Et frihedsbudskab

103. Det glædelige budskab om Guds Rige, som forkynder frelse, indbefatter et "frihedsbudskab". Når Jesus prædikede dette Rige, henvendte han sig til de fattige på en ganske særlig måde: "Salige er I, som er fattige, for Guds Rige er jeres. Salige er I, som sulter nu, for I skal mættes. Salige er I, som græder nu, for I skal le" (Luk.6,20-21). Jesu saligprisninger, der henvender sig til dem, der lider, er en eskatologisk forkyndelse af den frelse, som Guds Rige bringer. De gør opmærksom på den smertefuld erfaring, som evangeliet er så specielt følsomt overfor: fattigdom, sult og menneskehedens lidelse. Jesu disciples fællesskab, Kirken, deler i dag den samme følsomhed, som Mesteren selv viste dem. Med stor sorg vender den sin opmærksomhed til "disse folkeslag, der som vi ved, energisk og ihærdigt kæmper for at overvinde alt det, der fordømmer dem til at leve i livets randzone: sult, kroniske sygdomme, analfabetisme, fattigdom, uretfærdige internationale forhold... økonomisk og kulturel neokolonialisme". Alle former for fattigdom, "ikke kun økonomisk, men også kulturel og åndelig fattigdom" er en kilde til bekymring for Kirken.

Som en vigtig dimension af dens sendelse har Kirken "pligt til at forkynde befrielsen til disse hundreder af millioner af mennesker, hvoraf mange er dens egne sønner og døtre; den har pligt til at medvirke til, at denne befrielse bliver til virkelighed, til at vidne om den, til at den bliver total".

104. For at forberede kristne til denne opgave er katekesen blandt andet opmærksom på følgende aspekter:

* den skal fremføre frihedsbudskabet i forventningen om "at evangelieforkyndelsens egentlige målsætning er religiøs", fordi den ville "miste sin eksistensberettigelse, hvis den fjernede den religiøse målsætning, som er det overordnede princip for den: Guds Rige frem for alt og i dets fulde teologiske betydning"; således kan frihedsbudskabet "ikke indskrænke sig til enkle og snævre økonomisk, politiske, sociale eller kulturelle dimensioner, men må betragte hele mennesket i alle dets dimensioner, indbefattet dets åbenhed mod det absolutte, også den Absolutte, som er Gud";

* katekesen skal på den sociale opdragelses område præsentere den kristne socialmoral som et krav og en konsekvens af den "radikale befrielse, der er udført af Kristus"; Faktisk er det glædelige budskab, som kristne bekender med hjertet fuldt af håb: Kristus har befriet verden og vedbliver med at befri den; dette er kilden til kristen praksis som, er opfyldelsen af det store kærlighedsbud;

* samtidigt med at katekesen arbejder med at sætte gang i mission skal den i katekumenerne og dem, der modtager katekese, vække til "prioriteringen af eller forkærligheden for de fattige", hvad der "langt fra at være et tegn på individualisme eller sekteriskhed viser universaliteten i Kirkens natur og mission. Denne forkærlighed er ikke eksklusiv" men indbefatter "en indsats for retfærdighed i overensstemmelse med hver enkelts rolle, kald og omstændigheder".