1-500 | 501-552
Chapter, Paragraph
1 0,1 | overvældede de kvinder, der efter at have set Kristi korsfæstelse,
2 0,1 | opfordring til på en måde at genopleve den erfaring,
3 0,2 | der havde det privilegium at se den opstandne Herre.
4 0,2 | Derfor søger Kirken ved at mindes Kristi opstandelses
5 0,2 | om året, men hver søndag at vise hver generation historiens
6 0,2 | imod.~Det er derfor rigtigt at hævde med en homili fra
7 0,2 | fra det fjerde århundrede, at "Herrens dag" er "dagenes
8 0,2 | der har modtaget den nåde at tro på den opstandne Kristus,
9 0,2 | Kristus, kan ikke undgå at fatte betydningen af denne
10 0,2 | den hellige Jeronimus til at sige: "Søndag er opstandelsens
11 0,2 | festdag",4 skabt ikke blot for at markere tidens rækkefølge,
12 0,2 | tidens rækkefølge, men for at åbenbare tidens dybeste
13 0,3 | der kalder troende til at overveje historiens gang
14 0,3 | også til med ny inderlighed at genopdage søndagens "mysterium",
15 0,3 | Jeg bemærker med glæde, at i årene efter Koncilet har
16 0,3 | Jubelår 2000 har jeg ønsket at sende jer en apostolisk
17 0,3 | apostolisk skrivelse for at støtte jeres pastorale anstrengelser
18 0,3 | Men samtidigt ønsker jeg at henvende mig til alle jer,
19 0,3 | præster hver søndag for at fejre eukaristien og "Herrens
20 0,3 | jeg altid er lykkelig ved at have med de troende, når
21 0,3 | og fremhæver grundene til at leve søndagen virkeligt
22 0,4 | traditionelt kristne lande at holde søndagen hellig, fordi
23 0,4 | aspekter, fordi det ved at respektere sande værdier
24 0,4 | weekend", kan det ske, at mennesker lukkes inde i
25 0,4 | skønt de er parate til at højtideligholde søndagen,
26 0,4 | realiteten ude af stand til at gøre det.~Kristi disciple
27 0,4 | skulle være en måde til at holde Herrens dag hellig
28 0,4 | gøre kristne i stand til at "være, hvad de er" i fuld
29 0,4 | troens gave, altid rede til at aflægge regnskab for det
30 0,4 | søndagen, med det resultat, at de selv i vanskelige situationer
31 0,4 | situationer vil være i stand til at leve i fuld lydighed mod
32 0,5 | eukaristiens centrale stilling at afsvækkes, men også sansen
33 0,5 | også sansen for pligten til at takke Herren og til at bede
34 0,5 | til at takke Herren og til at bede til ham sammen med
35 0,5 | fællesskab.~Det er også sandt, at både i missionslande og
36 0,5 | indebærer manglen på præster, at fejringen af søndagens eukaristi
37 0,6 | nødvendigt end nogensinde at generhverve de dybe læremæssige
38 0,6 | for kirkebudet, således at søndagens vedvarende værdi
39 0,6 | tydelig for alle troende. Ved at gøre dette går vi i fodsporene
40 0,6 | Vatikankoncil i dets lære om, at "på denne dag bør de kristne
41 0,6 | kristne komme sammen for at høre Guds ord og tage del
42 0,6 | opstandelse og herlighed, og for at sige Gud tak, der har genfødt
43 0,7 | 7. Pligten til at holde søndagen hellig, især
44 0,7 | søndagen hellig, især ved at deltage i eukaristien og
45 0,7 | deltage i eukaristien og ved at hvile ud i en ånd af kristen
46 0,7 | stærkt opfordre enhver til at genopdage søndagen: Vær
47 0,7 | søndagen: Vær ikke bange for at give jeres tid til Kristus!
