Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Kongregationen for gejstligheden Generel kateketisk vejledning IntraText CT - Text |
|
|
Almindelige og særlige opgaver i voksenkatekese 175. For således at svare til vor tids dybere behov, må voksenkatekese systematisk fremstille den kristne tro i dens helhed og dens ægthed i overensstemmelse med Kirkens opfattelse. Den må prioritere forkyndelsen af frelsen, idet den gør opmærksom på vore dages mange vanskeligheder, betænkeligheder, misforståelser, fordomme og indvendinger. Den må indføre voksne i en af troen fyldt læsning af Den hellige Skrift og indøvelse i bøn. En fundamental hjælp til voksenkatekese gives af den Katolske Kirkes Katekismus og af partikularkirkernes katekismer for voksne, der bygger på den. Specielt er det voksenskatekesens opgaver: * at fremme oplæring og udvikling af liv i den opstandne Kristus ved passende metoder: sakramenternes pædagogik, retræter, åndelig vejledning... * at opdrage til en korrekt vurdering i troens lys af de socio-kulturelle forandringer i vore samfund: således hjælpes det kristne fællesskab til at opdage sande værdier i vor civilisation så vel som dens farer, og til at antage passende holdninger; * præcisere almindeligt udbredte religiøse og moralske spørgsmål, det vil sige de spørgsmål, som vor tids mennesker møder: for eksempel, offentlig og privat moral med hensyn til sociale spørgsmål og opdragelse af fremtidige generationer; * præcisere forholdet mellem timelige handlinger og kirkelig handling, ved at påvise indbyrdes forskelle og stiltiende slutninger og således passende vekselvirkning; til dette formål er Kirkens sociallære en uløselig del af voksenkatekese; * at udvikle troens rationelle fundamenter: det vil sige, at den rigtige forståelse af troen og af de sandheder, der skal tros, er i overensstemmelse med fornuftens krav, og at evangeliet altid er meningsfuldt; det er derfor nødvendigt effektivt at fremme kristen tænknings og kulturs pastorale mål; dette hjælper til at overvinde visse former for fundamentalisme så vel som subjektive og vilkårlige fortolkninger; * at opmuntre voksne til at tage ansvar for Kirkens sendelse og være i stand til at aflægge kristent vidnesbyrd i samfundet. De voksne hjælpes til at opdage, vurdere og aktivere, hvad de har modtaget af natur og nåde, både i det kristne fællesskab og ved at leve i det menneskelige samfund; på denne måde bliver de i stand til at overvinde farerne for standardisering og anonymisering, som er særligt dominerende i nogle af vore dages samfund, og som fører til identitetstab og manglende påskønnelse af den enkeltes ressourcer og kvaliteter.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |