkes det uden at ophøre med at være Guds Ord i menneskelige ord. Skønt tæt forbundet med os, forbliver det stadig tilhyllet i en "kenotisk" tilstand. Derfor må Kirken, vejledet af Helligånden, bestandigt fortolke det. Den overvejer ordet med en dyb troens ånd, mens den "ærbødigt lytter til dette ord, bevarer det med omhu og fremlægger det med trofasthed".
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |