Chapter,  Paragraph

 1  0,1      |          hans fred og hans Ånd som gave (sml. Joh 20,19-23).~
 2  0,4      |        overensstemmelse med troens gave, altid rede til at aflægge
 3  0,7      |           sin dag" som en altid ny gave. Genopdagelsen af denne
 4  I,9      |           med frihedens enestående gave og risiko. Umiddelbart efter
 5  I,11     |         Helligåndens eskatologiske gave og dannelsen af Kirken som
 6  I,18     |            fredens og Helligåndens gave (sml. Joh 20,19-23). Det
 7 II        |         HERRES DAG OG HELLIGÅNDENS GAVE~
 8 II,28     |         den opstandne Herres store gave til hans disciple påskesøndag.
 9 III,31    |             Joh.11,52). Ved Åndens gave er de blevet "ét" i Kristus (
10 III,44    |          Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer
11 III,44    |         noget imod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå
12 III,44    |         kan du komme og bringe din gave" (Matt.5,23-24).~ ~
13 III,45    |         gøre hele deres liv til en gave, et åndeligt offer, der
14 III,52    | henholdlsvis fuldende eukaristiens gave i folks hjerter?~Denne ret
15 III,52    |         mange former, og det er en gave fra Helligånden. Der er
16 IV,56     |          Kirke gennem Helligåndens gave. Glæde er netop en af Helligåndens
17 IV,70     |       prøve på at skabe en smålig "gave" mentalitet, forlanger Paulus
18 IV,70(114)|           og som ønsker at give en gave, skal frit give, hvad han
19 Afsl,85   |        troende. Ånden er den indre gave, som forener os med den
20 Afsl,86   |       guddommelige barmhjertigheds gave i tidens ubønhørlige forløb: "