Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Kongregationen for gejstligheden Generel kateketisk vejledning IntraText CT - Text |
|
|
Forberedelse af lokale katekismer: et direkte ansvar for den biskoppelige tjeneste 284. Blandt de hjælpemidler, der er til disposition for katekesen, overgår katekismer alle andre. Deres betydning følger af den kendsgerning, at det budskab, der overleveres af dem, er anerkendt af Kirkens hyrder som autentisk. Dersom biskoppen fører forsædet i en partikularkirkes kateketiske aktivitet, er det også rigtigt, at udgivelsen af katekismer er det biskoppelige embedes direkte ansvar. Ved nationale, regionale katekismer eller katekismer på bispedømmeplan, der er fremstillet i samarbejde med kateketiske medarbejdere, ligger ansvaret i sidste instans hos biskopperne, der er kateketer par excellence i partikularkirkerne. Ved udarbejdelsen af katekismer må der omhyggeligt holdes fast ved følgende to kriterier: a) en fuldkommen overensstemmelse med den Katolske Kirkes Katekismus: "en sikker og autentisk reference... især til udarbejdelsen af lokale katekismer"; b) tilbørligt hensyn til de normer og kriterier for fremstillingen af evangeliets budskab, som de er indeholdt i Almindeligt Kateketisk Direktorium, som også er en "normgivende" for katekesen. 285. "Pavestolens forudgående godkendelse", der kræves for katekismer, der hidrører fra bispekonferencer, tilkendegiver, at de er dokumenter, hvorved den universelle kirke, i de forskellige socio-kulturelle sammenhænge, som den er sendt til, forkynder og videregiver evangeliet og "udvikler partikularkirkerne ved at manifestere sig i dem". Godkendelsen af en katekismus er en anerkendelse af den kendsgerning, at den er den universelle kirkes lærebog til en specifik kultur og situation.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |