Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Kongregationen for gejstligheden Generel kateketisk vejledning IntraText CT - Text |
|
|
KATEKESE TIL TJENESTE FOR INDFØRING I KRISTENDOMMEN Katekesen et væsentligt "moment" i evangeliseringsprocessen 63. Den apostoliske skrivelse "Catechesi Tradendae" placerer katekesen sikkert inden for Kirkens mission og bemærker, at evangelisering er en rig, kompleks og dynamisk virkelighed, som omfatter væsentlige, men forskellige "momenter". "Katekesen", tilføjer den, "er et af disse momenter - et meget vigtigt et - i hele evangeliseringsprocessen". Dette betyder, at der er aktiviteter, der "forbereder" katekesen, og aktiviteter, som "er en følge af den". Katekesens "moment" er det, der svarer til den periode, hvori omvendelse til Jesus Kristus formaliseres og danner grundlag for den første slutten sig til ham. Ved hjælp af "en indføring og tilstrækkelig lang indøvelse i hele det kristne liv", introduceres konvertitter i frelsens mysterier og en evangelisk livsstil. Dette betyder "at føre eleverne ind i det fulde kristne liv".
64. Ved på forskellige måder at udføre ordets tjenestes første funktion lægger katekesen grundlaget til troens bygning. Andre af den samme tjenestes funktioner vil fortsætte med på forskellige planer at bygge videre på dette grundlag. Indførende katekese er således det nødvendige forbindelsesled mellem missionerende aktivitet, der kalder til tro, og pastoral aktivitet, der vedvarende nærer det kristne fællesskab. Den er derfor ikke en frivillig aktivitet, men grundlæggende og fundamental for opbygningen den enkelte discipels personlighed, ligesom den er det for hele det kristne fællesskab. Uden den mangler missionsaktivitet kontinuitet og er steril, mens pastoral aktivitet mangler rødder og bliver overfladisk og forvirret: et hvilket som helst uheld ville kunne få hele bygningen til at styrte sammen. Faktisk, "[Kirkens] indre vækst og dens overensstemmelse med Guds frelsesplan afhænger af katekesen". I denne betydning må katekesen altid prioriteres højt inden for evangeliseringen.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |