Chapter,  Paragraph

 1  0,1      |        dem og åbenbarede sig, "da han brød brødet" (sml. Luk 24,
 2  0,3      |        engang denne betydning, da han godkendte den nye almindelige
 3  0,7      |           vor tid for Kristus, så han kan kaste lys over den og
 4  0,7      |          den og give den retning. Han er den, der kender tidens
 5  0,7      |         ud af sin kærlighed giver han os "sin dag" som en altid
 6  I,8      |        som Faderens evige Søn, er han universets oprindelse og
 7  I,8      |       Paulus fremhæver dette, når han skiver til kolossenserne: "
 8  I,8      |        påbegyndte den proces, som han selv vil bringe til fuldendelse,
 9  I,8      |       bringe til fuldendelse, når han vender tilbage i herlighed
10  I,8      |          fuldt tilfredse blik, da han hvilede efter alt det arbejde,
11  I,8      |    hvilede efter alt det arbejde, han havde udført, og velsignede "
12  I,8      |          1 Mos 2,2) og den hvile, han tilbyder folket, der er
13  I,10     |           færdig med det arbejde, han havde udført, og på den
14  I,10     |           den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han
15  I,10     |        han efter alt det arbejde, han havde udført" (1. Mos.2,
16  I,11     |           færdig med det arbejde, han havde udført" (1 Mos 2,2).
17  I,11     |           Jesus selv erklærer, da han taler om sabbatsbudet: "
18  I,11     |           godt" (1.Mos.1,31) det, han havde skabt, var, for at
19  I,11     |           hans eget billede, idet han kalder denne skabning til
20  I,12     |          også med den frelse, som han skænker Israel i befrielsen
21  I,14     |          Tid og rum tilhører ham. Han er ikke blot en enkelt dags
22  I,16     |           den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet
23  I,17     |     sitren af Skaberens glæde, da han efter skabelsen så, "hvor
24  I,17     |           Mos 1,31), alt dét, som han havde skabt.~ ~
25 II,19     |         femte århundrede, 15 idet han bevidnede en allerede veletableret
26 II,26     |         dem på deres vej. 26 Idet han ser fremad til den sidste
27 II,27     |           til hedninger, benytter han den tids sprog for at gøre
28 II,27     |      Zakarias' undren til sin, da han så på Kristus og i ham så
29 II,27     |       gentager Simeons glæde, når han i sine arme tager det guddommelige
30 II,28     |      apostlene påskeaften, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag
31 II,29     |         om deres dåbsløfter. Idet han eller hun lytter til Herrens
32 III,31    |        Apostlenes Gerninger, hvor han fortæller, at de første
33 III,33    |      modtage den velsignelse, som han havde lovet: "Salige er
34 III,33    |         med. De genkendte ham, da han tog "brødet, velsignede
35 III,41    |          taler sit Ord, forventer han vort svar: et svar, som
36 III,43    |      samme offerhandling, hvormed han ofrede sig selv på korset. "
37 III,53    |          in persona Christi, idet han bryder ordets og eukaristiens
38 IV,55     |        glæde"~55. "Velsignet være han, der har ophøjet søndagens
39 IV,55     |         passende gestus. 101 Idet han giver udtryk for en vidt
40 IV,56     |         glæde" (Joh.16,20). Havde han ikke selv bedt om, at disciplene
41 IV,58     |     påskeaften. Derfor opfordrede han hyrderne til at fastholde "
42 IV,60     |            efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte" (
43 IV,60     |     arbejde, han havde udført, da han skabte" (1.Mos.2,3). Denne
44 IV,61     |         udførte et arbejde, hvori han kunne finde hvile. Han skabte
45 IV,61     |      hvori han kunne finde hvile. Han skabte himlene, men jeg
46 IV,61     |            men jeg læser ikke, at han fandt hvile dér; han skabte
47 IV,61     |           at han fandt hvile dér; han skabte stjernerne, månen
48 IV,61     |     heller ikke dér læser jeg, at han fandt hvile. Jeg læser derimod,
49 IV,61     |      hvile. Jeg læser derimod, at han skabte mennesket, og at
50 IV,61     |           skabte mennesket, og at han derpå hvilede, idet han
51 IV,61     |           han derpå hvilede, idet han i mennesket fandt en, som
52 IV,61     |           mennesket fandt en, som han kunne give synderens forladelse".106
53 IV,63     |        frihed for de undertrykte. Han foretog mange helbredelser
54 IV,63     |          skyld" (Mark.2,27). Idet han modsætter sig nogle af sine
55 IV,63     |          befriende karakter, idet han omhyggeligt beskytter Guds
56 IV,69     |        forklarer selv dette, idet han forbinder det "nye bud"
57 IV,70     |      lægge så meget til side, som han har råd til" (1.Kor.16,2),
58 IV,70     |         16,2), siger Paulus, idet han henviser til den indsamling,
59 IV,70     |          så overbevisende i, hvad han skriver: "Hvis der kommer
60 IV,70(114)|        gave, skal frit give, hvad han selv synes, og det, der
61 IV,70(114)|            der fører forsædet, og han hjælper de forældreløse,
62 IV,70(114)|      fremmede gæster - kort sagt, han hjælper alle, der er i nød":
63 IV,71     |          Så ignorer ham ikke, når han er nøgen. Hyld ham ikke
64 IV,71     |       negligere ham udenfor, hvor han fryser og er nøgen. Han,
65 IV,71     |           han fryser og er nøgen. Han, som sagde: 'Dette er mit
66 IV,71     | overlæsset med gyldne kalke, mens han er ved at dø af slut? Begynd
67 IV,71(117)|     romerske senator roses, fordi han ved at forene deltagelsen
68  V,74     |    menneske fra det øjeblik, hvor han er undfanget i Jomfru Marias
69  V,74     |       udtales af celebranten, når han indvier påskelyset, som
70  V,74     |          Kristus er tidens herre, han er dens begyndelse og opfyldelse;
71  V,78     |           fornyer alle ting, mens han selv forbliver uændret".124
72 Afsl,84   |  forkyndelsen af, at tiden, hvori han, som er historiens opstandne
73 Afsl,85   |           det brændende ønske, at han må vende tilbage i herlighed: "