Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Kongregationen for gejstligheden
Generel kateketisk vejledning

IntraText CT - Text

  • FEMTE DEL KATEKESE I PARTIKULARKIRKEN
    • KAPITEL I Katekesens tjeneste og dens repræsentanter i partikularkirkerne
        • Lægfolk som kateketer
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

Lægfolk som kateketer

230. Lægfolks kateketiske aktivitet har også en særlig beskaffenhed, der skyldes deres vilkår i Kirken: "Lægfolket har som sin særlige egenskab sin tilknytning til verden". Lægfolk engagerer sig i katekesen på basis af deres placering i verden, idet de deler alle menneskehedens krav og medbringer en specifik sensitivitet og specifikke nuancer til videregivelsen af evangeliet: "Denne forkyndelse af evangeliet, d.v.s. Kristi budskab fremført både ved livets og ordets vidnesbyrd, opnår sin egen specielle karakter og virkekraft ved, at den kommer til udtryk under almindelige forhold i verden". Ved at dele den samme form for liv som dem, de katekiserer, har kateketer, der er lægfolk, en særlig følsomhed, når det drejer sig om at indlemme evangeliet i menneskers konkrete liv. Katekumener og de, der bliver katekiserede, kan i dem finde en kristen model for deres egen fremtid som troende.

 

231. Lægfolks kaldelse til katekesen udspringer fra dåbens sakramente. Den styrkes ved firmelsens sakramente. Gennem dåbens og firmelsens sakramenter deltager de i "Kristi præstelige, profetiske og kongelige embede". Foruden det almindelige kald til apostolatet, føler nogle lægfolk sig i deres indre kaldet af Gud til at påtage sig tjenesten som kateket. Kirken vækker og opdager dette guddommelige kald og giver dem opgaven med at katekisere. Herren Jesus opfordrer på en særlig måde mænd og kvinder til at følge ham, der er disciples lærer og opdrager. Dette Jesu Kristi personlige kald og dets forhold til ham, er de virkeligt bevægende kræfter i kateketisk aktivitet. "Fra dette kærlige kendskab til Kristus udspringer ønsket om at forkynde ham, om at 'evangelisere' og få andre til at sige 'Ja' til troen på Jesus Kristus". At føle sig kaldet til at blive kateket og at modtage denne opgave fra Kirken når forskellige niveauer af forpligtelse i overensstemmelse med de enkeltes særlige karaktertræk. Undertiden kan kateketer kun arbejde med i katekesens tjeneste i en begrænset periode eller kun lejlighedsvis, men det er altid en værdifuld tjeneste og et udmærket samarbejde. Vigtigheden af det kateketiske arbejde tyder imidlertid på, at der i et bispedømme bør være et vist antal af ordensfolk og lægfolk, der er offentligt godkendte og permanent knyttet til katekesen, og som i fællesskab med præsterne og biskoppen giver den kirkelige form, der passer sig for den, til denne tjeneste i bispedømmet.

 

 




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License