1-500 | 501-603
Chapter, Paragraph
1 0,1 | Mine ærede Brødre i bispeembedet og præstedømmet,~
2 0,1 | fået særlig opmærksomhed i Kirkens historie på grund
3 0,1 | forbindelse med selve kernen i det kristne mysterium. Faktisk,
4 0,1 | kristne mysterium. Faktisk, i den ugentlige tidsregning
5 0,1 | synd og død, fuldbyrdelsen i ham af den første skabelse
6 0,1 | 17). Det er den dag, som i taknemlig tilbedelse mindes
7 0,1 | når Kristus vil komme i herlighed (sml. ApG.1,11;
8 0,1 | om morgenen første dag i ugen" (Mark 16,2) kom til
9 0,1 | følte deres hjerter "brænde i sig", mens den opstandne
10 0,2 | virkelighed, der helt kun fattes i troens lys og dog er historisk
11 0,2 | ikke blot er absolut unik i den menneskelige historie,
12 0,2 | historie, men som befinder sig i centrum af tidens mysterium.
13 0,3 | overveje historiens gang i Kristi lys, opfordrer dem
14 0,3 | Jeg bemærker med glæde, at i årene efter Koncilet har
15 0,3 | fra jer som undervisere i troen, kære brødre i bispeembedet,
16 0,3 | undervisere i troen, kære brødre i bispeembedet, men også forskellige
17 0,3 | pastorale strategier, som I - med støtte fra jeres gejstlighed -
18 0,3 | enten individuelt eller i fællesskab. På tærsklen
19 0,3 | jeg var åndeligt til stede i alle de menigheder, hvori
20 0,3 | alle de menigheder, hvori I samles med jeres præster
21 0,3 | min tjeneste som biskop i Krakow og - siden den tid,
22 0,3 | har foretaget regelmæssigt i forskellige perioder af
23 0,4 | ganske nyligt var det lettere i traditionelt kristne lande
24 0,4 | almengyldig skik, og fordi selv i organiseringen af det borgerlige
25 0,4 | fastlagt del af arbejdsplanen. I dag, selv i de lande, der
26 0,4 | arbejdsplanen. I dag, selv i de lande, der legalt har
27 0,4 | karakter, har ændringer i socio-økonomiske betingelser
28 0,4 | forbundet med deltagelse i kulturelle, politiske eller
29 0,4 | udvikling og til fremskridt i samfundslivet som helhed.
30 0,4 | at mennesker lukkes inde i en så begrænset horisont,
31 0,4 | højtideligholde søndagen, i realiteten ude af stand
32 0,4 | modenhed, som vil gøre kristne i stand til at "være, hvad
33 0,4 | til at "være, hvad de er" i fuld overensstemmelse med
34 0,4 | det resultat, at de selv i vanskelige situationer vil
35 0,4 | vanskelige situationer vil være i stand til at leve i fuld
36 0,4 | være i stand til at leve i fuld lydighed mod Helligånden.~
37 0,5 | fejres, hvad enten det er i bymæssige områder eller
38 0,5 | bymæssige områder eller i vidt spredte landsbyer.
39 0,5 | vidt spredte landsbyer. I modsætning hertil er i andre
40 0,5 | I modsætning hertil er i andre dele af verden på
41 0,5 | procenten af dem, der deltager i søndagens liturgi, påfaldende
42 0,5 | til ham sammen med andre i Kirkens fællesskab.~Det
43 0,5 | Det er også sandt, at både i missionslande og i lande,
44 0,5 | både i missionslande og i lande, der er blevet evangeliseret
45 0,5 | ikke altid kan garanteres i enhver menighed.~
46 0,6 | 6. I betragtning af denne række
47 0,6 | Ved at gøre dette går vi i fodsporene af Kirkens ældgamle
48 0,6 | Det andet Vatikankoncil i dets lære om, at "på denne
49 0,6 | høre Guds ord og tage del i Eukaristien, mindes Jesu
50 0,7 | hellig, især ved at deltage i eukaristien og ved at hvile
51 0,7 | eukaristien og ved at hvile ud i en ånd af kristen glæde
52 0,7 | Søndagen er en dag, som er i centrum af det kristne liv.
53 0,7 | På samme måde ville jeg i dag stærkt opfordre enhver
54 0,7(9) | højtidelige indsættelse i pontificatet (22. oktober
55 I | KAPITEL I~DIES DOMINI - HERRENS DAG~
56 I,8 | sandt, at Ordet blev kød i "tidens fylde" (Gal 4,4);
57 I,8 | men det er også sandt, at i kraft af det mysterium,
58 I,8 | det mysterium, der ligger i hans identitet som Faderens
59 I,8 | slutning. Som Johannes skriver i prologen til sit evangelium: "
60 I,8 | skiver til kolossenserne: "I ham blev alting skabt i
61 I,8 | I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det
62 I,8 | Denne Sønnens aktive nærvær i Guds skabende gerning åbenbares
63 I,8 | gerning åbenbares fuldstændigt i påskemysteriet, hvori Kristus,
64 I,8 | når han vender tilbage i herlighed og "overgiver
65 I,8 | for at Gud kan være alt i alle" (1 Kor 15,24; 28).~
66 I,8 | Kor 15,24; 28).~Allerede i skabelsens første begyndelse
67 I,8 | fra Egypten, da de kom ind i det forjættede land (sml.
68 I,8 | 44; Sl 95,11), genlæses i Det nye Testamente i lyset
69 I,8 | genlæses i Det nye Testamente i lyset af den definitive "
70 I,8 | samme hvile ved at holde ud i Kristi eksempel på sønlig
71 I,9 | I begyndelsen skabte Gud himlen
72 I,9 | åbenbarer hemmeligheden i en virkelig forståelse af
73 I,9 | menneskets ophøjethed som skabt i Guds billede og dets fald,
74 I,9 | syndens og dødens mørke løs i verden (sml. 1 Mos 3).~
75 I,10 | belyser også menneskers opgave i relation til kosmos. Guds "
76 I,10 | medarbejder". Som jeg skrev i min rundskrivelse Laborem
77 I,10 | første kapitler af 1. Mosebog i en vis forstand "det første
78 I,10 | Mennesket er jo skabt i Guds billede og har fået
79 I,10 | videnskab, teknologi og kultur i deres forskellige former -
80 I,10 | en endnu hurtigere og i dag endda overvældende udvikling -
81 I,10(11) | pastorale konstitution om Kirken i den moderne verden, Gaudium
82 I,11 | 11. Hvis den første side i 1. Mosebog fremstiller Guds "
83 I,11 | den skabning, der er skabt i hans eget billede, idet
84 I,11 | sluttedes med og fuldendtes i Kristus. Det vil være det
85 I,12 | 12. I Skaberens plan er der både
86 I,12 | frelsesordnen. Dette er fremhævet i Det gamle Testamente, når
87 I,12 | som han skænker Israel i befrielsen fra Egyptens
88 I,12 | kært, kunne man sige, at i begge tilfælde åbenbarer
89 I,12 | vi for at nå til kernen i "shabbatten", i Guds "hvile",
90 I,12 | til kernen i "shabbatten", i Guds "hvile", nødt til både
91 I,12 | Guds "hvile", nødt til både i Det gamle og Det nye Testamente
92 I,12 | Hoseas udtrykker det således i denne vidunderlige passage: "
93 I,12 | krigsmagt sønderbryder jeg i landet, og jeg lader dem
94 I,12 | jeg forlover mig med dig i ret og retfærdighed, i godhed
95 I,12 | dig i ret og retfærdighed, i godhed og barmhjertighed.
96 I,12 | Jeg forlover mig med dig i troskab, og du skal kende
97 I,12(12) | det for eksempel viser sig i tekster fra Genesis Rabbah
98 I,12(12) | Neusner, Genesis Rabbah, bd. I, Atlanta 1985, s. 107 og
99 I,13 | 3)~13. Sabbatsbudet, som i den første pagt forbereder
100 I,13 | forbereder til søndagen i den nye og evige pagt, er
101 I,13 | pagt, er således rodfæstet i dybderne af Guds plan. Det
102 I,13 | andre regler ikke er anbragt i sammenhæng med kultiske
103 I,13 | med kultiske bestemmelser i snæver forstand, men i Dekalogen,
104 I,13 | bestemmelser i snæver forstand, men i Dekalogen, de "Ti Bud",
105 I,13 | søjler, der er indskrevet i menneskets hjerte. Ved at
106 I,13 | Ved at anbringe dette bud i sammenhæng med etikkens
107 I,13 | bibelsk åbenbaring. Det er i dét perspektiv, at kristne
108 I,13 | dét perspektiv, at kristne i dag er nødt til at genopdage
109 I,14 | dynamiske dialog - det vil i virkeligheden sige: "ægteskabs"-
110 I,14 | kærlighed udtrykker sig i, fra det almindelige og
111 I,14 | ikke tøver med at beskrive i et billedsprog, der er hentet
112 I,15 | at fastslå dette princip i den ugentlige tidsregning. "
113 I,15 | som et afgørende element i den form for "hellig arkitektur",
114 I,15 | kan mennesket ikke tjene i verden som Skaberens medarbejder.~ ~
115 I,16 | overholdelsen af sabbatten, er i 2. Mosebog formuleret på
116 I,16 | hvilede, men til at hvile i Herren ved at bringe hele
117 I,16 | hele skabningen til Ham i lovprisning og taksigelse,
118 I,17 | Guds undere findes også i 5. Mosebog (5,12-15), hvor
119 I,17 | befrielsesværk, som Gud udfører i udfrielsen fra Egypten: "
120 I,17 | at du selv har været træl i Egypten, og at Herren din
121 I,17 | meningen med "Herrens dag" i en enkelt teologisk vision,
122 I,17 | er da, at man kommer ind i dybderne af Guds "hvile"
123 I,18 | fuldendelse. Hvad Gud udrettede i skabelsen og gennemførte
124 I,18 | sit mest fuldkomne udtryk i Kristi død og opstandelse,
125 I,18 | når Kristus vender tilbage i herlighed. I Ham er sabbattens "
126 I,18 | vender tilbage i herlighed. I Ham er sabbattens "åndelige"
127 I,18 | skabt af intet, nu udtrykkes i den glæde, hvormed Kristus
128 I,18 | Joh 20,19-23). Det var i påskemysteriet, at menneskeheden
129 I,18 | forstå sin nye "Exodus" ind i Guds børns frihed, hvor
130 I,18 | fader!" (Rom 8,15; Gal 4,6). I lyset af dette mysterium
131 I,18 | Testamentes bud om Herrens dag i den herlighed, som stråler
132 II,19 | således skrev pave Innocens I i begyndelsen af det femte
133 II,19 | således skrev pave Innocens I i begyndelsen af det femte
134 II,19 | og Vestens kirker. Især i de østlige kirkers tradition
135 II,19 | derfor, at den er kernen i al gudsdyrkelse.~I lyset
136 II,19 | kernen i al gudsdyrkelse.~I lyset af denne konstante
137 II,19 | Herrens dag har sin rod i selve skabelsen og endnu
138 II,19 | skabelsen og endnu mere i mysteriet med Guds bibelske "
139 II,20 | 20. I følge evangeliernes fælles
140 II,20 | sted på "den første dag i ugen" - altså den første
141 II,20 | Pinsedag - den første dag i den ottende uge efter den
142 II,21 | den dag, hvor de troende i Troas var samlede "for at
143 II,21 | omgivende verden. Så tidligt som i begyndelsen af det andet
144 II,21 | Plinius den Yngre, guvernør i Bithynien, i hans rapport
145 II,21 | Yngre, guvernør i Bithynien, i hans rapport om den kristne
146 II,21 | for at oversætte dét, der i Det gamle Testamentes åbenbaring
147 II,22 | 22. I disse tidlige kristne tider
148 II,22 | var denne ugerytme ikke i almindelighed en del af
149 II,22 | almindelighed en del af livet i de områder, hvor evangeliet
150 II,22 | apologeterne og kirkefædrene i deres skrifter og prædikener,
151 II,22 | have udlagt for disciplene. I lyset af disse tekster fik
152 II,22 | symbolsk værdi, som var i stand til fuldstændigt at
153 II,22 | udtrykke det kristne mysterium i hele dets nyhed.~ ~
154 II,22(20) | Tertullian også coetus antalucani i Apologeticum 2, 6: CCL 1,
155 II,23 | søndagens betydningsfuldhed i forhold til den jødiske
156 II,23 | jødiske folk skulle samles i synagogen og skulle holde
157 II,23 | begynde med at være til stede i synagogen for dér at forkynde
158 II,23 | kristne, hvis oprindelse i jødedommen gjorde dem tilbøjelige
159 II,23 | Når nu de, som har levet i det gamle. er kommet til
160 II,23 | ham? Også profeterne var i ånden disciple af ham og
161 II,23 | den tredje efter lidelsen. I den ugentlige cyklus er
162 II,23(21) | Brevet til menigheden i Magnesia 9, 1-2: De apostolske
163 II,23 | sabbat blev endnu stærkere i Kirkens bevidsthed, selv
164 II,23(22) | Sermon 8 i påske oktaven 4: PL 46,
165 II,23(22) | den første dag" er tydelig i den latinske liturgiske
166 II,24 | sted på "den første dag i ugen" med den første dag
167 II,24 | ugen" med den første dag i den kosmiske uge (sml. 1.
168 II,24 | former skabelsesberetningen i 1. Mosebog: dagen, hvor
169 II,25 | frelse, der blev givet dem i dåben, og som har gjort
170 II,25 | og som har gjort dem nye i Kristus. "I blev begravet
171 II,25 | gjort dem nye i Kristus. "I blev begravet sammen med
172 II,25 | begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også
173 II,25 | sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst
174 II,25 | ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med
175 II,26 | syvfoldige række af dage i en unik og transcendent
176 II,26 | men også dens afslutning i "i den tid, der skal komme".
177 II,26 | også dens afslutning i "i den tid, der skal komme".
178 II,27 | dagen, og som er bibeholdt i nogle moderne sprog. 29
179 II,27 | umiskendeligt havde sin rod i evangeliet. 31 Kristus er
180 II,27(30) | Apologia I, 67: PG 6, 430.~
181 II,27 | 9,15; også 1,4-5; 9), og i den ugentlige tidsregning
182 II,27 | Kristi sejr, findes også i tidebønnerne32 og gives
183 II,27 | og gives særlig eftertryk i Pannichida, vigilien hvori
184 II,27 | da han så på Kristus og i ham så det morgengry, som
