Forældre, deres børns primære opdragere

226. Det vidnesbyrd om kristent liv, som forældrene giver i familien, kommer til børnene med kærlighed og faderlig og moderlig respekt. Børn opfatter og praktiserer således glade Guds og Jesu nærhed, der gøres begribelig af deres forældre på en sådan måde, så denne første kristne erfaring ofte sætter spor, der varer hele livet. Denne barndommens religiøse vækkelse er uerstattelig. Den styrkes, "hvis den kristne eller religiøse betydning af de forskellige familiebegivenheder forklares omhyggeligt". Den uddybes mere og mere, når forældrene taler om den mere metodiske katekese, som deres børn senere modtager i det kristne fællesskab, og hjælper dem til at værdsætte denne. Faktisk, "familiekatekesen går forud for, ledsager og beriger derfor enhver anden form for katekese".

227. Forældre modtager i ægteskabets sakramente "nåden til og opgaven med deres børns kristne opdragelse" , og de videregiver og vidner for dem om menneskelige og religiøse værdier. Denne opdragende aktivitet er både menneskeligt og religiøst "et sandt embede", hvorigennem evangeliet gives videre og lyser, således at familielivet forvandles til troens vandring og til det kristne livs skole. Når børnene vokser til, bliver en udveksling af tro gensidig, og "i en sådan kateketisk samtale modtager og giver begge parter samtidig". Det er derfor, at det kristne fællesskab må ofre særlig megen opmærksomhed på forældre. Ved hjælp af personlige kontakter, møder, kurser og også voksenkatekese, der er rettet mod forældre, skal det kristne fællesskab hjælpe dem til at påtage sig deres ansvar - som er særlig vanskeligt i dag - for at oplære deres børn i troen. Dette er særligt påkrævet i de områder, hvor lovgivningen ikke tillader eller umuliggør en virkelig religiøs vækst. I dette tilfælde er "huskirken" faktisk det eneste miljø, hvor børn og unge kan modtage ægte katekese.