Chapter, Paragraph
1 0,1 | Kristi opstandelses dag. Det er påsken, der vender tilbage
2 0,1 | sml. 2.Kor.5,17). Det er den dag, som i taknemlig
3 0,1 | 16,2) kom til graven. Det er en opfordring til på en
4 0,2 | 2. Kristi opstandelse er den fundamentale begivenhed,
5 0,2 | sml. 1 Kor 15,14). Det er en forbavsende virkelighed,
6 0,2 | fattes i troens lys og dog er historisk bevidnet af dem,
7 0,2 | den opstandne Herre. Det er en forunderlig begivenhed,
8 0,2 | begivenhed, som ikke blot er absolut unik i den menneskelige
9 0,2 | mysterium peger imod.~Det er derfor rigtigt at hævde
10 0,2 | århundrede, at "Herrens dag" er "dagenes herre".2 De, der
11 0,2 | Jeronimus til at sige: "Søndag er opstandelsens dag, den er
12 0,2 | er opstandelsens dag, den er de kristnes dag, den er
13 0,2 | er de kristnes dag, den er vor dag".3 For kristne "
14 0,2 | vor dag".3 For kristne "er søndagen den grundlæggende
15 0,3 | Søndagens fundamentale betydning er blevet anerkendt gennem
16 0,3 | meningsudveksling, som jeg altid er lykkelig ved at have med
17 0,4 | karakter. Skikken med "weekend" er blevet mere udbredt, et
18 0,4 | langt fra hjemmet og ofte er forbundet med deltagelse
19 0,4 | sociale og kulturelle fænomen er absolut ikke uden positive
20 0,4 | til behovet for fest, som er vor menneskelige natur medfødt.
21 0,4 | længere ser "himlene".7 Derfor er de, skønt de er parate til
22 0,4 | Derfor er de, skønt de er parate til at højtideligholde
23 0,4 | stand til at "være, hvad de er" i fuld overensstemmelse
24 0,5 | blandet. På den ene side er der eksemplet fra nogle
25 0,5 | kan fejres, hvad enten det er i bymæssige områder eller
26 0,5 | landsbyer. I modsætning hertil er i andre dele af verden på
27 0,5 | fordi motivationen til tro er svag, procenten af dem,
28 0,5 | Kirkens fællesskab.~Det er også sandt, at både i missionslande
29 0,5 | missionslande og i lande, der er blevet evangeliseret for
30 0,6 | ældgamle tradition, der er kraftigt bekræftet af Det
31 0,7 | opmærksomhed på.~Søndagen er en dag, som er i centrum
32 0,7 | Søndagen er en dag, som er i centrum af det kristne
33 0,7 | og give den retning. Han er den, der kender tidens hemmelighed
34 0,7 | Genopdagelsen af denne dag er en nåde, som vi må bede
35 0,7 | der gives til Kristus, er aldrig spildt tid, men snarere
36 I,8 | 1,3)~8. For den kristne er søndagen frem for alt en
37 I,8 | for alt en påskefest, der er helt oplyst af den opstandne
38 I,8 | opstandne Kristi herlighed. Det er den "nye skabelses" højtid.
39 I,8 | forstås tilbundsgående, er dette aspekt uadskilleligt
40 I,8 | med verdens skabelse. Det er sandt, at Ordet blev kød
41 I,8 | fylde" (Gal 4,4); men det er også sandt, at i kraft af
42 I,8 | som Faderens evige Søn, er han universets oprindelse
43 I,8 | blev intet til af det, som er" (Joh 1,3). Også Paulus
44 I,8 | usynlige ... Ved ham og til ham er alting skabt" (Kol 1,16).
45 I,8 | førstegrøden af dem, der er sovet hen" (1.Kor.15,20),
46 I,8 | sabbatten" fødtes, som er så karakteristisk for den
47 I,8 | han tilbyder folket, der er udvandret fra Egypten, da
48 I,8 | sin opstandelse. Guds folk er kaldet til at gå ind til
49 I,9 | bragte alt til at være. Det er en beretning af stor religiøs
50 I,9 | guddommeliggøre verden selv. Samtidig er det en hymne til skabningens
51 I,9 | endelige genskabelse: verden er god, for så vidt som den
52 I,9 | Ham, der skabte den. Det er klart, at denne proces ikke
53 I,9 | dyr, men om mennesker, der er blevet udstyret med frihedens
54 I,10 | Som kommende fra Guds hånd er universet præget af hans
55 I,10 | præget af hans godhed. Det er en smuk verden, der med
56 I,10 | fuldendelsen" af Guds gerning er verden rede til menneskelig
57 I,10 | til kosmos. Guds "arbejde" er på sin vis et eksempel for
58 I,10 | eksempel for mennesket, der er kaldet til ikke blot at
59 I,10 | arbejdets evangelium".10 Dette er en sandhed, som Det andet
60 I,10 | også fremhævede: "Mennesket er jo skabt i Guds billede
61 I,10 | overvældende udvikling - er den historiske konsekvens
62 I,11 | inaktivitet". Af natur er den kreative handlen, der
63 I,11 | fremhæver fylden af, hvad der er blevet udrettet. Den udtrykker
64 I,11 | glad fryd på det. Dette er et "kontemplativt" blik,
65 I,11 | kontemplativt" blik, som ikke er rettet frem mod bedrifter,
66 I,11 | skønheden af, hvad der allerede er opnået. Det er et blik,
67 I,11 | allerede er opnået. Det er et blik, som Gud kaster
68 I,11 | kronen på skabningen. Det er et blik, der allerede afslører
69 I,11 | indgå med den skabning, der er skabt i hans eget billede,
70 I,11 | en kærlighedspagt. Dette er, hvad Gud gradvist vil udføre
71 I,12 | 12. I Skaberens plan er der både en forskel og en
72 I,12 | og frelsesordnen. Dette er fremhævet i Det gamle Testamente,
73 I,12 | hviler på den syvende dag, er den samme Gud, som åbenbarer
74 I,12 | benytte et billede, der er profeterne kært, kunne man
75 I,12 | tradition minder om, 12 er vi for at nå til kernen
76 I,13 | i den nye og evige pagt, er således rodfæstet i dybderne
77 I,13 | dybderne af Guds plan. Det er derfor, at budet ulig mange
78 I,13 | mange andre regler ikke er anbragt i sammenhæng med
79 I,13 | etiske livs søjler, der er indskrevet i menneskets
80 I,13 | forhold til Gud, som dette er bekendtgjort og forklaret
81 I,13 | bibelsk åbenbaring. Det er i dét perspektiv, at kristne
82 I,13 | perspektiv, at kristne i dag er nødt til at genopdage dette