185 II,27 | lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge" (
186 II,27 | dem, der sidder i mørke og i dødens skygge" (Luk.1,78-
187 II,27 | gentager Simeons glæde, når han i sine arme tager det guddommelige
188 II,27(32) | Se for eksempel hymnen i læsningernes tidebøn: "Dies
189 II,27(32) | primitiae surgentium" (Uge I); og også: "Salve dies,
190 II,27(32) | Lignende udtryk findes i tidebønnerne på forskellige
191 II,28 | påskeaften, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden!
192 II,28 | Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de
193 II,28 | er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder,
194 II,28 | dage efter påske nedsteg i magt som "et kraftigt vindstød"
195 II,28 | stærke liturgiske øjeblik i den årlige fejring, der
196 II,29 | begivenhed, der fornyes "den dag i dag" i enhver af Kristi
197 II,29 | fornyes "den dag i dag" i enhver af Kristi disciple.
198 II,29 | disciple. Når de er samlede i hans nærvær i søndagens
199 II,29 | er samlede i hans nærvær i søndagens forsamling, føler
200 II,29 | din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro,
201 II,29 | Kristus og hans evangelium i en genopvakt viden om deres
202 II,29 | Kristus, der er nærværende i de "hellige tegn", og bekender
203 II,30 | denne dags særpræg selv i vore egne vanskelige tider
204 II,30 | beskyttes og frem for alt leves i hele sin dybde. En af Østens
205 II,30 | Østens forfattere fortæller i begyndelsen af det tredje
206 II,30 | dengang holdt de troende i enhver region søndagen hellig
207 II,30 | sikre, at ingen af dens børn i det normale livsforløb berøves
208 II,30 | dag fører med sig. Det var i denne ånd, at Det andet
209 II,30 | Det andet Vatikankoncil i en udtalelse om muligheden
210 II,30 | årtusind et uundværligt element i vor kristne identitet.~ ~
211 III,31 | ophører aldrig med at genlyde i Kirken som den frugtbare
212 III,31 | den frugtbare hemmelighed i dens liv og som kilden til
213 III,31 | Herres levende nærvær midt i sit folk.~For at dette nærvær
214 III,31 | og opstandelse hemmeligt i deres indre, i deres hjerter.
215 III,31 | hemmeligt i deres indre, i deres hjerter. De, der har
216 III,31 | Åndens gave er de blevet "ét" i Kristus (sml. Gal.3,28).
217 III,31 | giver os et eksempel på i Apostlenes Gerninger, hvor
218 III,32 | af Kirkens liv, men også i en vis forstand dens "kildevæld".39
219 III,32 | legeme, for vi har alle del i det ene brød" (1.Kor.10,
220 III,32 | leves Kirkens mysterium i højeste grad i eukaristien. 40~
221 III,32 | mysterium i højeste grad i eukaristien. 40~Denne kirkelige
222 III,32 | eukaristien, virkeliggøres i enhver eukaristiske fejring.
223 III,32 | dag og hans eukaristi er i centrum af Kirkens liv".41~
224 III,33 | til alle tider nærværende i den lille kerne af disciple,
225 III,33 | og eukaristien er antydet i Lukasevangeliet i historien
226 III,33 | antydet i Lukasevangeliet i historien om de to disciple
227 III,34 | eukaristi~34. Det er rigtigt, at i sig selv er søndagens eukaristi
228 III,34 | bispedømmes menighed samles i bøn med sin hyrde: "Kirken
229 III,34 | hellige folk deltager aktivt i den samme liturgiske fejring,
230 III,34 | liturgiske fejring, frem for alt i den samme eukaristi, i fælles
231 III,34 | alt i den samme eukaristi, i fælles bøn ved ét og samme
232 III,34 | hele Kirken er indesluttet i enhver eukaristisk fejring,
233 III,34 | fejres. At biskoppen nævnes i den eukaristiske bøn, er
234 III,34 | besejrede døden og gav os del i sit udødelige liv",44 udtrykker
235 III,34(43)| biskoppernes hyrdehverv i Kirken, Christus Dominus,
236 III,34(44)| således eller på lignende måde i de forskellige sprogs eukaristiske
237 III,34 | Faderen om at "huske Kirken i hele verden" og få den til
238 III,34 | og få den til at vokse i alle de troendes enhed med
239 III,35 | helligdage, der normalt holdes i andre kirker og kapeller,
240 III,35 | koordineres med fejringen i sognekirken for at "fremme
241 III,35 | så sker omkring biskoppen i domkirken eller i sognemenigheden,
242 III,35 | biskoppen i domkirken eller i sognemenigheden, hvori præsten
243 III,36 | der er forsamlet "ved" og "i" Faderens, Sønnens og Helligåndens
244 III,36 | livets brød. Vi gør vel i at huske, at i denne henseende
245 III,36 | Vi gør vel i at huske, at i denne henseende er det først
246 III,36 | forældrene, der - hjulpet i dette af kateketer - skal
247 III,36 | for, at denne indføring i messen gøres til en del
248 III,36 | fejringen af børnemesser, i overensstemmelse med de
249 III,36(50)| november 1981), Fællesskabet i Familien, 57; 61; 151, 154:
250 III,36 | liturgiske normer, 51 også hjælpe i denne henseende.~Ved søndagsmesser
251 III,36 | henseende.~Ved søndagsmesser i sogne er det, for så vidt
252 III,36 | fællesskaber, der findes i sognet. Dette giver alle
253 III,36 | giver alle mulighed for i fællesskab at erfare det,
254 III,37 | Kristi komme er indskrevet i selve Kirkens mysterium55
255 III,37 | Kirkens mysterium55 og kan ses i enhver eukaristisk fejring.
256 III,37 | brudgom", engagerer den sig i en slags "øvelse i inderlig
257 III,37 | den sig i en slags "øvelse i inderlig længsel",56 idet
258 III,38 | kristne håbs dag. At deltage i "Herrens nadver" er at tage
259 III,38 | lever den kristne menighed i forventning "om det salige
260 III,38 | kristent håb surdej og lys i menneskeligt håb. Det er
261 III,38 | evangeliet og udøve kærlighed i arbejdslivet og i alle livets
262 III,38 | kærlighed i arbejdslivet og i alle livets mange andre
263 III,38(58)| pastorale konstitution om Kirken i den moderne verden, Gaudium
264 III,39 | Ordets bord~39. Som i enhver eukaristisk fejring
265 III,39 | mødes den opstandne Herre i søndagens menighed ved ordets
266 III,39 | Kristus, der taler, nærværende i sit Ord, "når Skrifterne
267 III,39 | Ord, "når Skrifterne læses i Kirken".60 Ved livets brøds
268 III,39 | også, at "for at de troende i rigere mål kan finde næring
269 III,39 | Det bestemte derpå, at i messer på søndage og befalede
270 III,39 | blev trofast indarbejdet i den liturgiske reform, hvorom
271 III,40 | effektivt Guds folk er vokset i kendskab og kærlighed til
272 III,40 | karakter" at træde frem "endda i den måde, hvorpå den læses
273 III,40 | Ord være godt forberedt i de troendes sjæle ved et
274 III,40 | læsningen af de hellige tekster i en bønnens ånd og lydighed
275 III,40 | værdien af de initiativer i sognemenigheder, som i ugens
276 III,40 | initiativer i sognemenigheder, som i ugens løb samler dem, der
277 III,40 | samler dem, der tager del i eukaristien - præst, medhjælpere
278 III,41 | forkyndelse af Guds Ord, især i den eukaristiske forsamling,
279 III,41 | for den opgave, der består i vedvarende "omvendelse".
280 III,41 | måde er medindbefattede i fremsigelsen af trosbekendelsen
281 III,41 | fejres dåb under messen. I denne sammenhæng antager
282 III,41 | antager forkyndelsen af Ordet i søndagens eukaristiske fejring
283 III,41 | højtidelige tone, der findes i Det gamle Testamente ved
284 III,41 | kaldet - ligesom folket i ørkenen ved foden af Sinaj (
285 III,41 | 20-22), og som genlyder i os, så det, vi hører, må
286 III,41(69)| Missae, Praenotanda, kap I, nr. 6.~
287 III,42 | dets mange aspekter, som i søndagens eukaristi antager
288 III,42 | ét med Kristus og taler i hele menneskehedens navn.
289 III,42 | tilskynder os til at samles i taknemlig erindring om begivenhederne
290 III,42 | erindring om begivenhederne i de dage, der lige er gået,
291 III,42 | for at se tilbage på dem i Guds lys og takke ham "gennem
292 III,42 | Kristus, med Kristus og i Kristus, i Helligåndens
293 III,42 | med Kristus og i Kristus, i Helligåndens enhed". Den
294 III,42 | Kol.1,16; Joh.1,3), og at i Kristus, som kom i en slaves
295 III,42 | og at i Kristus, som kom i en slaves skikkelse for
296 III,42 | eukaristiske doksologi, ser de i tro og håb frem til den
297 III,42 | for at Gud kan være alt i alle" (1.Kor.15,24; 28).~
298 III,43 | bevægelse er indesluttet i enhver eukaristisk fejring
299 III,43 | altid forbliver dybt præget i det væsentlige sakaramentale
300 III,43 | absolut enestående kraft i konsekrationens ord, ofrer
301 III,43 | Kristus sig til Faderen i den samme offerhandling,
302 III,43 | ofrede sig selv på korset. "I dette guddommelige offer,
303 III,43 | guddommelige offer, som fuldbyrdes i messen, rummes den samme
304 III,43 | offer med sit eget offer: "I eukaristien bliver Kristi
305 III,43 | hele menigheden deltager i Kristi offer, er særlig
306 III,43 | offer, er særlig tydelig i søndagens forsamling, som
307 III,44 | den trofast kan deltage i det, både åndeligt, i tro
308 III,44 | deltage i det, både åndeligt, i tro og kærlighed, og sakramentalt
309 III,44 | kærlighed, og sakramentalt i modtagelsen af den hellige
310 III,44 | hellige kommunion. At deltage i Herrens nadver er altid
311 III,44 | Kristus, som ofrer sig selv i offeret til Faderen".72
312 III,44 | kommunionen, når de deltager i eukaristien, forudsat at
313 III,44 | modtaget Guds tilgivelse i bodens sakramente, 73 i
314 III,44 | i bodens sakramente, 73 i den ånd, som Paulus skriver
315 III,44 | skriver om til menigheden i Korinth (sml. 1.Kor.11,27-
316 III,44 | opmærksom på behovene hos alle i menigheden. Fredshilsnen -
317 III,44 | menigheden. Fredshilsnen - i det romerske rituale meningsfuldt
318 III,44 | til alt, hvad der er sket i fejringen, 74 og af det
319 III,44 | og af det engagement i indbyrdes kærlighed, som
320 III,44 | til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder
321 III,44(74)| Sml. INNOCENS I, Epist. 25, 1 til Decentius
322 III,45 | opgaver, der venter dem i deres almindelige liv. For
323 III,45 | evangelisere og aflægge vidnesbyrd i deres daglige liv. I betragtning
324 III,45 | vidnesbyrd i deres daglige liv. I betragtning heraf bør bønnen
325 III,45 | at alle, der har deltaget i eukaristien, får en dybere
326 III,45 | Rom.12,1). De føler sig i gæld til deres brødre og
327 III,45 | af, hvad de har modtaget i fejringen, ligesom disciplene
328 III,45 | fejringen, ligesom disciplene i Emmaus, der, da de havde
329 III,46 | eukaristien er selve midtpunktet i søndagen, er det indlysende,
330 III,46 | nødvendigheden af at deltage i den liturgiske forsamling. "
331 III,46 | bestandigt?". 75 De troende har i almindelighed med personlig
332 III,46 | århundreder op tilvor egen tid.~I sin første Apologi, der
333 III,46 | martyrerne fra Abitinia i proconsulatet Africa, som
334 III,46(76)| Sml. Apologia I, 67, 3-5: PG 6, 430.~
335 III,47 | 47. Selv om det i de første tider ikke blev
336 III,47 | udtrykkelig pligt at deltage i søndagsmessen: som regel
337 III,47 | søndagsmessen: som regel skete dette i form af formaninger, men
338 III,47 | regler. Dette var tilfældet i adskillige lokale konciler
339 III,47 | fremover (som ved Koncilet i Elvira, der ikke taler om
340 III,47 | fremover (som ved Koncilet i Agde i 506). 79 Disse dekreter
341 III,47 | som ved Koncilet i Agde i 506). 79 Disse dekreter
342 III,47 | første gang denne tradition i en universel lov. 81 Den
343 III,47(80)| blev fordømt af Innocens i 1679, angående den moralske
344 III,47 | forpligtede til at deltage i messen".82 Denne lovgivning
345 III,47 | Denne lovgivning er i almindelighed blevet opfattet
346 III,47 | dette er, hvad der læres i den Katolske Kirkes Katekismus, 83
347 III,47(82)| forpligtede til at deltage i den guddommelige liturgi
348 III,47(82)| liturgi på søn- og helligdage, i overensstemmelse med deres
349 III,47(82)| retmæssige sædvaner sui iuris, i fejringen af de guddommelige
350 III,47(83)| med fuldt overlæg svigter i denne forpligtelse, begår
351 III,48 | 48. I dag, ligesom i den første
352 III,48 | 48. I dag, ligesom i den første begyndelses heltemodige
353 III,48 | mange, der ønsker at leve i overensstemmelse med deres
354 III,48 | vanskelige situationer i forskellige dele af verden.
355 III,48 | dele af verden. De lever i omgivelser, der undertiden
356 III,48 | for at fejre Herrens påske i den nye pagts sakramente.
357 III,49 | forpligtede til at deltage i messen, medmindre der er
358 III,49 | bestemmelser bevæger sig i denne retning som for eksempel
359 III,49 | indførelsen af aftenmesser86 og i kraft af den bestemmelse,
360 III,50 | natur og dens betydning i de troendes liv må den forberedes
361 III,50 | melodierne, så at det, der i dag foreslås som nyt og
362 III,51 | og frembære det til Gud i hele folkets navn. 91 Dette
363 III,51 | præstedømme, de har modtaget i dåben, er de "med til at
364 III,51(92)| Instruktion om visse spørgsmål i forbindelse med troende
365 III,51(92)| troende lægfolks samarbejde i præsternes tjeneste Ecclesiae
366 III,51 | måde, deres egen opgave i den liturgiske handling"94
367 III,52 | øjeblikke~52. At deltage i eukaristien er søndagens
368 III,52 | fred og glæde vil dukke op i livets almindelige begivenheder.
369 III,52 | øjeblikke. Hvorfor ikke selv i lægfolkets liv, når det
370 III,52 | fuldende eukaristiens gave i folks hjerter?~Denne ret
371 III,52 | positive og opmuntrende tegn. I mange dele af Kirken føles
372 III,52 | der et nyt behov for bøn i dens mange former, og det
373 III,52 | familien - kan tilbringe tiden i en mere intens oplevelse
374 III,53 | Dette er ofte tilfældet i unge kirker, hvor én præst
375 III,53 | nødsituationer også opstå i lande med en lang kristen
376 III,53 | tilstedeværelsen af en præst i enhver sognemenighed. I
377 III,53 | i enhver sognemenighed. I situationer, hvor eukaristien
378 III,53 | ikke er nogen præst, 95 i overensstemmelse med Pavestolens
379 III,53 | eukaristiske forsamling, i hvilken præsten fører forsædet
380 III,53(96)| instruktion om visse spørgsmål i forbindelse med troende
381 III,53(96)| troende lægfolks samarbejde i præsters tjeneste, Ecclesiae
382 III,54 | alvorlig grund er forhindret i at deltage, så godt de kan,
383 III,54 | længsel efter eukaristien. 97 I mange lande gør radio og
384 III,54 | form for udsendelse ikke i sig selv opfylder søndagspligten,
385 III,54 | søndagspligten, som kræver deltagelse i denforsamling af brødre
386 III,54 | dem, der ikke kan deltage i eukaristien, og som derfor
387 III,54 | op af særlige medhjælpere i menigheden, som bringer
388 III,54 | kristne, og de er virkeligt i stand til at opleve søndag
389 IV,55 | karakteriseret søndagen i både Østens og Vestens liturgi.
390 IV,55 | ikke var taget hensyn til i den borgerlige kalender -
391 IV,55 | dag. "På den første dag i ugen skal I alle glæde jer",
392 IV,55 | den første dag i ugen skal I alle glæde jer", fremhæver
393 IV,55(99) | sml. den syriske tekst i missalet i Maronitternes
394 IV,55(99) | syriske tekst i missalet i Maronitternes kirke i Antiokia (
395 IV,55(99) | missalet i Maronitternes kirke i Antiokia (syrisk og arabisk
396 IV,55 | en vidt udbredt erfaring i Kirken, beskriver Augustin
397 IV,56 | lidelse, og som giver genlyd i hver eneste kristen generation: "
398 IV,56 | eneste kristen generation: "I skal sørge, men jeres sorg
399 IV,56 | skulle få "fuldt ud del i hans glæde"? (sml. Joh.17,
400 IV,57 | bevidner, kan den vedvare selv i lidelsens mørke nat. 103
401 IV,57(103)| entretiens, 5.- 6. juli 1897, i: Oeuvres complètes, Cerf -
402 IV,58 | deres virkelige grundlag i den forherligede Kristus,
403 IV,58 | forgænger Paul VI skrev i sin opfordring til kristen
404 IV,58 | opfordring til kristen glæde: "I sit væsen er kristen glæde
405 IV,58 | kristen glæde en deltagelse i den uudtømmelige glæde,
406 IV,58 | menneskelig, og som findes i den herliggjorte Kristi
407 IV,58 | Kristus forbereder til os i sin kærlighed? Gid vor deltagelse
408 IV,58 | deltagelse heri må være i høj grad værdig og glad!
409 IV,58 | for at føre dem alle ind i hans opstandelses nyhed.
410 IV,59 | nye pagt, der er kommet i stand i Kristi påskemysterium.
411 IV,59 | pagt, der er kommet i stand i Kristi påskemysterium. Langt
412 IV,59 | fejringen af skabelsen dybere i et kristocentrisk perspektiv,
413 IV,59 | perspektiv, idet den ses i lyset af Guds plan: "at
414 IV,59 | plan: "at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske
415 IV,59 | der fuldendtes af Kristus i hans død og opstandelse.
416 IV,59 | derfor dens opfyldelse, og i en vis forstand dens udvidelse
417 IV,59 | udvidelse og fulde udtryk i den systematiske udfoldelse
418 IV,59 | der når sit højdepunkt i Kristus.~
419 IV,60 | 60. I dette perspektiv kan den
420 IV,60 | giver mening til tiden, som i rækkefølgen af uger får
421 IV,61 | da Gud skabte mennesket "i sit billede og sin lighed" (
422 IV,61 | skabelsesberetning. Ambrosius siger i denne forbindelse: "Lad
423 IV,61 | derpå hvilede, idet han i mennesket fandt en, som
424 IV,61 | dets kald til at samarbejde i Skaberens værk og til at
425 IV,61 | velsignelse (sml. 1.Mos.2,3), i kraft af hvilket, kan vi
426 IV,61 | tilsyneladende frem for alt og i en vis forstand i at forøge
427 IV,61 | alt og i en vis forstand i at forøge tiden selv, ved
428 IV,61 | at forøge tiden selv, ved i mænd og kvinder at uddybe
429 IV,62 | er indskrevet højtideligt i De ti Bud - med at være
430 IV,62 | nødvendigvis må nyfortolkes i lyset af søndagens teologi
431 IV,62 | din Gud har befalet dig. I seks dage må du arbejde
432 IV,62 | heller ikke den fremmede i dine byer; din træl og din
433 IV,62 | Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din
434 IV,64 | Hviledagen~64. I flere århundreder overholdt
435 IV,64 | betydning af sabbatshvile. Først i det fjerde århundrede anerkendte
436 IV,64 | hensyn til søndagshvilen. I lande, hvor kristne er i
437 IV,64 | I lande, hvor kristne er i mindretal, og hvor kalenderens
438 IV,65 | Herrens dag og hviledagen i det borgerlige samfund en
439 IV,65 | hvile, der er indbygget i den menneskelige natur,
440 IV,65 | selv, som det viser sig i skabelsesberetningen i 1.
441 IV,65 | sig i skabelsesberetningen i 1.Mosebog (sml. 1.Mos.2,
442 IV,65 | indse denne afhængighed i vor tid, hvor naturvidenskab
443 IV,66 | det ikke glemmes, at selv i vore dage er arbejde meget
444 IV,66 | eller lang arbejdstid - især i de fattigere dele af verden -
445 IV,66 | udnyttelse af mennesket i økonomisk mere udviklede
446 IV,66 | forgænger Pave Leo XIII i sin rundskrivelse Rerum
447 IV,66(109)| er can. 29 fra Koncilet i Laodicea (anden halvdel
448 IV,66 | staten måtte garantere. 110~I vor egen historiske sammenhæng
449 IV,67 | afløst af åndelige værdier; i et øjeblik, hvor man mødes
450 IV,67 | dag, hvor mennesket lever i fred med Gud, med sig selv
451 IV,67 | forener de mange elementer i kosmos i et "fællesskabets
452 IV,67 | mange elementer i kosmos i et "fællesskabets og fredens
453 IV,67 | autentisk behov, der er i fuld harmoni med den vision,
454 IV,67 | behov på en måde, der er i overensstemmelse med deres
455 IV,67 | fællesskabs tro, som det udtrykkes i fejringen og helligholdelsen
456 IV,67 | at holde søndagen hellig. I alle tilfælde er de forpligtede
457 IV,67 | tillader dem at deltage i eukaristien, idet de afholder
458 IV,68 | vælge dem, der er mest i overensstemmelse med et
459 IV,68 | overensstemmelse med et liv, der leves i lydighed mod evangeliets
460 IV,68 | Herrens dag bliver således i den sandeste betydning også
461 IV,69 | opstandne Herres glæde dybt i sig er også til fulde at
462 IV,69 | den glæde, der pulserer i hans hjerte: der er ingen
463 IV,69 | denne glædesgave: "Hvis I holder mine bud, vil I blive
464 IV,69 | Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom
465 IV,69 | holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg
466 IV,69 | min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har
467 IV,69 | for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive
468 IV,69 | fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom
469 IV,69 | at de forherliger Faderen i andre menneskers øjne".113~
470 IV,70 | fattige. "Den første dag i ugen skal I hver især samle
471 IV,70 | Den første dag i ugen skal I hver især samle sammen og
472 IV,70 | organiseret for de fattige kirker i Judæa. I søndagens eukaristi
473 IV,70 | fattige kirker i Judæa. I søndagens eukaristi åbnes
474 IV,70 | egne medlemmer, men også i samfundet som helhed. 114
475 IV,70 | advarsel, rettet til menigheden i Korinth, som var skyldige
476 IV,70 | Korinth, som var skyldige i at have ydmyget de fattige
477 IV,70 | have ydmyget de fattige i den broderlige agapè, der
478 IV,70 | efter "Herrens Nadver": "Når I kommer sammen, er det ikke
479 IV,70 | det ikke Herrens måltid, I holder, for enhver tager
480 IV,70 | drikker sig beruset. Kan I da ikke spise og drikke
481 IV,70 | hjemme? Eller ringeagter I Guds menighed og bringer
482 IV,70 | er lige så overbevisende i, hvad han skriver: "Hvis
483 IV,70 | Hvis der kommer en mand ind i jeres forsamling iført en
484 IV,70 | kommer en fattig mand ind i snavset tøj, og I kun har
485 IV,70 | mand ind i snavset tøj, og I kun har øje for ham, der
486 IV,70 | sætte dig her på gulvet', er I så ikke i modstrid med jer
487 IV,70 | på gulvet', er I så ikke i modstrid med jer selv og
488 IV,70(114)| Sml. også JUSTIN; Apologia I, 67, 5: "Hver af dem, der
489 IV,70(114)| han hjælper alle, der er i nød": PG 6,430.~
490 IV,71 | og vakte stærk genklang i kirkefædrenes prædiken.
491 IV,71 | forpligtelser ved at gå i kirke uden at dele deres
492 IV,71 | måske endda udbyttede dem: "I, som er rige, hører I, hvad
493 IV,71 | I, som er rige, hører I, hvad Gud Herren siger?
494 IV,71 | siger? Alligevel kommer I ind i kirken, ikke for at
495 IV,71 | Alligevel kommer I ind i kirken, ikke for at give
496 IV,71 | give til de fattige, men i stedet for at tage".115
497 IV,71 | mindre krævende: "Ønsker I at ære Kristi legeme? Så
498 IV,71 | er nøgen. Hyld ham ikke i templet klædt i silke, blot
499 IV,71 | ham ikke i templet klædt i silke, blot for at negligere
500 IV,71 | hvor de sidste er de første i brødrenes tanker og omsorg,
1-500 | 501-603 |