Kateketens menneskelige, kristne og apostoliske modenhed

239. På grundlag af denne første modenhed, tillader udførelsen af katekese, ved konstant overvejelse og evaluering, kateketen at vokse i et afbalanceret og kritisk livssyn, i integritet, i sin evne til at fortælle, til at skabe dialog, til at have en konstruktiv ånd og til at engagere sig i gruppearbejde. Det vil få kateketen til at vokse i respekt for og kærlighed til katekumener og dem, der katekiseres: "Hvad er det for en kærlighed? Det er ikke så meget en lærers, som det er en fars - eller snarere en mors kærlighed. Det er en sådan kærlighed, Herren forventer af enhver, der forkynder evangeliet, af enhver, der er med til at opbygge Kirken". Uddannelsen forudsætter også, at kateketens tro plejes og næres ved udøvelsen af katekese, idet den således får ham eller hende til at vokse som troende. Uddannelsen nærer først og fremmest kateketens spiritualitet, således at dennes aktivitet virkeligt vokser frem af hans eller hendes eget livsvidnesbyrd. Ethvert tema, der omfattes af uddannelsen, bør først og fremmest nære kateketens tro. Det er rigtigt, at kateketer katekiserer andre ved først at katekisere sig selv.

Uddannelsen nærer også bestandigt kateketens apostoliske bevidsthed, det vil sige følelsen af at være en evangeliserer. Derfor bør kateketer være bevidste om at leve med i de konkrete evangeliserings bestræbelser, der foregår i deres eget bispedømme, så vel som i dem, der foregår i deres eget sogn, for således at være i overensstemmelse med den opfattelse partikularkirken har af sin opgave. Den bedste måde at nære denne apostoliske bevidsthed på er ved at identificere sig med Jesus Kristus, disciplenes lærer og foregangsmand, ved at søge at opnå den nidkærhed som Jesus havde for Guds Rige. Når kateketen begynder at katekisere, vil hans eller hendes apostoliske kald - bestandigt næret af den vedvarende uddannelse - modne mere og mere.