1-500 | 501-705
Chapter, Paragraph
501 IV,63 | historien at så ondskabens og voldens sæd.~ ~
502 IV,64 | ret den ugentlige rytme og bestemte, at på "solens
503 IV,64 | dommerne, byens borgere og de forskellige handelsforbund
504 IV,64 | særlig betydning for Kirken, og som de simpelt hen kunne
505 IV,64 | kristne er i mindretal, og hvor kalenderens festdage
506 IV,64 | ikke også er en hviledag, og det er vanskeligt for dem
507 IV,65 | forbindelsen mellem Herrens dag og hviledagen i det borgerlige
508 IV,65 | borgerlige samfund en mening og betydning, der går ud over
509 IV,65 | Den skiften mellem arbejde og hvile, der er indbygget
510 IV,65 | tid, hvor naturvidenskab og teknologi har forøget den
511 IV,66 | fattigere dele af verden - og på grund af den vedvarende
512 IV,66 | for hyppige uretfærdighed og menneskets udnyttelse af
513 IV,66 | for alt på tjenestefolks og arbejderes arbejde, bestemt
514 IV,66 | for at lette dets byrder og således gøre det muligt
515 IV,66(109)| borgerlige love, blev mere og mere detaljerede.~
516 IV,66 | kan nyde den frihed, hvile og adspredelse, som menneskelig
517 IV,66 | religiøse, familiære, kulturelle og interpersonale behov, som
518 IV,66 | mennesker både kan hvile og fejre gudstjeneste. Naturligvis
519 IV,66 | hvile deres ret til arbejde, og når vi overvejer spørgsmålet
520 IV,66 | at mindes talløse mænds og kvinders lidelse, fordi
521 IV,66 | fordi de er arbejdsløse og tvungne til at forblive
522 IV,66(110)| 15.maj 1891): Pavestolen og Arbejderspørgsmålet, nr.
523 IV,67 | kan daglige bekymringer og opgaver få deres rette perspektiv:
524 IV,67 | øjeblik, hvor man mødes og er mindre presset, ser vi
525 IV,67 | selv - kan blive genopdaget og nydt helt og fuldt. Som
526 IV,67 | genopdaget og nydt helt og fuldt. Som den dag, hvor
527 IV,67 | fred med Gud, med sig selv og med andre, bliver søndagen
528 IV,67 | betragte naturens undere og tillade sig at blive indfanget
529 IV,67 | indfanget af den vidunderlige og gådefulde harmoni, der med
530 IV,67 | kosmos i et "fællesskabets og fredens bånd" ved "en ukrænkelig
531 IV,67 | en ukrænkelig enigheds og kærligheds lov".111 Mænd
532 IV,67 | kærligheds lov".111 Mænd og kvinder når da, som Paulus
533 IV,67 | hvad Gud har skabt er godt og skal ikke forkastes, når
534 IV,67 | det helliges ved Guds ord og ved bøn" (1.Tim.4,4-5).
535 IV,67 | fem - søger tid til hvile og til at lægge mere mærke
536 IV,67 | overensstemmelse med deres personlige og deres fællesskabs tro, som
537 IV,67 | det udtrykkes i fejringen og helligholdelsen af Herrens
538 IV,67 | afholder sig fra arbejde og aktiviteter, der er uforenelige
539 IV,67 | dens karakteristiske glæde og nødvendige hvile for sjæl
540 IV,67 | nødvendige hvile for sjæl og legeme. 112~
541 IV,68 | ikke skal udarte til tomhed og kedsomhed, må den byde på
542 IV,68 | mulighed til kontemplation og broderligt fællesskab. Derfor
543 IV,68 | blandt de former for kultur og underholdning, som samfundet
544 IV,68 | ophøjethed, men også ophøjetheden og værdigheden hos den person,
545 IV,68 | respekterer det sociale og økonomiske livs krav, og
546 IV,68 | og økonomiske livs krav, og på en vis måde tager forskud
547 IV,68 | forskud på den "nye himmel" og den "nye jord", hvor befrielse
548 IV,68 | slaveri vil være endeligt og komplet. Kort sagt, Herrens
549 IV,69 | barmhjertigheds-, kærligheds- og apostolatsarbejde. At erfare
550 IV,69 | har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.
551 IV,69 | min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.
552 IV,69 | deres kærlighed, fromhed og apostoliske sindelag. Ved
553 IV,69 | alligevel er verdens lys, og at de forherliger Faderen
554 IV,70 | I hver især samle sammen og lægge så meget til side,
555 IV,70 | man deler med hinanden, og som bør praktiseres ikke
556 IV,70 | for sig af sin egen mad, og én sulter, mens en anden
557 IV,70 | beruset. Kan I da ikke spise og drikke hjemme? Eller ringeagter
558 IV,70 | ringeagter I Guds menighed og bringer skam over dem, der
559 IV,70 | forsamling iført en fornem dragt og med en guldring på fingeren,
560 IV,70 | en guldring på fingeren, og der så også kommer en fattig
561 IV,70 | mand ind i snavset tøj, og I kun har øje for ham, der
562 IV,70 | bærer den fornemme dragt, og siger, 'Vær så god, her
563 IV,70 | i modstrid med jer selv og har opkastet jer til dommere
564 IV,70(114)| af dem, der har overflod, og som ønsker at give en gave,
565 IV,70(114)| give, hvad han selv synes, og det, der indsamles, gives
566 IV,70(114)| ham, der fører forsædet, og han hjælper de forældreløse,
567 IV,71 | århundreder en sympatisk streng og vakte stærk genklang i kirkefædrenes
568 IV,71 | ejendele med de fattige, og som måske endda udbyttede
569 IV,71 | udenfor, hvor han fryser og er nøgen. Han, som sagde: '
570 IV,71 | sagde: 'Du så mig sulten, og du gav mig ikke noget at
571 IV,71 | mig ikke noget at spise', og 'hvad du har gjort mod en
572 IV,71 | med at stille hans sult, og så kan du med det, der er
573 IV,71 | første i brødrenes tanker og omsorg, hvor Kristus selv -
574 IV,72 | Eukaristien er en virkeliggørelse og et program for sand broderlighed.
575 IV,72 | føler deres isolation, behov og lidelser. Det er ganske
576 IV,72 | timer til frivilligt arbejde og solidaritets-handlinger:
577 IV,73 | kærlighed, retfærdighed og fred. Den opstandne Herres
578 IV,73 | enkeltpersoner, samfund og undertiden hele folkeslag
579 IV,73 | udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte
580 IV,73 | lærer troende af Kristus og husker hans løfte: "Fred
581 V,74 | Kristus, tidens Alfa og Omega~74. "I kristendommen
582 V,74 | fylde' i menneskevordelsen og sit mål i Guds Søns genkomst
583 V,74 | menneskelighed helt forklaret og forherliget, og åbenbarer
584 V,74 | forklaret og forherliget, og åbenbarer således hans guddommelige
585 V,74 | hans guddommelige identitet og herlighed i sin fylde. I
586 V,74 | Kristus som "begyndelsen og fuldendelsen, Alfa og Omega".
587 V,74 | begyndelsen og fuldendelsen, Alfa og Omega". Det er de ord, der
588 V,74 | han er dens begyndelse og opfyldelse; hvert år, hver
589 V,74 | opfyldelse; hvert år, hver dag og hvert øjeblik omfattes af
590 V,74 | af hans menneskevordelse og opstandelse og befinder
591 V,74 | menneskevordelse og opstandelse og befinder sig på denne måde
592 V,75 | ugentlige påske, der mindes og gør den dag nærværende,
593 V,75 | ifølge hvilke naturreligion og menneskelig kultur ved at
594 V,75 | være mere end en udvidelse og en udfoldelse af, hvad der
595 V,75 | oprejst ved Åndens kraft og til gengæld blev Åndens
596 V,75 | Kirken, men selve kosmos og historien er uophørligt
597 V,75 | historien er uophørligt styret og regeret af den herliggjorte
598 V,75 | frem, "som endnu sukker og vånder sig" (Rom.8,22),
599 V,75 | men kristne har nøglen og visheden. At helligholde
600 V,76 | Kirkens ældste tradition og er af vital betydning for
601 V,76 | tilbagevenden af datoer og årstider med erindringen
602 V,76 | tæt knyttet til påskens og pinsens årlige jødiske fester
603 V,76 | pinsens årlige jødiske fester og var profetisk bebudet i
604 V,76 | meditation over den korsfæstede og opstandne Kristi mysterium.