48 0,7 | indtrængende om, ikke blot således, at vi kan praktisere troens
49 0,7 | en erobret tid, således at vore indbyrdes forhold og
50 I,8 | skabelse. Det er sandt, at Ordet blev kød i "tidens
51 I,8 | men det er også sandt, at i kraft af det mysterium,
52 I,8 | Riget til Gud Fader ..., for at Gud kan være alt i alle" (
53 I,8 | skabelsesberetning var det da, at "sabbatten" fødtes, som
54 I,8 | Guds folk er kaldet til at gå ind til denne samme hvile
55 I,8 | til denne samme hvile ved at holde ud i Kristi eksempel
56 I,8 | sml. Hebr 4,3-16). For at fatte den fulde betydning
57 I,9 | ingenting bragte alt til at være. Det er en beretning
58 I,9 | tilbagevendende fristelser til at guddommeliggøre verden selv.
59 I,9 | skabningens godhed, helt formet at Guds mægtige og barmhjertige
60 I,9 | barmhjertige hånd.~"Gud så, at det var godt" (1 Mos.1,10.
61 I,9 | sin oprindelse, og - efter at være blevet beskadiget af
62 I,9 | skabte den. Det er klart, at denne proces ikke direkte
63 I,10 | er kaldet til ikke blot at bebo kosmos, men også til
64 I,10 | bebo kosmos, men også til at "bygge" det og således blive
65 I,10 | billede og har fået til opgave at underlægge sig jorden og
66 I,10 | hvad den omfatter, samt at herske over den med retfærd
67 I,10 | hellighed med det forsæt at anerkende Gud som al tings
68 I,10 | universet tilbage til Ham, for at Gud derved kan herliggøres
69 I,10 | opgaven med og ansvaret for at opfylde jorden og - under
70 I,10 | overholdelse af Guds lov - at underlægge sig den gennem
71 I,11 | betydning.~Det ville være banalt at tolke Guds "hvile" som en
72 I,11 | han havde skabt, var, for at kaste et blik fuldt af glad
73 I,11 | forhold, som Gud ønsker at indgå med den skabning,
74 I,11 | kalder denne skabning til at indgå en kærlighedspagt.
75 I,11 | gradvist vil udføre ved at tilbyde hele menneskeheden
76 I,12 | åbenbarer sin herlighed ved at befri sine børn fra Faraos
77 I,12 | Faraos undertrykkelse. Ved at benytte et billede, der
78 I,12 | profeterne kært, kunne man sige, at i begge tilfælde åbenbarer
79 I,12 | minder om, 12 er vi for at nå til kernen i "shabbatten",
80 I,12 | gamle og Det nye Testamente at opdage den bryllups-intensitet,
81 I,13 | Guds plan. Det er derfor, at budet ulig mange andre regler
82 I,13 | i menneskets hjerte. Ved at anbringe dette bud i sammenhæng
83 I,13 | erklærer Israel og Kirken, at de ikke betragter det blot
84 I,13 | Det er i dét perspektiv, at kristne i dag er nødt til
85 I,13 | kristne i dag er nødt til at genopdage dette bud. Skønt
86 I,13 | dybere mening og sikrer, at det ikke bliver til noget
87 I,14 | andre dage for blandt dem at være "Herrens dag".~For
88 I,14 | Herrens dag".~For helt at fatte, hvad den første af
89 I,14 | skabelsesberetninger mener med at holde sabbatten "hellig",
90 I,14 | hellig", er vi nødt til at betragte hele fortællingen,
91 I,14 | vidnesbyrd ikke tøver med at beskrive i et billedsprog,
92 I,15 | stemme.~Det er netop derfor, at det også er hviledagen.
93 I,15 | igen og igen tilbage for at fastslå dette princip i
94 I,15 | åbenbaring. 13 Den minder om, at universet og historien tilhører
95 I,16 | At "helligholde" ved "at mindes"~
96 I,16 | At "helligholde" ved "at mindes"~16. Dekalogens bud,
97 I,16 | inspirerede tekst fortsætter med at give grunden hertil ved,
98 I,16 | hertil ved, som den gør, at mindes Guds arbejde: "For
99 I,16 | Inden budet erklærer, at noget skal gøres, fremhæver
100 I,16 | skal gøres, fremhæver det, at noget skal huskes. Det er
101 I,16 | Det er en opfordring til at erindre Guds store og fundamentale
102 I,16 | mennesket er kaldet til at hvile på. Hvile får derved
103 I,16 | den troende er kaldet til at hvile ikke blot som Gud
104 I,16 | som Gud hvilede, men til at hvile i Herren ved at bringe
105 I,16 | til at hvile i Herren ved at bringe hele skabningen til
106 I,17 | sabbatshvilen og temaetmed at "mindes" Guds undere findes
107 I,17 | udfrielsen fra Egypten: "Husk, at du selv har været træl i
108 I,17 | været træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig
109 I,17 | Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen" (5 Mos
110 I,17 | fulde betydning. Det er da, at man kommer ind i dybderne
111 I,18 | person".14 Det er derfor, at den glæde, hvormed Gud på
112 I,18 | Det var i påskemysteriet, at menneskeheden og med den
113 I,18 | sig" (Rom 8,22), kom til at forstå sin nye "Exodus"
114 II,19 | dag, 18 og det er derfor, at den er kernen i al gudsdyrkelse.~
115 II,19 | tradition er det klart, at skønt Herrens dag har sin
116 II,19 | må betragte for til fulde at forstå Herrens dag. Dette
117 II,19 | uge fører de troende til at overveje og gennemleve påskens
118 II,20 | til kende for Thomas ved at vise ham tegnene på sin
119 II,20 | for den forsamlede mængde, at Kristus var opstået, og "
120 II,21 | dag~21. Det var derfor, at "den første dag efter sabbatten",
121 II,21 | apostoliske tid begyndte at udforme rytmen for Kristi
122 II,21 | i Troas var samlede "for at bryde brødet", da Paulus
123 II,21 | Åbenbaringen vidner om den skik at kalde ugens første dag for "
124 II,21 | om den kristne skik "med at samles på en bestemt dag
125 II,21 | Septuaginta benyttede for at oversætte dét, der i Det
126 II,22 | vanskeligt for de kristne at fejre Herrens dag på en
127 II,22 | i stand til fuldstændigt at udtrykke det kristne mysterium
128 II,23 | lagde vægt på, når de søgte at vise søndagens betydningsfuldhed
129 II,23 | sabbat. Det var på sabbatten, at det jødiske folk skulle
130 II,23 | især Paulus fortsatte til at begynde med at være til
131 II,23 | fortsatte til at begynde med at være til stede i synagogen
132 II,23 | stede i synagogen for dér at forkynde Jesus Kristus ved
133 II,23 | forkynde Jesus Kristus ved at kommentere "profeternes
134 II,23 | sabbatten samtidig med, at de også fejrede søndagen.
135 II,23 | gjorde dem tilbøjelige til at fastholde forpligtelsen
136 II,23 | mysterium, som vi fik givet at tro, og gennem Hvilken vi
137 II,23 | gennem Hvilken vi holder for, at det skal vise sig, at vi
138 II,23 | for, at det skal vise sig, at vi er disciple af Jesus
139 II,23 | perioder, hvor pligten til at hvile om søndagen blev så
140 II,23 | blev så stærkt betonet, at den var tilbøjelig til at
141 II,23 | at den var tilbøjelig til at komme til at ligne sabbatten
142 II,23 | tilbøjelig til at komme til at ligne sabbatten mere og
143 II,24 | forbindelse opfordrede til at forstå opstandelsen som
144 II,25 | som kalder de kristne til at mindes den frelse, der blev
145 II,25 | aspekt af søndagen, både ved at opfordre til at fejre dåb -
146 II,25 | både ved at opfordre til at fejre dåb - så vel som ved
147 II,25 | Herrens opstandelse",24 og ved at foreslå bestænkning med
148 II,26 | komme". Basilius forklarer, at søndagen symboliserer den
149 II,26 | Augustin Bekendelserne ved at beskrive Eschaton som "stilhedens
150 II,26 | uden nogen aften".27 Ved at fejre søndag både den "første"
151 II,27 | intuition inspirerede Kirken til at kristne opfattelsen af søndagen
152 II,27 | sprog. 29 Dette var for at få de kristne væk fra tillokkelsen
153 II,27 | kultformer, der tilbad solen, og at rette fejringen af dagen
154 II,27 | benytter han den tids sprog for at gøre opmærksom på, at kristne
155 II,27 | for at gøre opmærksom på, at kristne samles "på den dag,
156 II,28 | de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder,
157 II,28 | men den vedbliver også med at være en del af den dybe
158 II,29 | understreges af den kendsgerning, at søndagens eukaristiske liturgi
159 II,30 | af det tredje århundrede, at allerede dengang holdt de
160 II,30 | år: hvordan kunne vi tro, at den ikke vil vedblive med
161 II,30 | den ikke vil vedblive med at forme dens fremtid? Vore
162 II,30 | kan gøre det vanskeligere at opfylde søndagspligten,
163 II,30 | pastoralt engagement for at sikre, at ingen af dens
164 II,30 | engagement for at sikre, at ingen af dens børn i det
165 II,30 | sig. Det var i denne ånd, at Det andet Vatikankoncil
166 II,30 | udtalelse om muligheden af at reformere Kirkens kalender
167 II,30 | reformere Kirkens kalender for at få den til at passe til
168 II,30 | kalender for at få den til at passe til forskellige borgerlige
169 II,30 | borgerlige kalendere erklærede, at "Kirken imidlertid kun kan
170 III,31 | løfte ophører aldrig med at genlyde i Kirken som den
171 III,31 | nærvær midt i sit folk.~For at dette nærvær bliver tilsvarende
172 III,31 | levet, er det ikke nok, at Kristi disciple beder hver
173 III,31 | Det er derfor vigtigt, at de samles for helt at give
174 III,31 | vigtigt, at de samles for helt at give udtryk for selve Kirkens
175 III,31 | Herre, som gav sit liv "for at samle Guds spredte børn
176 III,31 | kristne samles: det er da, at de kommer til levende at
177 III,31 | at de kommer til levende at forstå og at vidne for verden
178 III,31 | til levende at forstå og at vidne for verden om, at
179 III,31 | at vidne for verden om, at de er det forløste folk "
180 III,31 | Gerninger, hvor han fortæller, at de første døbte troende "
181 III,32 | hele menigheden samles for at mindes Herrens opstandelse.
182 III,32 | Katolske Kirkes Katekismus, at "søndagens fejring af Herrens
183 III,33 | kristne menigheds sædvane med at samles hver syvende dag,
184 III,33 | dag" eller søndagen, for at bekende troen på hans opstandelse
185 III,33 | slog følge med og fik til at forstå Skrifterne og derefter
186 III,34 | eukaristi~34. Det er rigtigt, at i sig selv er søndagens
187 III,34 | hvilken ugedag, den fejres. At biskoppen nævnes i den eukaristiske
188 III,34 | konkret nærværende. Ved at fejre eukaristien åbner
189 III,34 | idet den beder Faderen om at "huske Kirken i hele verden"
190 III,34 | hele verden" og få den til at vokse i alle de troendes
191 III,35 | Ecclesiae. Det er derfor, at fællesskabs-aspektet af
192 III,35 | andet Vatikankoncil om, at der måtte gøres anstrengelser
193 III,35 | gøres anstrengelser for at sikre "en større sans for
194 III,35 | idet de opfordrede til, at de eukaristiske fejringer
195 III,35 | fejringen i sognekirken for at "fremme følelsen for Kirkens
196 III,36 | livets brød. Vi gør vel i at huske, at i denne henseende
197 III,36 | Vi gør vel i at huske, at i denne henseende er det
198 III,36 | kateketer - skal sørge for, at denne indføring i messen
199 III,36 | fællesskaber",52 normalt at møde forskellige grupper,
200 III,36 | mulighed for i fællesskab at erfare det, som de dybest
201 III,36 | hinanden. Det er derfor, at der ikke skal opmuntres
202 III,36 | drejer sig ikke blot om at sikre, at sognemenigheder
203 III,36 | sig ikke blot om at sikre, at sognemenigheder ikke er
204 III,36 | nødvendige præstebetjening, men at Kirkens fællesskabs liv
205 III,37 | højtidelige erindring hjælpe til at minde os om Guds folks pilgrimsagtige
206 III,37 | eukaristien og lærer dem at vente på den "himmelske
207 III,38 | også det kristne håbs dag. At deltage i "Herrens nadver"
208 III,38 | deltage i "Herrens nadver" er at tage forskud på den eskatologiske
209 III,38 | bryllupsfest" (Joh.Åb.19,9). Ved at fejre dette minde om Kristus,
210 III,38 | menneskeligt håb. Det er derfor, at de troendes bøn ikke blot
211 III,38 | eukaristiske fejring, viser verden, at den gør "de glæder og håb,
212 III,38 | oplever"58 til sine egne. Ved at frembære søndagens eukaristi
213 III,38 | vidnesbyrd, som dens børn søger at aflægge hver af ugens dage
214 III,38 | aflægge hver af ugens dage ved at forkynde evangeliet og udøve
215 III,39 | Vatikankoncil mindede om, at "ordets liturgi og eukaristien
216 III,39 | forbundet med hinanden, at de udgør én kultisk akt".61
217 III,39 | Koncilet fremhævede også, at "for at de troende i rigere
218 III,39 | fremhævede også, at "for at de troende i rigere mål
219 III,39 | Det bestemte derpå, at i messer på søndage og befalede
220 III,39 | prædikenen ikke undlades, uden at der var alvorlige grunde
221 III,39 | de troende mere og mere at fremme 'den hunger ... efter
222 III,39 | fremme 'den hunger ... efter at høre Herrens ord' (Amos
223 III,39 | tilskynder den nye pagts folk til at nå til Kirkens fuldkomne
224 III,40 | Koncilet, er vi nødt til at påskønne, hvor godt Guds
225 III,40 | angår, må den kendsgerning, at Koncilet gjorde det muligt
226 III,40 | Koncilet gjorde det muligt at forkynde Guds ord på den
227 III,40 | teksts særlige karakter" at træde frem "endda i den
228 III,40 | initiativer bestemt til at uddybe forståelsen af de
229 III,40 | forkyndelse af Guds Ord alene at frembringe det resultat,
230 III,40 | medhjælpere og troende68 - for at forberede søndagens liturgi,
231 III,40 | form, der søges her, er, at hele fejringen - bønner,
232 III,40 | søndagens liturgiske tema, så at alle, der tager del deri,
233 III,40 | gennemtrængt deraf. Det er klart, at meget afhænger af dem, der
234 III,40 | tjeneste. Det er deres pligt at forberede overvejelsen af
235 III,41 | 41. Det bør også huskes, at den liturgiske forkyndelse
236 III,41 | er Guds folk draget til at svare på denne kærlighedens
237 III,41 | kærlighedens dialog ved at takke og lovprise og også
238 III,41 | og lovprise og også ved at vise deres troskab over
239 III,41 | Mos.19,7-8; 24,3; 7) - til at gentage sit "ja", og forny
240 III,41 | forny sin beslutning om at være trofast mod Gud og
241 III,42 | forbereder menigheden til at praktisere dets mange aspekter,
242 III,42 | hele menighedens samles for at fejre "Herrens dag", synes
243 III,42 | tydeligere end på andre dage at være den store "taksigelse",
244 III,42 | rytme tilskynder os til at samles i taknemlig erindring
245 III,42 | dage, der lige er gået, for at se tilbage på dem i Guds
246 III,42 | erkendelse af den kendsgerning, at alting blev skabt gennem
247 III,42 | Kol.1,16; Joh.1,3), og at i Kristus, som kom i en
248 III,42 | en slaves skikkelse for at antage og forløse vor menneskelige
249 III,42 | alting sammenfattet for at blive overgivet til Faderen,
250 III,42 | Riget til Gud Fader ... for at Gud kan være alt i alle" (
251 III,43 | ny værdi".71 Den sandhed, at hele menigheden deltager
252 III,43 | forsamling, som gør det muligt at bringe den forgangne uge
253 III,44 | af den hellige kommunion. At deltage i Herrens nadver
254 III,44 | Faderen".72 Det er derfor, at Kirken anbefaler, at de
255 III,44 | derfor, at Kirken anbefaler, at de troende modtager kommunionen,
256 III,44 | i eukaristien, forudsat at de er rigtigt disponerede,
257 III,44 | rigtigt disponerede, og at de, hvis de er bevidste
258 III,44 | 32). Det er indlysende, at indbydelsen til eukaristisk
259 III,44 | Det er også vigtigt altid at huske på, at fællesskab
260 III,44 | vigtigt altid at huske på, at fællesskab med Kristus er
261 III,44 | demonstrere samtidigt med, at den respekterer den liturgiske
262 III,44 | de troende opfordres til at vise som en manifestation
263 III,44 | dér kommer i tanker om, at din broder har noget imod
264 III,45 | messe til "mission"~45. Ved at modtage livets brød forbereder
265 III,45 | Herres og hans Ånds styrke at påtage sig de opgaver, der
266 III,45 | der samles hver søndag for at erfare og forkynde den opstandne
267 III,45 | opstandne Herre, kaldede til at evangelisere og aflægge
268 III,45 | værdsættes og påskønnes mere, så at alle, der har deltaget i
269 III,45 | omgivelser med forpligtelsen til at gøre hele deres liv til
270 III,45 | følte behov for straks at vende tilbage for at dele
271 III,45 | straks at vende tilbage for at dele glæden over at have
272 III,45 | for at dele glæden over at have mødt Herren med deres
273 III,46 | århundreder ikke er ophørt med at minde de troende om nødvendigheden
274 III,46 | troende om nødvendigheden af at deltage i den liturgiske
275 III,46 | samles på Herrens dag for at høre livets ord og ernæres
276 III,46 | var mange modige nok til at trodse det kejserlige dekret
277 III,46 | accepterede heller døden end at gå glip af søndagens eukaristi.
278 III,47 | betragtet som nødvendigt at give forskrifter, har Kirken
279 III,47 | har Kirken ikke ophørt med at bekræfte denne samvittighedspligt,
280 III,47 | halvhjertethed og ligegyldighed, at Kirkens måtte gøre det til
281 III,47 | til en udtrykkelig pligt at deltage i søndagsmessen:
282 III,47(80)| moralske forpligtelse til at holde festdagene hellige:
283 III,47 | gentager dette, idet den siger, at "på søndage og andre forpligtende
284 III,47 | troende forpligtede til at deltage i messen".82 Denne
285 III,47(82)| canon 881, 1, foreskriver at, "de troende kristne er
286 III,47(82)| kristne er forpligtede til at deltage i den guddommelige
287 III,47 | Katekismus, 83 og det er let at forstå hvorfor, hvis vi
288 III,48 | møder mange, der ønsker at leve i overensstemmelse
289 III,48 | må være overbeviste om, at det er af afgørende betydning
290 III,48 | betydning for troens liv, at de mødes med andre om søndagene
291 III,48 | med andre om søndagene for at fejre Herrens påske i den
292 III,48 | biskoppernes særlige ansvar, at "sikre, at søndagen værdsættes
293 III,48 | særlige ansvar, at "sikre, at søndagen værdsættes af alle
294 III,48 | hvor Kirkens samles for at forny erindringen om påskemysteriet
295 III,48 | erindringen om påskemysteriet ved at høre Guds ord, ved at frembære
296 III,48 | ved at høre Guds ord, ved at frembære Herrens offer,
297 III,48 | frembære Herrens offer, ved at holde dagen hellig ved hjælp
298 III,48 | barmhjertighedsgerninger og ved at undlade at arbejde".84~
299 III,48 | barmhjertighedsgerninger og ved at undlade at arbejde".84~
300 III,49 | troende er forpligtede til at deltage i messen, medmindre
301 III,49 | den tilsvarende pligt til at give enhver virkelig mulighed
302 III,49 | enhver virkelig mulighed for at følge reglen. Kirkelovens
303 III,49 | stedlige biskops godkendelse, at fejre mere end én messe
304 III,49 | bestemmelse, der tillader, at søndagspligten opfyldes
305 III,49 | celebranten er forpligtet til at prædike og fremsige de troendes
306 III,49 | hyrderne minde de troende om, at når de er væk fra deres
