Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Kongregationen for gejstligheden Generel kateketisk vejledning IntraText CT - Text |
|
|
KAPITEL II Uddannelse til den kateketiske tjeneste Pastoral omsorg for kateketer i en partikularkirke 233. For at sikre det kateketiske arbejde i en lokalkirke, er det afgørende at have passende pastoral omsorg for kateketer. Der er flere ting, man må huske på i denne forbindelse. Faktisk må der gøres forsøg på: * at opmuntre til kald til katekesen i sogne og kristne fællesskaber. I dag er det, fordi katekesens behov er så forskellige, nødvendigt at arbejde for forskellige slags kateketer. "Der er derfor et behov for specialiserede kateketer". Derfor må der fastsættes kriterier for udvælgelsen; * at prøve på at skaffe et vist antal fuldtids kateketer, således at disse kan vie deres tid intenst og på en mere stabil måde til katekese, samtidig med at man uddanner deltids kateketer, som der sandsynligvis vil være flere af i al almindelighed; * at tilrettelægge en mere velafbalanceret fordeling af kateketer blandt de forskellige grupper, der har brug for katekese. For eksempel kan opmærksomhed på behovet for voksenskatekese og katekese for unge mennesker hjælpe til at skabe en større balance i forhold til antallet af kateketer, som arbejder med børn og purunge; * at støtte dem, der tilskynder til kateketisk aktivitet med ansvar på bispedømmeplan, i regioner og i sogne; * at organisere uddannelsen af kateketer på en tilfredsstillende måde, både med hensyn til den grundlæggende oplæring og den fortsatte uddannelse; * at være opmærksom på kateketernes så vel som kateketgruppens personlige og åndelige behov. Ansvaret for denne aktivitet ligger principielt og grundlæggende hos de respektive kristne fællesskabers præster; * at koordinere kateketer med andre pastorale arbejdere i kristne fællesskaber, således at hele arbejdet med evangelisering bliver konstant, og for at sikre, at kateketerne ikke bliver isolerede fra eller uden forbindelse med fællesskabets liv.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |