Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Kongregationen for gejstligheden Generel kateketisk vejledning IntraText CT - Text |
|
|
KAPITEL IV Organiseringen af kateketisk pastoral omsorg i partikularkirkerne ORGANISERING OG UDØVELSE AF ANSVAR Den kateketiske tjeneste på bispedømmeplan 265. Organiseringen af kateketisk pastoral omsorg har sit referencepunkt i bispedømmets biskop. Bispedømmets kateketcentral (Officium Catechisticum) er "det organ, som biskoppen som leder af fællesskabet og den, der underviser i Kirkens lære, benytter for at styre og lede bispedømmets kateketiske aktiviteter."
266. Bispedømmets kateketcentrals væsentlige kompetencer er de følgende: a) at analysere bispedømmets tilstand med hensyn til trosoplæring: en sådan analyse må blandt andet definere bispedømmets virkelige behov, hvad angår kateketisk praksis;
b) at udvikle en handlingsplan der fremsætter klare mål, kommer med bestemte forslag og viser konkrete resultater; c) at fremme uddannelsen af kateketer: i betragtning af dette, skal der oprettes passende centre;
d) at udarbejde eller i det mindste anvise sogne og kateketer de nødvendige redskaber til katekesen; katekismer, direktorier, programmer til forskellige aldre, vejledninger til kateketer, materiale til dem, der katekiseres, audio-visuelle hjælpemidler osv.;
e) at begunstige institutioner af specifik kateketisk art (katekumenat, sogne-katekese, grupper med ansvar for katekese): de er den kateketiske aktivitets "grundlæggende celler";
f) at forbedre personalemæssige og materielle resurcer på bispedømmeplan så vel som på sogneplan og på gejstlighedens plan;
g) at samarbejde med liturgicentralen i betragtning af liturgiens betydning for katekesen, især for den katekumenale og indførende katekese. 267. For at leve op til disse ansvar, må bispedømmets kateketcentral "have en stab af mennesker, som har en særlig kompetence. Problemernes udstrækning og forskellighed, som må håndteres, må fordeles blandt mange virkeligt dygtige mennesker". I almindelighed bør denne tjeneste i bispedømmet udføres af præster, ordensfolk og lægfolk. Katekesen er så grundlæggende for enhver partikularkirkes liv, så "intet bispedømme kan klare sig uden sin egen kateketcentral".
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |