Chapter,  Paragraph

 1  0,1   |          dag og med aktivt håb ser frem til "den sidste dag", når
 2  I,8   |            den kristne er søndagen frem for alt en påskefest, der
 3  I,11  |           blik, som ikke er rettet frem mod bedrifter, men fryder
 4 II,29  |            Thomas: "Ræk din finger frem, her er mine hænder, og
 5 II,29  |            hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side,
 6 II,30  |   vanskelige tider må beskyttes og frem for alt leves i hele sin
 7 III,34 |          samme liturgiske fejring, frem for alt i den samme eukaristi,
 8 III,40 |         særlige karakter" at træde frem "endda i den måde, hvorpå
 9 III,42 |     doksologi, ser de i tro og håb frem til den eskatologiske afslutning,
10 III,44 |         natur af fællesskab træder frem på en særlig måde, når den
11 IV,61  | frugtbarhed" består tilsyneladende frem for alt og i en vis forstand
12 IV,66  |       søndagshvile, 109 tænkte den frem for alt på tjenestefolks
13  V,75  |        anderledes! Idet den vokser frem af opstandelsen, skærer
14  V,75  |   livskraft, der driver skabningen frem, "som endnu sukker og vånder
15  V,76  |          halvtreds dage, som fører frem til pinse, blev påskefesten - "
16 Afsl,85|         uforudsigeligt og gavmildt frem med sit væld af gaver. Men