83 I,13 | menneskelige behov for hvile, er det troen alene, der giver
84 I,14 | 14. Først og fremmest er søndagen derfor en hviledag,
85 I,14 | derfor en hviledag, fordi den er "velsignet" af Gud og "helliggjort"
86 I,14 | holde sabbatten "hellig", er vi nødt til at betragte
87 I,14 | og rum tilhører ham. Han er ikke blot en enkelt dags
88 I,14 | ægteskabs"-dialogen. Dette er en kærlighedens dialog,
89 I,14 | og dog alligevel aldrig er monoton. Faktisk anvender
90 I,14 | beskrive i et billedsprog, der er hentet fra erfaringen af
91 I,15 | dimensioner. "Herrens dag" er par excellence dette forholds
92 I,15 | skabningens stemme.~Det er netop derfor, at det også
93 I,15 | netop derfor, at det også er hviledagen. Sådan som den
94 I,15 | tidsregning. "Sabbatten" er derfor blevet udtryksfuldt
95 I,16 | overholdelsen af sabbatten, er i 2. Mosebog formuleret
96 I,16 | at noget skal huskes. Det er en opfordring til at erindre
97 I,16 | og fundamentale værk, som er skabelse, en erindring,
98 I,16 | fylde den dag, som mennesket er kaldet til at hvile på.
99 I,16 | hellig værdi: den troende er kaldet til at hvile ikke
100 I,17 | skabelse og frelse. Derfor er det væsentligste ikke blot
101 I,17 | vidt som denne "erindring" er levende, fuld af taksigelse
102 I,17 | sin fulde betydning. Det er da, at man kommer ind i
103 I,18 | døde. Kristi påskemysterium er den fulde åbenbaring af
104 I,18 | tilbage i herlighed. I Ham er sabbattens "åndelige" betydning
105 I,18 | Store erklærer: "For os er den sande sabbat vor forløsers,
106 I,18 | Jesu Kristi person".14 Det er derfor, at den glæde, hvormed
107 II,19 | den hellige søndag, der er hædret ved Herrens opstandelse,
108 II,19 | østlige kirkers tradition er hver søndag anastàsimos
109 II,19 | opstandelsens dag, 18 og det er derfor, at den er kernen
110 II,19 | og det er derfor, at den er kernen i al gudsdyrkelse.~
111 II,19 | og universelle tradition er det klart, at skønt Herrens
112 II,19 | med Guds bibelske "hvile", er det ikke desto mindre Kristi
113 II,19 | forstå Herrens dag. Dette er, hvad den kristne søndag
114 II,19(18) | Hentydningen til opstandelsen er særlig tydelig på russisk,
115 II,21 | påskeforkyndelsen: "Jesus Kristus er Herre" (Fil 2,11; sml. Ap
116 II,23 | som har levet i det gamle. er kommet til håbets nye liv
117 II,23 | det skal vise sig, at vi er disciple af Jesus Kristus,
118 II,23 | sit segl på denne dag, som er den tredje efter lidelsen.
119 II,23 | I den ugentlige cyklus er det imidlertid den ottende
120 II,23 | søndagen som "to dage, der er hinandens brødre".23~ ~
121 II,23(22) | søndagen som "den første dag" er tydelig i den latinske liturgiske
122 II,24 | skabelse, hvis første frugter er den strålende Kristus, "
123 II,25 | 25. Faktisk er søndagen dagen over alle
124 II,26 | holdt meget af. Søndagen er ikke blot den første dag,
125 II,26 | blot den første dag, den er også "den ottende dag",
126 II,26 | vil blive gammel; søndagen er den uophørlige forudsigelse
127 II,26 | den kristne til målet, som er det evige liv. 28~ ~
128 II,27 | romernes navn for dagen, og som er bibeholdt i nogle moderne
129 II,27 | samles "på den dag, der er opkaldt efter solen",30
130 II,27 | i evangeliet. 31 Kristus er verdens lys (sml. Joh.9,
131 II,27 | den ugentlige tidsregning er dagen, som mindes hans opstandelse,
132 II,27 | Søndagens tema som dagen, der er oplyst af den opstandne
133 II,27 | det guddommelige barn, der er kommet som "et lys til åbenbaring
134 II,28 | Helligånden. Kristi lys er tæt forbundet med Helligåndens "
135 II,28 | Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I
136 II,28 | forlade nogen deres synder, er de ikke forladt" (Joh.20,
137 II,28 | sammen med Maria. Pinsen er ikke blot Kirkens grundlæggende
138 II,29 | største troens dag. Det er den dag, hvor - ved Helligåndens
139 II,29 | Helligåndens kraft, som er Kirkens levende "erindring" (
140 II,29 | Kristi disciple. Når de er samlede i hans nærvær i
141 II,29 | Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din
142 II,29 | Joh.20,27). Ja, søndag er troens dag. Dette understreges
143 II,29 | den opstandne Kristus, der er nærværende i de "hellige
144 II,30 | uundværlig dag!~30. Det er derfor klart, hvorfor denne
145 III,31 | Herres nærvær~31. "Og se, jeg er med jer alle dage indtil
146 III,31 | håb. Som opstandelsens dag er søndagen ikke blot en erindring
147 III,31 | tidligere begivenhed: den er en fejring af den opstandne
148 III,31 | tilsvarende forkyndt og levet, er det ikke nok, at Kristi
149 III,31 | har modtaget dåbens nåde, er ikke frelst kun som enkeltindivider,
150 III,31 | mystiske legeme, idet de er blevet del af Guds folk. 38
151 III,31 | del af Guds folk. 38 Det er derfor vigtigt, at de samles
152 III,31 | Ecclèsia, den forsamling, der er kaldet sammen af den opstandne
153 III,31 | 11,52). Ved Åndens gave er de blevet "ét" i Kristus (
154 III,31 | når kristne samles: det er da, at de kommer til levende
155 III,31 | vidne for verden om, at de er det forløste folk "af alle
156 III,32 | forsamling~32. Eukaristien er ikke blot et særligt intenst
157 III,32 | former Kirken: "Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme,
158 III,32 | Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi
159 III,32 | kirkelige dimension, der er væsentlig for eukaristien,
160 III,32 | Herrens dag og hans eukaristi er i centrum af Kirkens liv".41~
161 III,33 | messianske fredsgave, der er vundet ved hans blod og
162 III,33 | han havde lovet: "Salige er de, som ikke har set og
163 III,33 | tilsynekomst og eukaristien er antydet i Lukasevangeliet
164 III,33 | Luk.24,30). Jesu gestus er hans gestus fra Den sidste
165 III,34 | Søndagens eukaristi~34. Det er rigtigt, at i sig selv er
166 III,34 | er rigtigt, at i sig selv er søndagens eukaristi ikke
167 III,34 | liv som helhed. Af natur er eukaristien en åbenbaring
168 III,34 | biskoppen og med hele Kirken er indesluttet i enhver eukaristisk
169 III,34 | i den eukaristiske bøn, er tegnet på dette.~Men på
170 III,34(44)| Dette er embolismens ord, udformet
171 III,34 | hyrder, indtil kærligheden er blevet fuldkommen.~ ~
172 III,35 | Kirkens dag~35. Derfor er Dies Domini også Dies Ecclesiae.
173 III,35 | også Dies Ecclesiae. Det er derfor, at fællesskabs-aspektet
174 III,35 | har bemærket andetsteds, er blandt et sogns aktiviteter "
175 III,36 | 36. Søndagens menighed er det privilegerede sted for
176 III,36 | Kirken som et folk, der er forsamlet "ved" og "i" Faderens,
177 III,36 | For kristne familier er søndagens gudstjeneste et
178 III,36 | huske, at i denne henseende er det først af alle forældrene,
179 III,36 | der gives til de børn, der er betroet til deres omsorg,
180 III,36 | Ved søndagsmesser i sogne er det, for så vidt som sogne
181 III,36 | det, for så vidt som sogne er "eukaristiske fællesskaber",52
182 III,36 | adskiller dem fra hinanden. Det er derfor, at der ikke skal
183 III,36 | at sognemenigheder ikke er uden den nødvendige præstebetjening,
184 III,36 | med tanke for, hvad der er til gavn for enkeltpersoner
185 III,37 | den søndag, som der ikke er nogen ende på. Forventningen
186 III,37 | Forventningen om Kristi komme er indskrevet i selve Kirkens
187 III,37 | rede som en brud, der er smykket for sin brudgom" (
188 III,38 | Betragtet på denne måde er søndagen ikke kun troens
189 III,38 | deltage i "Herrens nadver" er at tage forskud på den eskatologiske
190 III,38 | i menneskeligt håb. Det er derfor, at de troendes bøn
191 III,39 | selv gav sine disciple: det er Kristus, der taler, nærværende
192 III,39 | ordets liturgi og eukaristien er så tæt forbundet med hinanden,
193 III,39 | helligdage - skrev: "Alt dette er blevet bestemt, for hos
194 III,40 | tredive år efter Koncilet, er vi nødt til at påskønne,
195 III,40 | påskønne, hvor godt Guds Ord er blevet forkyndt, og hvor
196 III,40 | hvor effektivt Guds folk er vokset i kendskab og kærlighed
197 III,40 | Den hellige Skrift. 65 Der er to aspekter af dette - fejringen
198 III,40 | personlige tilegnelse, - og de er meget tæt forbundet. Hvad
199 III,40 | til Skriften og, hvordet er pastoralt muligt, ved specielle
200 III,40 | Kirkens fortolkning, 67 er det vanskeligt for den liturgiske
