Den hellige Skrift, den Katolske Kirkes Katekismus og katekesen

127. Det andet Vatikankoncils konstitution Dei Verbum fremhæver Den hellige Skrifts fundamentale betydning i Kirkens liv. Sammen med traditionen er den "troens højeste norm", fordi den videregiver "Guds Ord uforanderligt" og "lader Helligåndens røst lyde". Af denne grund ønsker Kirken, at Den hellige Skrift skal have den mest fremtrædende plads i ordet tjeneste. Konkret udtrykt burde katekesen være "en autentisk introduktion til lectio divina, det vil sige til en læsning af De hellige Skrifter foretaget i overensstemmelse med den Ånd, der bor i Kirken". "At tale om traditionen og Bibelen som katekesens kilder vil sige at understrege, at katekesen må være præget og gennemtrængt af Bibelens og evangeliernes ånd og holdning ved stadig kontakt med teksterne. Men det minder os også om, at katekesen bliver rigere og mere effektiv, jo mere den læser disse tekster med Kirkens forstand og hjerte". I disse kirkelige læsninger af Den hellige Skrift, foretaget i traditionens lys, spiller den Katolske Kirkes Katekismus en uhyre vigtig rolle.

128. Den hellige Skrift og den Katolske Kirkes Katekismus præsenteres som to grundlæggende inspirationskilder for al kateketisk aktivitet i vor tid.

* Den hellige Skrift "som den er blevet nedskrevet under den guddommelige Ånds inspiration", og den Katolske Kirkes Katekismus som et betydningsfuldt nutidigt udtryk for Kirkens levende tradition og en sikker norm for undervisning i troen er hver på sin egen måde og i overensstemmelse med sin specielle autoritet kaldet til at nære katekesen i Kirken i vore dage.

* Katekesen videregiver indholdet af Guds Ord i overensstemmelse med de to modaliteter, hvorved Kirken ejer det, indlemmer det og lever det: som en fortælling om frelseshistorien og som en forklaring af trosbekendelsen. Både Den hellige Skrift og den Katolske Kirkes Katekismus må præge så vel bibelsk som dogmatisk katekese, så de bliver sande udtryksmidler for indholdet af Guds Ord.

* I den almindelige udvikling af katekesen er det vigtigt. at katekumener og de, der skal katekiseres, kan have tillid både til Den hellige Skrift og til den lokale katekismus. Katekese er per definition ikke andet end den levende og meningsfulde videregivelse af disse "troens dokumenter".

Kirkefædrenes kateketiske tradition og den Katolske Kirkes Katekismus

129.Hele Kirkens tradition indeholdes sammen med Den hellige Skrift i "troens skat". "Kirkefædrenes udsagn er et vidnesbyrd om det livgivende nærvær af denne tradition, hvis rigdomme gennemstrømmer den troende og bedende Kirkes gerning og liv". Hvad angår denne læremæssige og pastorale rigdom, er der nogle aspekter, der fortjener særlig opmærksomhed:

* den afgørende betydning, som kirkefædrene tillægger dåbskatekumenatet i partikularkirkernes struktur;

* den gradvise og progressive opfattelse af, at kristen uddannelse foregår trinvist: Kirkefædrene udformer katekumenatet efter den guddommelige pædagogik; i den katekumenale proces foretager katekumenen, ligesom Israels folk, en rejse for at nå til det forjættede land: dåbs-identifikation med Kristus.

* Ved organisering af katekesens indhold i overensstemmelse med stadierne i denne proces tillagdes der i den patristiske katekese fortællingen af frelseshistorien en primær rolle; I løbet af fastetiden blev trosbekendelsen og Fadervor givet til katekumenerne samtidig med deres betydning og moralske implikationer; efter fejringen af indføringens sakramenter hjalp en mystagogisk katekese til at inkorporere dem og til at værdsætte erfaringen af at blive ligedannet med Kristus og have fællesskab med ham.

130. Den Katolske Kirkes Katekismus for sin part bringer "katekismernes store tradition" til katekesen. Blandt denne traditions rigdomme fortjener de følgende aspekter opmærksomhed:

* Troens kognitive eller sande dimension: denne er ikke blot levende forbindelse med Gud, men også intellektets og viljens samtykke; katekismen minder bestandigt Kirken om den troendes behov for at have et organisk kendskab til troen, hvor enkelt udformet det end er;

* en trosoplæring som er godt rodfæstet i alle troens kilder, omfatter alle de forskellige dimensioner af bekendelse af tro, fejring, liv og bøn.

Den patristiske traditions og katekismernes traditions rigdom mødes i Kirkens aktuelle katekese og i dens egen opfattelse af katekesen og dens indhold. Disse traditioner bibringer katekesen de syv grundlæggende elementer, der karakteriserer den: de tre faser i fortællingen af frelseshistorien (Det gamle Testamente, Jesu liv og Kirkens historie) og dens fremstillings fire søjler (trosbekendelsen, sakramenterne, dekalogen og Fadervor). Med disse syv grundsten både for den indførende katekese og for en vedvarende kristen udvikling, kan der udtænkes forskellige skemaer og former i overensstemmelse med forskellige kulturelle situationer eller med dem, som katekesen henvender sig til.