Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Kongregationen for gejstligheden
Generel kateketisk vejledning

IntraText CT - Text

  • II DEL EVANGELIETS BUDSKAB
    • KAPITEL II "Dette er vor tro, dette er Kirkens tro"
      • DEN KATOLSKE KIRKES KATEKISMUS
        • Den Katolske Kirkes Katekismus' struktur
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

Den Katolske Kirkes Katekismus' struktur

122.Den Katolske Kirkes Katekismus er struktureret omkring fire af det kristne livs fundamentale dimensioner: bekendelsen af troen; fejringen af liturgien; evangeliets etik; og bøn. Disse fire dimensioner kommer fra en enkelt kilde: det kristne mysterium.

Dette er:

* troens objekt (Første Del);

* fejret og videregivet i liturgiske handlinger (Anden Del);

* forhåndenværende til at oplyse og støtte Guds børn i deres handlinger (Tredje Del);

* grundlaget for vor bøn, hvis højeste udtryk er Fadervor, og genstand for vor indstændige bøn, lovprisning og forbøn (Fjerde Del);

*

Denne firedelte struktur behandler troens væsentlig aspekter:

* tro på den treenige Gud og hans frelsesplan;

* helliggørelsen ved ham i det sakramentale liv;

* at elske ham af hele sit hjerte og sin næste som sig selv;

* bøn, mens vi forventer hans riges komme og vort møde med ham ansigt til ansigt.

Den Katolske Kirkes Katekismus henviser således til troen, som troet, fejret, levet og bedt. Den er en opfordring til en fuldstændig kristen oplæring. Strukturen i den Katolske Kirkes Katekismus stammer fra det kristne livs dybe enhed. Den bevarer et tydeligt indbyrdes forhold mellem "lex orandi", "lex credendi" og "lex vivendi". "Liturgien selv er bøn; bekendelsen af troen finder sin rette plads i gudstjenesten. Nåde, sakramenternes frugt, er den uerstattelige betingelse for kristent liv, ganske ligesom deltagelse i Kirkens liturgi kræver tro. Hvis troen ikke udtrykkes i gerninger er den død, og kan ikke bære frugt til evigt liv".

Struktureret omkring de fire søjler, der støtter videregivelsen af troen (trosbekendelsen, sakramenterne, dekalogen, Fadervor), præsenteres den Katolske Kirkes Katekismus som et læremæssigt referencepunkt for oplæring i katekesens fire grundlæggende opgaver, og for udarbejdelsen af lokale katekismer. Den påtvinger dog hverken den ene eller den anden en på forhånd fastlagt form. "Den bedste struktur for katekesen må være en, der passer til specielle konkrete omstændigheder og kan ikke fastsættes for hele Kirken af en fælles katekismus". Fuldstændig troskab overfor Kirkens lære er forenelig med en rig forskellighed i fremstilling.

 

 




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License