Evangeliets budskabs trinitariske kristocentricitet

99. Guds Ord, der blev kød i Jesus fra Nazaret, den salige Jomfru Marias søn, er Faderens Ord, som taler til verden gennem Helligånden. Jesus henviser bestandigt til Faderen, hvis enbårne Søn han ved, han er, og til Helligånden, som han ved, at han er salvet af. Han er 'vejen', som fører til Guds inderste mysterium. I overensstemmelse med sin indre dynamik fører katekesens kristocentricitet til bekendelse af troen på Gud, Fader, Søn og Helligånd.

Det er i bund og grund en trinitarisk kristocentricitet. I dåben ligedannes kristne med Kristus, "En af Treenigheden", og udnævnes til "sønner og døtre i Sønnen", i fællesskab med Faderen og Helligånden. Deres tro er derfor fundamentalt trinitarisk. "Den hellige Treenigheds mysterium er derfor det centrale mysterium i kristen tro og kristent liv.

100. Evangeliets budskabs trinitariske kristocentricitet fører katekesen til blandt andet at være opmærksom på følgende punkter.

* Katekesens indre struktur: enhver fremstillingsmåde må altid være kristocentrisk-trinitarisk: "Gennem Kristus til Faderen i Helligånden". "Hvis katekesen mangler disse tre elementer eller negligerer deres tætte indbyrdes forbindelse, mister det kristne budskab bestemt sin rigtige karakter".

* Efter Jesu pædagogik i åbenbaringen af Faderen, af ham selv som Sønnen, og af Helligånden, viser katekesen Guds inderste liv, begyndende med hans frelsende gerninger til bedste for menneskeheden. Guds gerninger afslører, hvem han er, og hans indre væsens mysterium kaster lys over alle hans gerninger. Det er analogt til menneskelige forhold: mennesker afslører sig ved deres handlinger, og jo bedre vi kender dem, jo bedre forstår vi, hvad de gør.

* Fremstillingen af Guds inderste, der er åbenbaret af Jesus, mysteriet med at være én i væsen og tre i person, har vitale implikationer for menneskers liv. At bekende troen på én Gud betyder, at "mennesket ikke på absolut vismå lade sin personlige frihed underlægge sig nogen jordisk magt". Det indebærer også, at menneskeheden, skabt i Guds billede, så de ligner Gud, som er et "fællesskab af personer", er kaldet til at være et broderligt samfund, bestående af den samme Fars sønner og døtre, og lige i personlig værdighed. De menneskelige og sociale implikationer af den kristne opfattelse af Gud er enorme. Kirken, der bekender sin tro på Treenigheden og forkynder den til verden, opfatter sig selv som "et folk, der er samlet i Faderens, Sønnens og Helligåndens enhed".