Foreninger, bevægelser og grupper af troende

261. Formålet med de forskellige "foreninger, bevægelser og grupper af troende", som udvikler sig i en partikularkirke, er at hjælpe Jesu Kristi disciple til at udføre deres opgave som lægfolk i verden og i Kirken. I sådanne foreninger vier kristne sig til "at øve fromme gerninger, direkte apostolat, karitativt arbejde til hjælp for nødlidende eller simpelt hen repræsentere kristendommen i verdslige foretagender". I alle disse foreninger og bevægelser er det altid nødvendigt at give en eller anden form for uddannelse, for at udvikle de fundamentale aspekter af det kristne liv. "De har muligheden for, hver med deres egen metode, at tilbyde en oplæring gennem en dyb fælles erfaring i det apostoliske liv, ligesom de har lejlighed til at integrere den oplæring, som deres medlemmer får fra andre personer og fællesskaber, og gøre den konkret og specifik". Katekese er altid en grundlæggende dimension i lægfolkets uddannelse. Sædvanligvis har disse foreninger "særlige tider til katekese". En sådan katekese er ikke et alternativ til kristen oplæring. Den er derimod et af dens fundamentale aspekter.

262. Når katekesen gives i disse foreningers og bevægelsers sammenhæng, må nogle vigtige aspekter af den betragtes som fundamentale:

a) Katekesens "særlige natur" må respekteres ved at udvikle dens indholds rigdom gennem den trefoldige dimension af ord, erindring og vidnesbyrd (lære, gudstjeneste og liv i overensstemmelse hermed). Katekesen er, ligegyldig på hvilken "måde" den gives, altid en grundlæggende uddannelse i troen. Den må imidlertid inkludere et alvorligt studium af "den kristne lære", og den må være en alvorlig religiøs uddannelse "åben for alle områder af det kristne liv".

b) Den er ikke en hindring for at nå de mål, der er karakteristiske for de forskellige foreninger og bevægelser - med deres egne karismer. Med forskellige betoninger må katekesen altid forblive trofast mod sin egen natur. Undervisning i den spiritualitet, der er karakteristisk for en speciel bevægelse eller forening, beriger Kirken og er en naturlig fortsættelse af den grundlæggende uddannelse, som alle kristne har fået. Først er det nødvendigt at undervise i, hvad der er fælles for alle Kirkens medlemmer, inden man underviser i, hvad der er specielt og forskelligt.

c) Det er nødvendigt at slå fast, at bevægelser og foreninger, hvad katekese angår, ikke er alternativer til sognet, som er det pædagogiske fællesskab, som katekesen må henvise til.