Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Kongregationen for gejstligheden Generel kateketisk vejledning IntraText CT - Text |
|
|
Kendetegn for katekesen af unge mennesker 184. I betragtning af denne opgaves omfang må partikularkirkers kateketiske direktorier og nationale og regionale bispekonferencer tage hensyn til forskellige sammenhænge og fastsætte mere specifikt passende forholdsregler for disse områder. Der kan dog gives nogle generelle anvisninger. * Man bør huske på, at den religiøse situation er forskellig: der er unge mennesker, som ikke engang er døbt, andre har ikke fuldført den kristne indføring, andre er inde i alvorlige troskriser, andre er ved at tage en trosafgørelse, andre igen har allerede taget en sådan beslutning og har brug for opbakning. * Det må også huskes, at den mest succesrige katekese er den, der gives i sammenhæng med en bredere pastoral omsorg for unge, især når den beskæftiger sig med de problemer, der berører de unges liv. Derfor bør katekesen integreres i visse procedurer, som situationsanalyser, interesse for humanvidenskaber og pædagogik, samarbejdet med lægfolket og med de unge selv. * Velorganiserede gruppeaktiviteter, medlemskab af gode ungdomsorganisationer og personlig ledsagelse af unge mennesker, hvad der også bør indbefatte åndelig vejledning som et vigtigt element, er hensigtsmæssige fremgangsmåder til effektiv katekese.
185. Blandt de forskellige former for ungdomskatekese skal der, så vidt forholdene tillader det, sørges for ungdomskatekumenat i løbet af skoleårene, katekese til kristen indføring, katekese om bestemte emner, så vel som andre former for lejlighedsvise og uformelle møder. Generelt bør ungdoms-katekese forelægges på nye måder, der er åbne for denne aldersgruppes følsomhed og problemer. De bør være af teologisk, etisk, historisk og social art. Specielt bør der lægges passende eftertryk på undervisning i sandhed og frihed, i evangeliets forstand, til samvittighedsdannelsen og til opdragelse til kærlighed. Der bør også lægges eftertryk på kaldsmæssig afgørelse, kristent engagement i samfundet og missionsmæsæsigt ansvar for verden. Det må imidlertid understreges, at ofte må nutidens evangelisering af unge mennesker antage en missionerende dimension snarere end en ren kateketisk dimension. Faktisk kræver situationen ofte, at apostolatet blandt unge mennesker bliver en animering af missionerende eller humanitær art, som et nødvendigt første skridt for få at de dispositioner til at modne, som er gunstige for de strengt kateketiske omstændigheder. Meget ofte er det i virkeligheden nyttigt at intensivere den præ-katekumenale aktivitet inden for den generelle pædagogiske proces. En af de vanskeligheder, der må tages stilling til og løses, er spørgsmålet om "sprog" (mentalitet, sensibilitet, smag, stil, ordforråd) mellem unge mennesker og Kirken (katekese, kateketer). En nødvendig "tilpasning af katekesen til unge mennesker" er påkrævet for at oversætte Jesu budskab til deres udtryksform, for det har vist sig "at denne ungdom taler et sprog, som man med tålmodighed og klogskab kan oversætte Kristi budskab til uden at forråde det".
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |