Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Kongregationen for gejstligheden
Generel kateketisk vejledning

IntraText CT - Text

  • FEMTE DEL KATEKESE I PARTIKULARKIRKEN
    • KAPITEL IV Organiseringen af kateketisk pastoral omsorg i partikularkirkerne
      • NOGLE ANSVAR, SOM ER KARAKTERISTISKE FOR DEN KATEKETISKE TJENESTE
        • Program for kateketiske aktiviteter og kateketisk orientering
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

Program for kateketiske aktiviteter og kateketisk orientering

281. Efter et nøjagtigt studium af situationen bliver det nødvendigt at gå videre til udformningen af et aktionsprogram. Dette vil fastsætte den pastorale katekeses mål og midler, og de normer, der bestemmer den angående de lokale behov, og må være i fuldstændig harmoni med universalkirkens mål og normer. Aktivitetsprogram eller -plan bør være effektiv, fordi formålet er at tilpasse katekesen på bispedømme- eller mellem-bispedømmeplan. På grund af dens beskaffenhed er den som regel opstillet for en bestemt periode, og ved dens afslutning vil den blive revideret, idet der tages hensyn til nye accentueringer, mål og midler. Erfaringen bekræfter nytten af et sådant program for kateketisk aktivitet Ved at definere visse fælles mål opmuntres de forskellige interesser til at samarbejde med et fælles formål. En sådan realisme bør være det mest karakteristiske ved et aktivitetsprogram, derefter enkelhed, kortfattethed og klarhed.

 

282. Sammen med aktivitetsprogrammet - der frem for alt koncentrerer sig om genemførlige muligheder - udarbejder mange bispedømmer på nationalt plan kateketisk materiale af orienterende eller reflekterende art, som skaber kriterier for en fyldestgørende og velegnet katekese. Disse hjælpemidler kaldes ved forskellige navne: Kateketisk Direktorium, Kateketiske Retningslinier, Grundlæggende Dokumenter, Håndbøger osv. De henvender sig især til dem, der har ansvar for katekesen, og til kateketer. Disse direktorier eller almindelige retningslinier, der er udarbejdede af bispekonferencer eller offentliggjort med deres bemyndigelse, er forpligtede til at følge den samme proces ved udarbejdelsen og godkendelsen som katekismer. Det vil sige, at sådanne dokumenter, inden de offentliggøres, skal forelægges Pavestolen til godkendelse. Disse kateketiske retningslinier er en kilde til stor inspiration i lokalkirkerne, og deres udarbejdelse er nyttig og anbefales, fordi de blandt andet er et vigtigt referencepunkt for uddannelsen af kateketer. Denne form for hjælp er tæt og direkte beslægtet med biskoppeligt ansvar.

 

 




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License