Processen med vedvarende omvendelse

56.Tro er en gave, der er bestemt til at vokse i troendes hjerter. At slutte sig til Kristus er en vedvarende omvendelsesproces, der varer hele livet. Den, der kommer til troen, er ligesom et nyfødt barn, der vokser lidt efter lidt og forandrer sig til en voksen, der stræber mod at blive et "fuldvoksent menneske", og til modenhed i Kristi fylde. Fra et teologisk synspunkt kan der konstateres flere vigtige momenter i tros- og omvendelsesprocessen:

a) Interesse for evangeliet. Det første øjeblik er et, hvor der i hjertet hos den ikke-troende eller den indifferente eller hos dem, der er tilhængere af andre religioner, som et resultat at den første forkyndelse af evangeliet opstår en interesse for evangeliet, dog uden nogen fast beslutning. Dette første øjeblik i den menneskelige sjæls bevægelse hen mod tro, som allerede er en frugt af nåde, identificeres med forskellige udtryk: "disposition for troen" , "evangelisk forberedelse", tilbøjelighed til at tro, "religiøs søgen". Kirken kalder dem, der viser en sådan interesse for "sympatisører".

b) Omvendelse. Dette første øjeblik med interesse for evangeliet kræver en periode med granskning for at blive forvandlet til et sikkert valg. Valget af troen på være velovervejet og modent. En sådan granskning, ledet af Helligånden og forkyndelsen af kerygma'et bereder vejen for omvendelse, som ganske vist er "en begyndelse", men medfører en tilslutning til Kristus og viljen til at gå i hans fodspor. Dette "fundamentale valg" er grundlaget for hele det kristne liv som Herrens discipel.

c) Bekendelse af troen. Hengivelse af sig selv til Jesus Kristus vækker i troende et ønske om at kende ham grundigere og identificere sig med ham. Katekesen indfører dem i kendskab til troen og lærer dem om det kristne liv, idet den sætter dem i gang med en åndelig vandring, der bevirker en "fortsat forandring af ... sindelag og [den] moralske handlemåde" Dette opnås i ofre og udfordringer så vel som i de glæder, som Gud giver i overmål. Kristi disciple er da rede til at aflægge en udtrykkelig, levende og frugtbar bekendelse af troen.

d) Vandre imod fuldkommenhed. Den grundlæggende modenhed, som fører til bekendelse af troen, er ikke det sidste punkt i processen med vedblivende omvendelse. Bekendelsen af dåbstroen er blot grundlaget for en åndelig bygning, der er bestemt til at vokse. De døbte, der altid bevæges af Helligånden, næres af sakramenterne, af bøn og af udøvelse af kærlighed, og hjulpet af mangfoldige former for vedvarende oplæring i troen, forsøger at virkeliggøre Kristi ønske: "Vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen". Dette er kaldet til den komplette fuldkommenhed, som rettes til alle de døbte.

57. Ordets tjeneste medvirker ved denne proces med fuldstændig omvendelse. Den første forkyndelse af evangeliet er karakteriseret ved kaldet til tro; katekesen ved at give et grundlag for omvendelse og udstyre det kristne liv med en fundamental struktur; mens fortsat trosoplæring, hvor homiliens plads må understreges, er karakteriseret ved at være den nødvendige næring, som enhver døbt voksen behøver for at kunne leve.