Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Kongregationen for gejstligheden Generel kateketisk vejledning IntraText CT - Text |
|
|
Kirkelige basisgrupper 263. Kirkelige basisgrupper har oplevet en stor udbredelse i de sidste årtier. Det er grupper af kristne, som i nogle tilfælde opstår "ud fra et behov for at leve Kirkens liv endnu mere intensivt eller ud fra et ønske om og en søgen efter en mere menneskelig atmosfære, som de større menigheder kun sjældent kan byde på". Kirkelige basisgrupper er "et tegn på livskraft i Kirken". Kristi disciple samles i dem for at høre Guds Ord, for at udvikle broderlige og søsterlige bånd, for at fejre Kristi mysterier i deres liv og påtage sig ansvar for at forandre samfundet. I tilslutning til disse specifikke kristne opgaver opstår der andre vigtige menneskelige værdier: venskab, personligt anerkendelse, en med-ansvarlighedens ånd, kreativitet, svar på kald, interesse for verdens problemer og for Kirken. Resultatet heraf kan være en udviklet erfaring af fællesskab, "et sandt udtryk for fællesskab og et middel til at danne et endnu dybere fællesskab". For at være ægte, må "enhver menighed leve i fællesskab med partikular- og universalkirken, i oprigtigt fællesskab med Kirkens hyrder og læreembedet, med et engagement for at drive mission og uden at give efter for en trang til isolation eller udnyttelse af andre".
264. I kirkelige basisgrupper kan der udvikles en utroligt berigende katekese: * Det broderlige og søsterlige klima, hvori de lever, er et miljø, der egner sig til udelt kateketisk aktivitet, forudsat at katekesens rigtige beskaffenhed og karakter respekteres; * På den anden side må katekesen stræbe efter at uddybe fællesskabets liv for således at sikre et grundlag for de troendes kristne liv, uden hvilket kirkelige basisgrupper mangler stabilitet. * Det lille fællesskab er altid et egnet sted til at modtage dem, der har afsluttet en kateketisk vandring.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |