Katekesens pligter i forbindelse med troens inkulturation

203. Disse pligter danner et organisk hele og kan kort udtrykkes således:

* at kende menneskers kultur indgående og i hvilken grad den gennemtrænger deres liv;

* at opdage en kulturel dimension i evangeliet selv, mens man på den ene side erklærer, at denne ikke vokser frem fra en eller anden menneskelig humus, og samtidigt erkender, at evangeliet ikke kan isoleres fra de kulturer, hvori det først tog skikkelse, og hvori det gennem århundreder har fundet udtryk;

* at forkynde den dybe forandring, den forvandling, som evangeliet som en "omformende og fornyende" kraft udvirker i kulturerne;

* at vidne om evangeliets transcendens og at det ikke afsvækkes med hensyn til kultur, og samtidig opdage de evangeliets frø, som kan være til stede i kultur;

* at arbejde for et nyt udtryk for evangeliet i overensstemmelse med en evangeliseret kultur, idet man betragter det troens sprog, som er de troendes fælles arvegods og således et fundamentalt element for fællesskab;

* at bevare troens indhold i dets helhed og sikre, at de læremæssige formuleringer af traditionen forklares og illustreres, mens der tages hensyn til de kulturelle og historiske omstændigheder hos dem, der bliver undervist, og at undgå at udviske eller forfalske indholdet.