Udenadslæren i katekesen

154. Katekesen udgør en del af Kirkens "hukommelse", som levende bevarer Herrens nærvær iblandt os. Hukommelsesmæssig tilegnelse har derfor udgjort et konstitutivt aspekt af troens pædagogik siden kristendommens begyndelse. For at undgå risikoen for mekanisk udenadslæren bør mnemoteknisk indlæring indføjes harmonisk i de forskellige indlærings funktioner, som for eksempel en velovervejet ligevægt mellem spontanitet og overvejelse, mellem dialog og tavshed og mellem mundtligt og skriftligt arbejde.

I særdeleshed må der tages passende hensyn til troens vigtigste formularer som genstande for udenadslæren. Disse sikrer en mere præcis fremstilling af troen og garanterer et værdifuldt fælles læremæssigt, kulturelt og sprogligt arvegods. En sikker beherskelse af troens sprog er en uundværlig betingelse for at praktisere den samme tro. Sådanne formularer bør imidlertid fremsættes som synteser efter en fremadskridende forklaring og må være trofaste over for det kristne budskab. Blandt dem regnes nogle af Biblens, dogmatikkens og liturgiens større formularer og tekster, så vel som den kristne traditions almindeligt kendte bønner (Den apostoliske trosbekendelse, Fadervor, Hil dig Maria...).

"Troens og fromhedens blomster, hvis man må kalde dem sådan, gror ikke i ørkenområderne i en katekese uden hukommelsesmæssig indlæren. Det er naturligvis helt nødvendigt, at disse udenadlærte tekster samtidigt tilegnes i det indre og gradvis forstås i hele deres dybde, så de kan blive en kilde til et kristent liv - både personligt og i menighedssammenhæng".

155. Igen, og endnu vigtigere, må indlæringen af troens formularer og deres bekendelse forstås i traditio'ens og redditio'ens traditionelle drivbænk eller kontekst, for hvilken videregivelsen af troen i katekesen (traditio) svarer til personens reaktion under den kateketiske vandring og siden i livet (redditio).

Denne proces fremmer en større interesse for den modtagne sandhed. En korrekt og moden personlig reaktion, som helt respekterer troens faktum og viser en forståelse for det sprog, der er brugt til at udrykke det (bibelsk, liturgisk, læremæssigt).