307 III,49 | søndage, skal de sørge for at gå til messe, hvor de end
308 III,49 | ofte vil være nødvendigt at skaffe særlig religiøs bistand. 89~ ~
309 III,50 | gøres anstrengelser for at fejringen får den festlige
310 III,50 | opstandelse. Derfor er det vigtigt at være særlig opmærksom på
311 III,50 | en særlig egnet måde til at give udtryk for et glad
312 III,50 | for et glad hjerte, ved at fremhæve det højtidelige
313 III,50 | teksterne og af melodierne, så at det, der i dag foreslås
314 III,50 | og kreativt, kommer til at svare til de liturgiske
315 III,51 | alle~51. Det er nødvendigt at sikre, at alle tilstedeværende,
316 III,51 | er nødvendigt at sikre, at alle tilstedeværende, børn
317 III,51 | voksne, tager aktivt del, ved at opmuntre, at de engagerer
318 III,51 | aktivt del, ved at opmuntre, at de engagerer sig på de steder,
319 III,51 | den præstelige tjeneste, at udføre det eukaristiske
320 III,51 | troende være sig bevidst, at på grund af det almindelige
321 III,51 | i dåben, er de "med til at frembære eukaristien".93
322 III,51 | finder deri lys og styrke til at praktisere det præstedømme,
323 III,52 | søndags andre øjeblikke~52. At deltage i eukaristien er
324 III,52 | centrum, men pligten til at holde søndagen hellig kan
325 III,52 | enhver af Kristi disciple til at skabe dagens andre øjeblikke -
326 III,52 | lejlighed ikke blot til at lytte til hinanden, men
327 III,52 | til hinanden, men også til at være fælles om nogle udviklende
328 III,52 | ret traditionelle måde til at holde søndagen hellig er
329 III,52 | og Helligåndens kraft ved at bekendtgøre, at den ikke
330 III,52 | kraft ved at bekendtgøre, at den ikke er villig til at
331 III,52 | at den ikke er villig til at nøjes med minimalisme og
332 III,52 | troens plan. Kirken ønsker at hjælpe kristne til at gøre,
333 III,52 | ønsker at hjælpe kristne til at gøre, hvad der er mest korrekt
334 III,52 | søndagshvilens gode til at besøge en helligdom, hvor
335 III,53 | der ikke har en præst til at hjælpe med at fejre søndagens
336 III,53 | præst til at hjælpe med at fejre søndagens eukaristi.
337 III,53 | præster gør det umuligt at garantere tilstedeværelsen
338 III,53 | fejres, anbefaler Kirken, at søndagens forsamling mødes,
339 III,53 | betroet bispekonferencerne at iværksætte. 96 Alligevel
340 III,53 | må målet altid vedblive at være fejringen af messeofferet,
341 III,53 | der derfor gøres alt for at sikre, at messeofferet så
342 III,53 | gøres alt for at sikre, at messeofferet så ofte som
343 III,53 | er berøvet det, enten ved at sørgeor, at der fra tid
344 III,53 | det, enten ved at sørgeor, at der fra tid til anden er
345 III,53 | præst til stede eller ved at benytte enhver lejlighed
346 III,53 | benytte enhver lejlighed til at organisere en forsamling
347 III,54 | alvorlig grund er forhindret i at deltage, så godt de kan,
348 III,54 | langt borte, fortrinsvis ved at hjælp af læsningerne og
349 III,54 | radio og fjernsyn det muligt at forene sig med den eukaristiske
350 III,54 | helligt sted. 98 Det er klart at denne form for udsendelse
351 III,54 | er virkeligt i stand til at opleve søndag som "Herrens
352 IV,55 | Desuden er det historisk, at - selv inden søndagen blev
353 IV,55(100)| opsteg til himlene efter at være blevet åbenbaret".
354 IV,55 | og det er også derfor, at der synges Halleluja hver
355 IV,55(101)| fortæller os for eksempel, at om søndagen var det forbudt
356 IV,55(101)| søndagen var det forbudt at knæle, fordi knælen, der
357 IV,55(101)| bodsgestus, ikke syntes at passe til glædens dag. Sml.
358 IV,56 | består den kendsgerning, at søndagen som et ugentligt
359 IV,56 | Havde han ikke selv bedt om, at disciplene skulle få "fuldt
360 IV,57 | 57. Hvis vi derfor ønsker at genopdage den fulde betydning
361 IV,57 | faktisk den mest velegnede til at lære at glædes og genopdage
362 IV,57 | mest velegnede til at lære at glædes og genopdage glædens
363 IV,58 | sluttede sin opfordring med at bede om, at Kirken på Herrens
364 IV,58 | opfordring med at bede om, at Kirken på Herrens dag skulle
365 IV,58 | opfordrede han hyrderne til at fastholde "nødvendigheden
366 IV,58 | nødvendigheden for de døbte af at fejre søndagens eukaristi
367 IV,58 | blandt sine disciple for at føre dem alle ind i hans
368 IV,58 | Denne tros-vision viser, at den kristne søndag er en
369 IV,59 | er den kristne kaldet til at forkynde den nye skabelse
370 IV,59 | påskemysterium. Langt fra at blive forladt bliver fejringen
371 IV,59 | ses i lyset af Guds plan: "at sammenfatte alt i Kristus,
372 IV,60 | genfindes fuldstændigt uden at gå på akkord med søndagens
373 IV,60 | af "shabbatten" sikrer, at der ikke er nogen risiko,
374 IV,60 | ikke er nogen risiko, for at tiden bliver lukket inde
375 IV,60 | inde om sig selv, for ved at modtage Gud og hans kairoi - "
376 IV,60 | vedbliver tiden som sådan at være åben over for evigheden.~
377 IV,61 | himlene, men jeg læser ikke, at han fandt hvile dér; han
378 IV,61 | heller ikke dér læser jeg, at han fandt hvile. Jeg læser
379 IV,61 | hvile. Jeg læser derimod, at han skabte mennesket, og
380 IV,61 | han skabte mennesket, og at han derpå hvilede, idet
381 IV,61 | hvile, som er befalet for at ære den dag, der er viet
382 IV,61 | der skal hjælpe det til at erkende dets livgivende
383 IV,61 | samme tid dets kald til at samarbejde i Skaberens værk
384 IV,61 | i Skaberens værk og til at modtage hans nåde. Ved at
385 IV,61 | at modtage hans nåde. Ved at ære Guds "hvile" opdager
386 IV,61 | alt og i en vis forstand i at forøge tiden selv, ved i
387 IV,61 | selv, ved i mænd og kvinder at uddybe glæden ved at leve
388 IV,61 | kvinder at uddybe glæden ved at leve og ønsket om at nære
389 IV,61 | ved at leve og ønsket om at nære og videregive liv.~
390 IV,62 | er derfor kristnes pligt at huske, at skønt den jødiske
391 IV,62 | kristnes pligt at huske, at skønt den jødiske sabbats
392 IV,62 | bagvedliggende grunde til at overholde "Herrens dag" -
393 IV,62 | højtideligt i De ti Bud - med at være gældende, skønt de
394 IV,62 | ligesom du selv. Husk, at du selv var træl i Egypten,
395 IV,62 | selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig
396 IV,62 | Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen" (5.Mos.
397 IV,63 | 63. Kristus kom for at opnå en ny "Exodus", for
398 IV,63 | opnå en ny "Exodus", for at genoprette frihed for de
399 IV,63 | paralleller), bestemt ikke for at krænke Herrens dag, men
400 IV,63 | krænke Herrens dag, men for at åbenbare dens fulde betydning: "
401 IV,63 | rettigheder. Det er derfor, at kristne, kaldede som de
402 IV,63 | kristne, kaldede som de er til at forkynde den befrielse,
403 IV,63 | ved Kristi blod, følte, at de havde myndighed til at
404 IV,63 | at de havde myndighed til at overføre sabbattens betydning
405 IV,63 | konstant gennem historien at så ondskabens og voldens
406 IV,64 | dag til gudsdyrkelse uden at give den den specifikke
407 IV,64 | ugentlige rytme og bestemte, at på "solens dag" skulle dommerne,
408 IV,64 | Kristne glædede sig over, at de hindringer, som indtil
409 IV,64 | ville derfor være forkert at betragte denne lovgivning
410 IV,64 | ophørte koncilerne ikke med at holde på ordningen med hensyn
411 IV,64 | kristne er det ikke normalt, at søndagen, dagen til glad
412 IV,64 | det er vanskeligt for dem at holde søndagen hellig, hvis
413 IV,65 | er menneskets metode til at trække sig tilbage fra den
414 IV,65 | af jordiske opgaver for at forny sin viden om, at alt
415 IV,65 | for at forny sin viden om, at alt er Guds værk. Der er
416 IV,65 | værk. Der er en fare for, at den forbløffende magt over
417 IV,65 | mennesket, kan forlede det til at glemme, at Gud er Skaberen,
418 IV,65 | forlede det til at glemme, at Gud er Skaberen, hvem alt
419 IV,65 | Det er endnu vigtigere at indse denne afhængighed
420 IV,66 | Endelig må det ikke glemmes, at selv i vore dage er arbejde
421 IV,66 | behøvede mere regulering for at lette dets byrder og således
422 IV,66 | gøre det muligt for enhver at holde Herrens dag hellig.
423 IV,66 | sammenhæng er det stadig en pligt at sørge for, at enhver kan
424 IV,66 | stadig en pligt at sørge for, at enhver kan nyde den frihed,
425 IV,66 | behov, som er vanskelige at opfylde, hvis der ikke er
426 IV,66 | dyb følelse af solidaritet at mindes talløse mænds og
427 IV,66 | arbejdsløse og tvungne til at forblive inaktive også på
428 IV,67 | ofte ødelagt af ønsket om at udnytte dem, hvad der vender
429 IV,67 | naturens undere og tillade sig at blive indfanget af den vidunderlige
430 IV,67 | en dybere forståelse af, at "alt hvad Gud har skabt
431 IV,67 | søger tid til hvile og til at lægge mere mærke til andre
432 IV,67 | Troende er derfor kaldede til at opfylde dette behov på en
433 IV,67 | naturligt anstrenge sig for, at den borgerlige lovgivning
434 IV,67 | respekterer deres pligt til at holde søndagen hellig. I
435 IV,67 | tilfælde er de forpligtede til at arrangere deres søndagshvile
436 IV,67 | en måde, der tillader dem at deltage i eukaristien, idet
