Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Kongregationen for gejstligheden
Generel kateketisk vejledning

IntraText CT - Text

  • INDLEDNING
        • "Hør her! En sædemand gik ud for at så" (Mark 4,4)
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

"Hør her! En sædemand gik ud for at så" (Mark 4,4)

15.Lignelsen om sædemanden, der går ud for at så, er evangeliseringens inspirationskilde. Sæden er Guds Ord (Luk 8,11). Sædemanden er Jesus Kristus. For to tusinde år siden forkyndte han evangeliet i Palæstina og sendte disciplene ud for at så evangeliet i verden. I dag fortsætter Jesus Kristus, der er nærværende i Kirken ved sin Ånd, med at sprede Faderens ord videre ud over verdens ager. Tilstanden af den jord, hvori det falder, er særdeles forskellig. Evangeliet "falder på vejen" (Mark 4,4), når det ikke virkelig høres; det falder på "klippegrund" uden at fæste rod; det falder "mellem tidsler" (Mark 4,7), hvor det hurtigt kvæles af denne verdens sorger og de bekymringer, der tynger menneskers hjerter. Alligevel falder noget af sæden "i god jord" (Mark 4,8), det vil sige blandt mænd og kvinder, der er åbne for et personligt forhold til Gud, og som er solidariske med deres næste. Denne sæd bærer frugt i overflod. I lignelsen om sædemanden forkynder Jesus det glædelige budskab, at Guds Rige er nær, trods problemerne med jordbunden, trods spændingerne, konflikterne og vanskelighederne i verden. Evangeliets sæd frugtbargør menneskehedens historie og lover en rig høst. Jesus gør imidlertid også opmærksom på, at Guds Ord kun vokser i et hjerte, der er beredt til at modtage det.

 

 




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License