Jesus Kristus, åbenbaringens formidler og fuldendelse

40. Gud åbenbarede sig lidt efter lidt for mennesket gennem profeterne og gennem frelsesbegivenheder, indtil han bragte sin selv-åbenbaring til fuldendelse ved at sende sin egen Søn:

"Ved hele sit nærvær og ved åbenbarelsen af sig selv, gennem sine ord og gerninger, tegn og mirakler, men især ved sin død og vidunderlige opstandelse fra de døde, og til sidst ved at udsende sandhedens Ånd fuldender [Jesus Kristus] åbenbaringen.

Jesus Kristus er ikke blot den største af profeterne, men er Guds evige Søn, der blev menneske. Han er derfor den endegyldige begivenhed, som alle frelseshistoriens begivenheder er rettet frem mod. Han er i sandhed "Faderens ene, fuldkomne og endegyldige Ord".

41. Ordets tjeneste må altid lægge særlig vægt på dette underfulde særpræg, der er betegnende for åbenbaringens økonomi: Guds Søn træder ind i den menneskelige historie, påtager sig menneskeligt liv og død og stifter den nye og definitive pagt mellem Gud og menneske. Det er katekesens opgave at vise, hvem Jesus Kristus er, hans liv og hans gerning, og at den kristne tro består i at følge hans person. Som følge deraf må den bestandigt basere sig på evangelierne, som "er alle Skrifternes centrum, 'fordi de er vor vigtigste kilde til det menneskevordne Ords, vor Frelsers liv og lære'".

Det faktum, at Jesus Kristus er åbenbaringens fuldendelse, er grundlaget for katekesens "kristocentricitet": I det åbenbarede budskab er Kristi mysterium ikke endnu et element blandt andre, det er derimod det centrum, hvorfra alle andre elementer struktureres og belyses.