437 IV,68 | 68. For at hvilen ikke skal udarte
438 IV,69 | troende en mulighed for at vie sig til barmhjertigheds-,
439 IV,69 | kærligheds- og apostolatsarbejde. At erfare den opstandne Herres
440 IV,69 | i sig er også til fulde at dele den glæde, der pulserer
441 IV,69 | har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer
442 IV,69 | fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom
443 IV,69 | gerninger skal det jo kunne ses, at de kristne, skønt ikke af
444 IV,69 | alligevel er verdens lys, og at de forherliger Faderen i
445 IV,70 | troende hjerte vidt for at omfatte alle Kirkens aspekter.
446 IV,70 | apostoliske påbud er nødt til at accepteres: langt fra at
447 IV,70 | at accepteres: langt fra at prøve på at skabe en smålig "
448 IV,70 | accepteres: langt fra at prøve på at skabe en smålig "gave" mentalitet,
449 IV,70 | vi brug for endnu engang at lytte til Paulus' alvorlige
450 IV,70 | Korinth, som var skyldige i at have ydmyget de fattige
451 IV,70(114)| overflod, og som ønsker at give en gave, skal frit
452 IV,71 | til de rige, som mente, at de opfyldte deres religiøse
453 IV,71 | religiøse forpligtelser ved at gå i kirke uden at dele
454 IV,71 | forpligtelser ved at gå i kirke uden at dele deres ejendele med
455 IV,71 | I ind i kirken, ikke for at give til de fattige, men
456 IV,71 | fattige, men i stedet for at tage".115 Johannes Chrysostomus
457 IV,71 | mindre krævende: "Ønsker I at ære Kristi legeme? Så ignorer
458 IV,71 | klædt i silke, blot for at negligere ham udenfor, hvor
459 IV,71 | og du gav mig ikke noget at spise', og 'hvad du har
460 IV,71 | gyldne kalke, mens han er ved at dø af slut? Begynd med at
461 IV,71 | at dø af slut? Begynd med at stille hans sult, og så
462 IV,71 | menighed om pligten til at gøre eukaristien til det
463 IV,71(117)| senator roses, fordi han ved at forene deltagelsen i eukaristien
464 IV,72 | kærlighed, der er bestemt til at brede sig ind i hele de
465 IV,72 | troendes liv, begyndende med at inspirere dem til selve
466 IV,72 | deres virkelige adfærd, at vi kan ikke være lykkelige "
467 IV,72 | De ser sig omkring for at finde mennesker, der måske
468 IV,72 | deres hjælp. Det kan være, at der i deres nabolag blandt
469 IV,72 | er ganske vist rigtigt, at forpligtelsen over for disse
470 IV,72 | en tid til mere intenst at dele med andre ved at opmuntre
471 IV,72 | intenst at dele med andre ved at opmuntre til al den opfindsomhed,
472 IV,72 | ville bestemt være måder til at bringe den Kristi kærlighed,
473 IV,73 | fornyelse, en inspiration til at ændre de syndens strukturer,
474 IV,73 | er indfiltrede. Langt fra at være en flugt er den kristne
475 IV,73 | forpligter de troende til at følge i Hans fodspor, som
476 IV,73 | budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger
477 IV,73 | fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed,
478 IV,73 | undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren" (
479 V,74 | opstandelsen. Det er sandt, at Jesus er Gud, der er blevet
480 V,74 | er netop af denne grund, at Kirken i fejringen af påskevigilien
481 V,74 | Disse ord bekræfter klart, at "Kristus er tidens herre,
482 V,75 | og menneskelig kultur ved at ligge under for myten om
483 V,75 | tilbagevenden stræber efter at påtvinge tiden en struktur.
484 V,75 | menneskeheden. Kristne ved, at det ikke er nødvendigt at
485 V,75 | at det ikke er nødvendigt at vente på en anden frelsens
486 V,75 | har nøglen og visheden. At helligholde søndagen er
487 V,75 | vidnesbyrd, som de er kaldede til at aflægge, så at enhvert stadium
488 V,75 | kaldede til at aflægge, så at enhvert stadium af menneskehedens
489 V,76 | påsken for kristne - efter at være blevet tilføjet til
490 V,77 | Kirken igennem årets kredsløb at udfolde "hele Kristi mysterium
491 V,77 | og fortjeneste, således at disse til hver en tid på
492 V,77 | Guds Ord, som beslutter at antage vor menneskenatur
493 V,77 | antage vor menneskenatur for at give os del i sin guddommelighed.~
494 V,78 | måde i den årlige cyklus at indføje ihukommelsen af
495 V,78 | ånd, skygger det ikke for, at Kristus er midtpunkt, men
496 V,78 | karakter som Herrens dag. Ved at følge det liturgiske års
497 V,78 | troende finder deres motiv til at leve, og fra hvem de får
498 V,79 | værdifulde for det kristne liv, at Kirken har valgt at understrege
499 V,79 | liv, at Kirken har valgt at understrege deres vigtighed
500 V,79 | understrege deres vigtighed ved at gøre det obligatorisk for
1-500 | 501-552 |