Chapter,  Paragraph

501 IV,71(117)|              ved at forene deltagelsen i eukaristien med uddeling
502 IV,72     |           bestemt til at brede sig ind i hele de troendes liv, begyndende
503 IV,72     |            hjælp. Det kan være, at der i deres nabolag blandt dem,
504 IV,72     |               som kristen kærlighed er i stand til? Indbyde ensomme
505 IV,72     |             det eukaristiske bord, ind i menneskers liv.~
506 IV,73     |            profeti", der er indskrevet i tiden selv, en profeti,
507 IV,73     |                de troende til at følge i Hans fodspor, som kom "for
508 IV,73     |               for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et
509 IV,73     |                fra Herren" (Luk.4,18). I søndagens ihukommelse af
510  V,74     |              tidens Alfa og Omega~74. "I kristendommen tilkommer
511  V,74     |                 der når sit højdepunkt i 'tidens fylde' i menneskevordelsen
512  V,74     |            højdepunkt i 'tidens fylde' i menneskevordelsen og sit
513  V,74     |           menneskevordelsen og sit mål i Guds Søns genkomst ved tidernes
514  V,74     |            genkomst ved tidernes ende. I Jesus Kristus, i Ordet,
515  V,74     |        tidernes ende. I Jesus Kristus, i Ordet, der er blevet kød,
516  V,74     |                den Guds dimension, der i sig selv er evig".118~I
517  V,74     |                i sig selv er evig".118~I Det nye Testamentes lys
518  V,74     |             centrum når sit højdepunkt i opstandelsen. Det er sandt,
519  V,74     |         øjeblik, hvor han er undfanget i Jomfru Marias moderskød,
520  V,74     |            Marias moderskød, men først i opstandelsen er hans menneskelighed
521  V,74     |    guddommelige identitet og herlighed i sin fylde. I sin tale i
522  V,74     |              og herlighed i sin fylde. I sin tale i synagogen i Antiokia
523  V,74     |                i sin fylde. I sin tale i synagogen i Antiokia i Pisidien (
524  V,74     |                 I sin tale i synagogen i Antiokia i Pisidien (sml.
525  V,74     |            tale i synagogen i Antiokia i Pisidien (sml. Ap.G.13,33)
526  V,74     |              min søn, jeg har født dig i dag" (Ps.2,7). Det er netop
527  V,74     |              af denne grund, at Kirken i fejringen af påskevigilien
528  V,74     |             befinder sig på denne måde i 'tidens fylde'".119~
529  V,75     |            måde allerede er foregrebet i Kristi herlighed i opstandelsens
530  V,75     |          foregrebet i Kristi herlighed i opstandelsens tildragelse.~
531  V,75     |               bestå, lever de allerede i de sidste tider. Ikke blot
532  V,76     |                                 Søndag i det liturgiske år~76. Med
533  V,76     |               er Herrens dag rodfæstet i Kirkens ældste tradition
534  V,76     |              begivenheder er afgørende i et folks liv, skaber fejringen
535  V,76     |                skaber fejringen af dem i almindelighed en festlig
536  V,76     |               og var profetisk bebudet i dem. Siden det andet århundrede
537  V,76     |           forberedende faste og fejret i løbet af en lang vigilie,
538  V,77     |                og de troende kan komme i berøring med dem og fyldes
539  V,77     |       menneskenatur for at give os del i sin guddommelighed.~
540  V,78     |                fejrer Kristi mysterier i det årlige kredsløb, ærer
541  V,78     |            bånd".122 Ved på samme måde i den årlige cyklus at indføje
542  V,78     |           martyrerne og andre helgener i anledning af deres årsdage. "
543  V,78     |      påskemysteriet, som det viser sig i disse helgener, der har
544  V,78     |         helgenernes ihukommelse fejres i liturgiens sande ånd, skygger
545  V,78     |               det demonstrerer kraften i forløsningen, der er udvirket
546  V,78     |              helgenernes ære varer ved i Kristus, som fornyer alle
547  V,78     |                Kristi ære er indbygget i selv ordningen af det liturgiske
548  V,78     |              udtrykkes mest veltalende i søndagens fundamentale og
549  V,78     |         liturgiske års vekslende tider i overholdelsen af søndagen,
550  V,78     |            forpligtelse dybt forankret i Kristus, i hvem troende
551  V,78     |              dybt forankret i Kristus, i hvem troende finder deres
552  V,79     |              for de troende at deltage i messen og tage sig tid til
553  V,79     |        økonomiske betingelser er taget i betragtning og også, hvor
554  V,79     |             hvor godt de var fastslået i traditionen, og hvor godt
555  V,79     |              af særlige omstændigheder i det ene eller det andet
556  V,79     |          helligdage. Enhver beslutning i så henseende skal have speciel
557  V,79(126)|               er de påbudte helligdage i den latinske kirke festerne
558  V,79(126)|          undfangelse, hendes optagelse i Himlen, Den hellige Josef,
559  V,79(126)|            1216. De påbudte helligdage i alle de orientalske kirker
560  V,79     |     godkendelse fra Pavestolen, 127 og i sådanne tilfælde skal fejringen
561  V,79     |             fest flyttes til en søndag i overensstemmelse med liturgiske
562  V,79     |           vigtige festdage, der fejres i ugens løb. 129~
563  V,80     |           særlig pastoral opmærksomhed i de mange situationer, hvor
564  V,80     |              den og kan forvrænge den. I sådanne tilfælde er katekese
565  V,80     |              initiativer af nyere dato i det borgerlige samfund -
566  V,80     |          vanskeligt at få til at gå op i en højere enhed med troens
567  V,80     |               til, hvilke ægte værdier i kulturen i den enkelte social
568  V,80     |                ægte værdier i kulturen i den enkelte social sammenhæng
569  V,80     |              social sammenhæng og især i den folkelige fromhed, der
570 Afsl,81   |             den indebærer, er forstået i deres helhed, bliver søndagen
571 Afsl,81   |               på sinde, og hvorfor den i Kirkens regler vedbliver
572 Afsl,81   |               og deltage helt og fuldt i den kristne menigheds liv,
573 Afsl,81   |               regelmæssighed tager del i søndagens eukaristiske forsamling.
574 Afsl,81   |     menighedens forsamling hver søndag i lydighed over for den opstandne
575 Afsl,82   |         søndagen indebærer, at kristne i dag må møde fristelserne
576 Afsl,83   |                de andre dages sjæl, og i den forstand kan vi mindes
577 Afsl,83   |            fuldkomne kristne "er altid i Herrens dag og fejrer altid
578 Afsl,83   |               skole, et varigt program i Kirkens pædagogik - en uerstattelig
579 Afsl,83   |             deres tros praktiske krav. I mange dele af verden ser
580 Afsl,83   |           passende for kristen kultur. I en så vanskelig situation
581 Afsl,84   |              dag giver søndagen genlyd i samfundet, idet den udstråler
582 Afsl,84   |            fremad mod den evige søndag i det himmelske Jerusalem,
583 Afsl,84   |               eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed
584 Afsl,85   |              med vore brødre og søstre i et og samme legemes fortrolige
585 Afsl,85   |             aldrig svigtende til stede i enhver af Kirkens dage,
586 Afsl,85   |              væld af gaver. Men det er i søndagens forsamling til
587 Afsl,85   |                rækker ud efter Kristus i det brændende ønske, at
588 Afsl,85   |                at han må vende tilbage i herlighed: "Ånden og bruden
589 Afsl,85   |                   Joh.Åb.22,17). Netop i overvejelsen af Åndens rolle
590 Afsl,85   |              betydning, skulle udkomme i dette år, som i den umiddelbare
591 Afsl,85   |                udkomme i dette år, som i den umiddelbare forberedelse
592 Afsl,86   |                blive modtaget og omsat i praksis af den kristne menighed.
593 Afsl,86   |              er Maria altid nærværende i Kirkens søndag. Det er selve
594 Afsl,86   |             til det Ord, der forkyndes i søndagens forsamling, ser
595 Afsl,86   |               gemme og grunde over det i deres hjerter (sml. Luk.
596 Afsl,86   |      guddommelige barmhjertigheds gave i tidens ubønhørlige forløb: "
597 Afsl,86   |                 der frygter ham, varer i slægt efter slægt" (Luk.
598 Afsl,86   |           søndag følger pilgrimsfolket i Marias fodspor, og hendes
599 Afsl,87   |         faktisk dets egentlige formål. I jubilæumsåret vil der blive
600 Afsl,87   |            Dette vil bære rige frugter i kristne menig-heder og vil
601 Afsl,87   |                mere og mere troværdige i deres forkyndelse af Frelsens
602 Afsl,87   |        Vatikanet, 31 maj, pinsefesten, i året 1998, det tyvende i
603 Afsl,87   |               i året 1998, det tyvende i mit pontificat.~ ~