605 V,76 | af en forberedende faste og fejret i løbet af en lang
606 V,76 | Gennem dåben dør de fra synd og oprejses til et nyt liv,
607 V,76 | hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed
608 V,76 | Helligåndens komme over apostlene og Maria og indvarslingen af
609 V,76 | over apostlene og Maria og indvarslingen af missionen
610 V,77 | fra hans menneskevordelse og fødsel, hen til hans himmelfart,
611 V,77 | himmelfart, til pinsedagen og til det salige håb om Herrens
612 V,77 | Herres rigdomme af kraft og fortjeneste, således at
613 V,77 | måde bliver nærværende, og de troende kan komme i berøring
614 V,77 | komme i berøring med dem og fyldes med frelsens nåde.". 121~
615 V,77 | nåde.". 121~Efter påske og pinse er den mest højtidelige
616 V,77 | menneskevordelsens mysterium og betragter Guds Ord, som
617 V,78 | ihukommelsen af martyrerne og andre helgener i anledning
618 V,78 | disse helgener, der har lidt og er forherliget sammen med
619 V,78 | forhold mellem helgenernes og Kristi ære er indbygget
620 V,78 | ordningen af det liturgiske år, og udtrykkes mest veltalende
621 V,78 | i søndagens fundamentale og ophøjede karakter som Herrens
622 V,78 | bliver kristnes kirkelige og åndelige forpligtelse dybt
623 V,78 | deres motiv til at leve, og fra hvem de får næring og
624 V,78 | og fra hvem de får næring og inspiration.~
625 V,79 | naturlige model for forståelsen og fejringen af disse det liturgiske
626 V,79 | troende at deltage i messen og tage sig tid til at hvile
627 V,79 | til anden, idet de sociale og økonomiske betingelser er
628 V,79 | betingelser er taget i betragtning og også, hvor godt de var fastslået
629 V,79 | fastslået i traditionen, og hvor godt de støttes af
630 V,79 | tillader de nuværende kanoniske og liturgiske bestemmelser
631 V,79(126)| Himmelfart, Kristi Legems og Blods Fest, Maria Guds Moders
632 V,79(126)| hellige Josef, apostlene Peter og Paul og Alle Helgen: sml.
633 V,79(126)| apostlene Peter og Paul og Alle Helgen: sml. Den kanoniske
634 V,79(126)| Guds Moders Dormitorium og apostlene Peter og Paul,
635 V,79(126)| Dormitorium og apostlene Peter og Paul, apostle: sml. Den
636 V,79 | godkendelse fra Pavestolen, 127 og i sådanne tilfælde skal
637 V,79 | Himmelfart eller Kristi Legemes og Blods fest flyttes til en
638 V,79(128)| KONGREGATIONEN FOR GUDSTJENESTER OG SAKRAMENTER, Normae universales
639 V,80 | for, at en egns folkelige og kulturelle traditioner kan
640 V,80 | der er fremmede for den og kan forvrænge den. I sådanne
641 V,80 | sådanne tilfælde er katekese og velvalgte pastorale initiativer
642 V,80 | at disse traditioner - og analogt hermed kulturelle
643 V,80 | enkelte social sammenhæng og især i den folkelige fromhed,
644 V,80 | fejring - specielt på søn- og helligdage - ikke lider
645 Afsl,81 | 81. Søndagens åndelige og pastorale rigdom, som den
646 Afsl,81 | stor. Når dens betydning, og hvad den indebærer, er forstået
647 Afsl,81 | syntese af det kristne liv og en betingelse for at leve
648 Afsl,81 | Kirkens så stærkt på sinde, og hvorfor den i Kirkens regler
649 Afsl,81 | ikke kan leve deres tro og deltage helt og fuldt i
650 Afsl,81 | deres tro og deltage helt og fuldt i den kristne menigheds
651 Afsl,81 | menneskeheden skylder Gud, og den kan ikke sammenlignes
652 Afsl,81 | at give dem sit ords lys og sit legemes næring som forløsningens
653 Afsl,81 | fornyer menneskehed, liv og historie.~
654 Afsl,82 | stærke trosoverbevisning og med bevidsthed om den arv
655 Afsl,82 | accepteret fordelene ved hvile og fritid, men som ofte benytter
