Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Kongregationen for gejstligheden Generel kateketisk vejledning IntraText CT - Text |
|
|
Udarbejdelse af dokumenter og didaktiske hjælpemidler til kateketisk aktivitet 283. Sammen med disse dokumenter, der sigter på orientering og generel planlægning af kateketisk aktivitet (situationsanalyse, handlingsplan, kateketisk direktorium) er der andre dokumenter, til mere direkte benyttelse i den kateketiske aktivitet. Her må der først og fremmest nævnes håndbøger, som lægges direkte i hænderne på katekumener og dem, der katektiseres. Også de forskellige kateketiske vejledninger er en hjælp både for kateketer, og når det drejer sig om børn, også for forældre. Audio-visuelle hjælpemidler er vigtige i katekesen, og der må udøves en kritisk skelnen ved benyttelsen af dem. Det grundlæggende kriterium for disse arbejdsredskaber må være den dobbelte troskab over for Gud og over for mennesket, et fundamentalt princip for hele Kirken. Dette indebærer en evne til at forene fuldstændig dogmatisk troskab med en dyb tilpasning til menneskets behov, idet der tages hensyn til menneskets alder og den sociokulturelle sammenhæng, det lever i. Kort sagt; kateketiske hjælpemidler skal: * "være i forbindelse med det virkelige liv, som den generation, de henvender sig til, lever, og de må nøje kende dens indre uro, dens spørgsmål, kampe og håb"; * "forsøge at tale et sprog, som denne generation kan forstå"; * "virkelig stræbe efter at give dem, der benytter dem, et større kendskab til Kristi mysterier, for at føre dem til sand omvendelse og til et liv, der er mere i overensstemmelse med Guds vilje".
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |