Chapter,  Paragraph

 1  0,1   |          til "den sidste dag", når Kristus vil komme i herlighed (sml.
 2  0,2   |   mysterium. Faktisk: "ham [d.v.s. Kristus] tilhører tid og evighed",
 3  0,2   |            at tro på den opstandne Kristus, kan ikke undgå at fatte
 4  0,7   |          Åbn dørene på vid gab for Kristus!". 9 På samme måde ville
 5  0,7   |          for at give jeres tid til Kristus! Ja, lad os åbne vor tid
 6  0,7   |            lad os åbne vor tid for Kristus, så han kan kaste lys over
 7  0,7   |             Den tid, der gives til Kristus, er aldrig spildt tid, men
 8  I,8   |            i påskemysteriet, hvori Kristus, der opstår som "førstegrøden
 9  I,8   |      sabbatshvile" (Hebr 4,9), som Kristus selv gik ind til ved sin
10  I,11  |      sluttedes med og fuldendtes i Kristus. Det vil være det menneskevordne
11  I,18  |        afgørende tid indvarslet af Kristus som en ny begyndelse, gjorde
12  I,18  |          vil ske før parusien, når Kristus vender tilbage i herlighed.
13  I,18  |     udtrykkes i den glæde, hvormed Kristus påskesøndag viste sig for
14  I,18  |      frihed, hvor den kan råbe med Kristus: "Abba, fader!" (Rom 8,15;
15 II,20  |          den forsamlede mængde, at Kristus var opstået, og "de som
16 II,21  |          sammen synge en hymne til Kristus som til en gud".19 Og når
17 II,21  |          påskeforkyndelsen: "Jesus Kristus er Herre" (Fil 2,11; sml.
18 II,21  |           1 Kor 12,3). Således fik Kristus den samme titel, som Septuaginta
19 II,22  |            27.44-47) den opstandne Kristus selv måtte have udlagt for
20 II,23  |          for dér at forkynde Jesus Kristus ved at kommentere "profeternes
21 II,23  |            vi er disciple af Jesus Kristus, vor eneste lærer, hvorledes
22 II,24  |           frugter er den strålende Kristus, "al skabnings førstefødte" (
23 II,25  |            som har gjort dem nye i Kristus. "I blev begravet sammen
24 II,27  |       rette fejringen af dagen mod Kristus, menneskenes sande "sol".
25 II,27  |           sin rod i evangeliet. 31 Kristus er verdens lys (sml. Joh.
26 II,27  |       undren til sin, da han så på Kristus og i ham så det morgengry,
27 II,29  |          fornyer deres troskab mod Kristus og hans evangelium i en
28 II,29  |            den døbte den opstandne Kristus, der er nærværende i de "
29 III,31 |           gave er de blevet "ét" i Kristus (sml. Gal.3,28). Denne enhed
30 III,33 |           disciple fra Emmaus, som Kristus slog følge med og fik til
31 III,34 |         den fejres "på den dag, da Kristus besejrede døden og gav os
32 III,38 |            at fejre dette minde om Kristus, opstanden og opsteget til
33 III,39 |          gav sine disciple: det er Kristus, der taler, nærværende i
34 III,41 |            vort svar: et svar, som Kristus allerede har givet for os
35 III,42 |             idet den bliver ét med Kristus og taler i hele menneskehedens
36 III,42 |           lys og takke ham "gennem Kristus, med Kristus og i Kristus,
37 III,42 |           ham "gennem Kristus, med Kristus og i Kristus, i Helligåndens
38 III,42 |          Kristus, med Kristus og i Kristus, i Helligåndens enhed".
39 III,42 |           alting blev skabt gennem Kristus (sml. Kol.1,16; Joh.1,3),
40 III,42 |            1,16; Joh.1,3), og at i Kristus, som kom i en slaves skikkelse
41 III,42 |       eskatologiske afslutning, da Kristus "overgiver Riget til Gud
42 III,43 |             den nedstigen, hvormed Kristus "ydmygede sig og blev lydig
43 III,43 |         konsekrationens ord, ofrer Kristus sig til Faderen i den samme
44 III,43 |           messen, rummes den samme Kristus, som ofrede sig selv, én
45 III,43 |       ofres på en ublodig måde".70 Kristus forener Kirkens offer med
46 III,44 |         som det påskemåltid, hvori Kristus selv bliver vor næring.
47 III,44 |          næring. Faktisk "betroede Kristus med denne hensigt dette
48 III,44 |            er altid fællesskab med Kristus, som ofrer sig selv i offeret
49 III,44 |        huske på, at fællesskab med Kristus er inderligt forbundet med
50 III,45 |       havde genkendt den opstandne Kristus "ved brødets brydelse" (
51 IV,56  |           udtrykker den glæde, som Kristus videregiver til sin Kirke
52 IV,58  |        grundlag i den forherligede Kristus, den fuldkomne afbildning
53 IV,58  |        møde, dette festmåltid, som Kristus forbereder til os i sin
54 IV,58  |        korsfæstede og herliggjorte Kristus, der kommer blandt sine
55 IV,59  |        plan: "at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det
56 IV,59  |      forløsning, der fuldendtes af Kristus i hans død og opstandelse.
57 IV,59  |           der når sit højdepunkt i Kristus.~
58 IV,63  |                                63. Kristus kom for at opnå en ny "Exodus",
59 IV,71  |   brødrenes tanker og omsorg, hvor Kristus selv - gennem de rundhåndede
60 IV,73  |           påsken, lærer troende af Kristus og husker hans løfte: "Fred
61  V,74  |                                    Kristus, tidens Alfa og Omega~74. "
62  V,74  |         ved tidernes ende. I Jesus Kristus, i Ordet, der er blevet
63  V,74  | påskevigilien hylder den opstandne Kristus som "begyndelsen og fuldendelsen,
64  V,74  |           ord bekræfter klart, at "Kristus er tidens herre, han er
65  V,75  |        regeret af den herliggjorte Kristus. Det er denne livskraft,
66  V,78  |          er forherliget sammen med Kristus".123 Når helgenernes ihukommelse
67  V,78  |           skygger det ikke for, at Kristus er midtpunkt, men anerkender
68  V,78  |        helgenernes ære varer ved i Kristus, som fornyer alle ting,
69  V,78  |      forpligtelse dybt forankret i Kristus, i hvem troende finder deres
70 Afsl,84|         kristne menighed råber til Kristus, "Marana tha: Kom, Herre!" (
71 Afsl,84|          søndag går den, oplyst af Kristus, fremad mod den evige søndag
72 Afsl,85|            med den rækker ud efter Kristus i det brændende ønske, at
73 Afsl,87|         kvinder lære den opstandne Kristus at kende. Gid Kristi disciple,