Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Kongregationen for gejstligheden Generel kateketisk vejledning IntraText CT - Text |
|
|
Ordets tjeneste i evangeliseringen 50. Ordets tjeneste er et fundamentalt element i evangeliseringen. Kristendommens tilstedeværelse blandt forskellige menneskelige grupperinger og dens levende vidnesbyrd må forklares og begrundes gennem den eksplicitte forkyndelse af Herren Jesus Kristus. "Der eksisterer ingen virkelig forkyndelse, hvis ikke Jesus fra Nazaret, Guds Søn, hans navn, hans lære, liv og forjættelser, hans Rige og mysterium bliver forkyndt". De, som allerede er Jesu Kristi disciple, trænger nødvendigvis også til bestandigt at næres af Guds Ord, for at de kan vokse i deres kristne liv. Ordets tjeneste, i sammenhæng med evangelisering, videregiver åbenbaringen, gennem Kirken, ved at benytte menneskelige ord. Disse henviser imidlertid også til gerninger: til dem som Gud har gjort og fortsætter med at gøre, især i liturgien; til kristnes vidnesbyrd; til den forvandlende indflydelse, som disse kristne opnår sammen med så mange mennesker af god vilje, ud over hele verden. Dette Kirkens menneskelige ord er det middel, som Helligånden benytter for at fortsætte dialogen med menneskeheden. Ånden er faktisk den egentlige handlende i ordets tjeneste og den, "som lader evangeliets levende røst klinge i Kirken ... og i verden". Ordets tjeneste udøves "på mangfoldige måder". Siden apostlenes tid har Kirken - i sit ønske om at præsentere Guds Ord på den mest hensigtsmæssige måde - udført denne tjeneste på de mest forskellige måder. Alle udøver de imidlertid den væsentlige og fundamentale funktion, som ordets tjeneste er.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |