Chapter,  Paragraph

501  V,75     |               fra de døde, er den også den dag, som åbenbarer tidens
502  V,75     |            påtvinge tiden en struktur. Den kristne søndag er ganske
503  V,75     |                ganske anderledes! Idet den vokser frem af opstandelsen,
504  V,75     |                af opstandelsen, skærer den gennem menneskelig tid,
505  V,75     |                komme. Søndagen bebuder den sidste dag, parusiens dag,
506  V,75     |          udfoldelse af, hvad der skete den dag, da den korsfæstede
507  V,75     |             hvad der skete den dag, da den korsfæstede Herres mishandlede
508  V,75     |        uophørligt styret og regeret af den herliggjorte Kristus. Det
509  V,76     |              snart opstod af sig selv: den årlige liturgiske cyklus.
510  V,76     |              årlige liturgiske cyklus. Den menneskelige psykologi ønsker
511  V,76     |         faktisk ar fejre årsdage, idet den forbinder en tilbagevenden
512  V,76     |          festlig atmosfære, der bryder den daglige rutines monotoni.~
513  V,76     |                andet århundrede tillod den årlige fejring af påsken
514  V,76     |               være blevet tilføjet til den ugentlige fejring af påsken -
515  V,76     |               udførlig meditation over den korsfæstede og opstandne
516  V,76     |    højtidelighedernes højtidelighed" - den foretrukne dag til indføring
517  V,76     |                særlig betydning, såsom den fejrer Helligåndens komme
518  V,76(120)|                                   Sml. Den Katolske Kirkes Katekismus,
519  V,77     |         forløsningens mysterier, åbner den for de troende sin Herres
520  V,77     |                Efter påske og pinse er den mest højtidelige fest utvivlsomt
521  V,78     |                78. På samme måde "mens den hellige kirke fejrer Kristi
522  V,78     |              det årlige kredsløb, ærer den også med særlig kærlighed
523  V,78     |              også med særlig kærlighed den salige Guds Moder Maria,
524  V,78     |                    Ved på samme måde i den årlige cyklus at indføje
525  V,79     |           Søndagen fremstår derfor som den naturlige model for forståelsen
526  V,79     |                hvor godt de støttes af den borgerlige lovgivning. 126~
527  V,79(125)|                                   Sml. Den kanoniske Lov, Canon 1247;
528  V,79(125)|             kanoniske Lov, Canon 1247; Den kanoniske Lov for de Orientalske
529  V,79(126)|                de påbudte helligdage i den latinske kirke festerne
530  V,79(126)|             hendes optagelse i Himlen, Den hellige Josef, apostlene
531  V,79(126)|              Paul og Alle Helgen: sml. Den kanoniske Lov, Canon 1216.
532  V,79(126)|           Peter og Paul, apostle: sml. Den kanoniske Lov for de Orientalske
533  V,79(127)|                                   Sml. Den kanoniske Lov, Canon 1246,
534  V,79(127)|               orientalske kirker. sml. Den kanoniske lov for de orientalske
535  V,80     |               helligdage ved at blande den ægte kristne tros ånd med
536  V,80     |         elementer, der er fremmede for den og kan forvrænge den. I
537  V,80     |               for den og kan forvrænge den. I sådanne tilfælde er katekese
538  V,80     |              ægte værdier i kulturen i den enkelte social sammenhæng
539  V,80     |            social sammenhæng og især i den folkelige fromhed, der bør
540  V,80     |                 der bør bevares, så at den liturgiske fejring - specielt
541 Afsl,81   |               og pastorale rigdom, som den er videregivet til os ved
542 Afsl,81   |                dens betydning, og hvad den indebærer, er forstået i
543 Afsl,81   |            stærkt på sinde, og hvorfor den i Kirkens regler vedbliver
544 Afsl,81   |                deltage helt og fuldt i den kristne menigheds liv, hvis
545 Afsl,81   |             forsamling. Eukaristien er den fulde virkeliggørelse af
546 Afsl,81   |               fulde virkeliggørelse af den dyrkelse, som menneskeheden
547 Afsl,81   |          menneskeheden skylder Gud, og den kan ikke sammenlignes med
548 Afsl,81   |             søndag i lydighed over for den opstandne Herres stemme,
549 Afsl,81   |              sakramentale kildespring. Den nåde, der flyder fra dette
550 Afsl,82   | trosoverbevisning og med bevidsthed om den arv af menneskelige værdier,
551 Afsl,82   |       mennesker med hensyn til at nyde den ugentlige hviledag; men
552 Afsl,82   |               og særegne ved søndagen, den dag, hvor de er kaldede
553 Afsl,82   |               hvilens dag, netop fordi den er "Herrens dag", den opstandne
554 Afsl,82   |            fordi den er "Herrens dag", den opstandne Herres dag.~
555 Afsl,83   |              de andre dages sjæl, og i den forstand kan vi mindes Origenes'
556 Afsl,83   |               Origenes' opfattelse, at den fuldkomne kristne "er altid
557 Afsl,84   |           støtter det kristne liv, har den desuden den betydning, at
558 Afsl,84   |           kristne liv, har den desuden den betydning, at den er et
559 Afsl,84   |              desuden den betydning, at den er et vidnesbyrd og en forkyndelse.
560 Afsl,84   |               genlyd i samfundet, idet den udstråler vitale kræfter
561 Afsl,84   |               til at se fremad: det er den dag, hvor den kristne menighed
562 Afsl,84   |           fremad: det er den dag, hvor den kristne menighed råber til
563 Afsl,84   |              Fra søndag til søndag går den, oplyst af Kristus, fremad
564 Afsl,84   |          oplyst af Kristus, fremad mod den evige søndag i det himmelske
565 Afsl,84   |             eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser
566 Afsl,84   |             for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys" (
567 Afsl,85   |              mål, støttes og opmuntres den af Ånden. Det er den, der
568 Afsl,85   |         opmuntres den af Ånden. Det er den, der vækker erindringen
569 Afsl,85   |        generation af troende. Ånden er den indre gave, som forener
570 Afsl,85   |               gave, som forener os med den opstandne Herre og med vore
571 Afsl,85   |            legemes fortrolige forhold; den tager imod vor tro, fylder
572 Afsl,85   |               søndagens forsamling til den ugentlige fejring af påske,
573 Afsl,85   |              særlig måde og sammen med den rækker ud efter Kristus
574 Afsl,85   |              udkomme i dette år, som i den umiddelbare forberedelse
575 Afsl,86   |              apostoliske skrivelse til Den hellige Jomfrus forbøn,
576 Afsl,86   |             hellige Jomfrus forbøn, så den må blive modtaget og omsat
577 Afsl,86   |         modtaget og omsat i praksis af den kristne menighed. Uden på
578 Afsl,86   |             være særligt nærværende på den dag, som både er Dies Domini
579 Afsl,86   |               egne, de ord, som priser den guddommelige barmhjertigheds
580 Afsl,86   |               særlig kraft og glød til den bøn, der stiger op fra Kirken
581 Afsl,86   |               stiger op fra Kirken til Den helligste Treenighed.~
582 Afsl,87   |          højtidelige begivenheder. Som den ugentlige "højtidelighed"
583 Afsl,87   |               pilgrimsvandring, indtil den søndag, der ikke vil kende
584 Afsl,87   |          fejrer det mysterium, hvorfra den får sit liv, vil det tredje
585 Afsl,87   |         årtusinds mænd og kvinder lære den opstandne Kristus at kende.
586 Afsl,87   |                 bestandigt fornyede af den ugentlige erindring om påsken,