Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Kongregationen for gejstligheden
Generel kateketisk vejledning

IntraText CT - Text

  • I DEL KATEKESE I KIRKENS EVANGELISERENDE MISSION
        • Meningen og formålet med Første Del
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

Meningen og formålet med Første Del

35. Denne første del har til hensigt at præcisere, hvad katekese rigtigt forstået er. Dens førte kapitel minder under en teologisk synsvinkel kortfattet om begrebet åbenbaring, som det er fremstillet i koncilskonstitutionen Dei Verbum. Kapitlet fastslår på en særlig måde, hvordan ordets tjeneste skal opfattes. Begreberne Guds Ord, Evangelium, Guds Rige og Tradition i denne dogmatiske konstitution er fundamentale for meningen med katekese. Sammen med dem er begrebet evangelisering et absolut nødvendigt referencepunkt for katekese. Den samme dynamik præsenteres med ny og dyb præcision i den apostolske skrivelse Evangelii Nuntiandi.

Andet kapitel placerer katekesen i sammenhæng med evangelisering og viser dens relation til andre former for Guds Ords tjeneste. Takket være denne nære relation opdager man lettere katekesens rette beskaffenhed.

Tredje kapitel giver en mere direkte analyse af katekesen i sig selv: dens kirkelige beskaffenhed, dens forpligtende formål, der er fællesskab med Jesus Kristus, dens opgaver og den katekumenale idé, som den er inspireret af.

Udtrykket katekese har gennemgået en semantisk udvikling i løbet af Kirkens historie gennem tyve århundreder. I dette direktorium henter begrebet katekese sin inspiration fra læremyndighedens efterkonciliære dokumenter, først og fremmest fra Evangelii Nuntiandi, Catechesi Tradendae og Redemptoris Missio.

Den forståelse, man har af begrebet katekese, bliver i høj grad bestemmende for udvælgelsen og organiseringen af dens indhold (forståelses-, oplevelses- og adfærdsmæssigt); den identificerer dem, katekesen henvender sig til, og den definerer den pædagogik, der skal anvendes for at nå dens mål.




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License