656 Afsl,82 | benytter dem overfladisk og undertiden tiltrækkes af
657 Afsl,82 | bevidste om det enestående og særegne ved søndagen, den
658 Afsl,82 | til at fejre deres egen og menneskehedens frelse. Søndagen
659 Afsl,82 | Søndagen er en glædens og en hvilens dag, netop fordi
660 Afsl,83 | 83. Forstået og levet på denne måde bliver
661 Afsl,83 | måde de andre dages sjæl, og i den forstand kan vi mindes
662 Afsl,83 | er altid i Herrens dag og fejrer altid søndag".131
663 Afsl,83 | sociale vilkår, der nu mere og mere er præget af en splittelse
664 Afsl,83 | præget af en splittelse og kulturel pluralisme, som
665 Afsl,83 | holde kontakt med hinanden og mangler støtten fra de strukturer
666 Afsl,83 | støtten fra de strukturer og traditioner, der er passende
667 Afsl,83 | søndagen med andre troende og udveksle broderskabets gaver
668 Afsl,84 | at den er et vidnesbyrd og en forkyndelse. Som en bønnens,
669 Afsl,84 | en bønnens, fællesskabets og glædens dag giver søndagen
670 Afsl,84 | udstråler vitale kræfter og motiver til håb. Søndagen
671 Afsl,84 | 22). Med dette håbefulde og forventningsfulde håb ledsager
672 Afsl,84 | forventningsfulde håb ledsager og støtter Kirken menneskeligt
673 Afsl,84 | Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys" (Joh.Å
674 Afsl,85 | efter at nå sit mål, støttes og opmuntres den af Ånden.
675 Afsl,85 | der vækker erindringen og gør opstandelsens begivenhed
676 Afsl,85 | med den opstandne Herre og med vore brødre og søstre
677 Afsl,85 | Herre og med vore brødre og søstre i et og samme legemes
678 Afsl,85 | vore brødre og søstre i et og samme legemes fortrolige
679 Afsl,85 | vore hjerter med kærlighed og fornyer vort håb. Ånden
680 Afsl,85 | dage, dukker uforudsigeligt og gavmildt frem med sit væld
681 Afsl,85 | Ånden på en særlig måde og sammen med den rækker ud
682 Afsl,85 | tilbage i herlighed: "Ånden og bruden siger 'kom'!" (Joh.Å
683 Afsl,86 | så den må blive modtaget og omsat i praksis af den kristne
684 Afsl,86 | måde at forringe Kristi og hans Ånds centrale rolle
685 Afsl,86 | hun, som er Mater Domini og Mater Ecclesiae, Herrens
686 Afsl,86 | Ecclesiae, Herrens Moder og Kirkens Moder, kunne undlade
687 Afsl,86 | som både er Dies Domini og Dies Ecclesiae, Herrens
688 Afsl,86 | Dies Ecclesiae, Herrens Dag og Kirkens Dag?~Mens de lytter
689 Afsl,86 | af hende lærer at gemme og grunde over det i deres
690 Afsl,86 | Maria at stå ved korsets fod og skænke Faderen Kristi offer
691 Afsl,86 | skænke Faderen Kristi offer og slutte sig til det ved at
692 Afsl,86 | pilgrimsfolket i Marias fodspor, og hendes moderlige forbøn
693 Afsl,86 | forbøn giver særlig kraft og glød til den bøn, der stiger
694 Afsl,87 | 87. Kære Brødre og Søstre, jubilæets umiddelbare
695 Afsl,87 | os til en dybere åndelig og pastoral forpligtelse. Det
696 Afsl,87 | afslutningen af det andet årtusind og begyndelsen af det tredje
697 Afsl,87 | menneskevordelse. Men dette år og denne specielle tid vil
698 Afsl,87 | ser hen til andre jubilæer og andre højtidelige begivenheder.
699 Afsl,87 | Derfor, kære biskopper og præster, opfordrer jeg jer
700 Afsl,87 | hellige dags værdi forstås og praktiseres dybere og dybere.
701 Afsl,87 | forstås og praktiseres dybere og dybere. Dette vil bære rige
702 Afsl,87 | frugter i kristne menig-heder og vil ikke kunne undgå at
703 Afsl,87 | det tredje årtusinds mænd og kvinder lære den opstandne
704 Afsl,87 | om påsken, må blive mere og mere troværdige i deres
705 Afsl,87 | forkyndelse af Frelsens evangelium og mere effektive til at opbygge
1-500 | 501-705 |