201 III,40 | Den form, der søges her, er, at hele fejringen - bønner,
202 III,40 | gennemtrængt deraf. Det er klart, at meget afhænger
203 III,40 | udøver Ordets tjeneste. Det er deres pligt at forberede
204 III,41 | forsamling, ikke så meget er en tid til meditation og
205 III,41 | gentages. For deres part er Guds folk draget til at
206 III,41 | dåbsløfter, som på en måde er medindbefattede i fremsigelsen
207 III,41 | fremsigelsen af trosbekendelsen og er en udtrykkelig del af påskevigiliens
208 III,42 | taksigelse", hvori den Kirke, der er fyldt af Ånden, vender sig
209 III,42 | begivenhederne i de dage, der lige er gået, for at se tilbage
210 III,43 | opadstigende" bevægelse er indesluttet i enhver eukaristisk
211 III,43 | opstandelsen. På den anden side er denne "eukaristiske" glæde, "
212 III,43 | vinens skikkelse, hvorover er bedt om udgydelsen af den
213 III,43 | lidelser, bøn og arbejde er forenede med Kristi liv,
214 III,43 | deltager i Kristi offer, er særlig tydelig i søndagens
215 III,44 | deltage i Herrens nadver er altid fællesskab med Kristus,
216 III,44 | offeret til Faderen".72 Det er derfor, at Kirken anbefaler,
217 III,44 | eukaristien, forudsat at de er rigtigt disponerede, og
218 III,44 | disponerede, og at de, hvis de er bevidste om alvorlig synd,
219 III,44 | sml. 1.Kor.11,27-32). Det er indlysende, at indbydelsen
220 III,44 | til eukaristisk fællesskab er mere indtrængende, når det
221 III,44 | søn- og helligdage.~Det er også vigtigt altid at huske
222 III,44 | at fællesskab med Kristus er inderligt forbundet med
223 III,44 | eukaristiske forsamling er en erfaring af broderskab,
224 III,44 | eukaristiske kommunion - er en særlig udtryksfuld gestus,
225 III,44 | tilslutning til alt, hvad der er sket i fejringen, 74 og
226 III,45 | vidner til opstandelsen er de kristne, der samles hver
227 III,45 | fornemmelse af det ansvar, der er betroet dem. Når forsamlingen
228 III,45 | et åndeligt offer, der er Gud til behag (sml. Rom.
229 III,46 | Søndagspligten~46. Da eukaristien er selve midtpunktet i søndagen,
230 III,46 | midtpunktet i søndagen, er det indlysende, hvorfor
231 III,46 | tidligste århundreder ikke er ophørt med at minde de troende
232 III,46 | det tredje århundrede, der er kendt som Didascalia, "og
233 III,46 | din forsamling, for det er din lovprisning af Gud.
234 III,46 | situationer, hvor denne pligt ikke er blevet helt opfyldt, skal
235 III,46 | den ikke kan undværes; det er vor lov". Da hun bekendte
236 III,46 | brødre og søstre, fordi jeg er en kristen".77~
237 III,47 | forpligtende helligdage er de troende forpligtede til
238 III,47 | messen".82 Denne lovgivning er i almindelighed blevet opfattet
239 III,47 | alvorlig forpligtelse: dette er, hvad der læres i den Katolske
240 III,47(82)| at, "de troende kristne er forpligtede til at deltage
241 III,47 | Kirkes Katekismus, 83 og det er let at forstå hvorfor, hvis
242 III,47 | os, hvor vital søndagen er for det kristne liv.~
243 III,48 | omgivelser, der undertiden er decideret fjendtlige og
244 III,48 | fællesskabs støtte. Det er derfor, de må være overbeviste
245 III,48 | være overbeviste om, at det er af afgørende betydning for
246 III,48 | nye pagts sakramente. Det er derfor biskoppernes særlige
247 III,49 | 49. Fordi de troende er forpligtede til at deltage
248 III,49 | i messen, medmindre der er en alvorlig forhindring,
249 III,49 | gennem den mulighed der er givet præster for, med den
250 III,49 | Første Vesper. 88 Følgelig er den liturgi, der undertiden
251 III,49 | søndagsmesse, hvor celebranten er forpligtet til at prædike
252 III,49 | de troende om, at når de er væk fra deres hjem på søndage,
253 III,49 | gå til messe, hvor de end er, og således berige den lokale
254 III,50 | speciel omhu. På måder, der er dikteret af pastoral erfaring
255 III,50 | Herrens opstandelse. Derfor er det vigtigt at være særlig
256 III,50 | forsamlingen, fordi sang er en særlig egnet måde til
257 III,50 | til de liturgiske behov og er Kirkens tradition værdig,
258 III,51 | der engagerer alle~51. Det er nødvendigt at sikre, at
259 III,51 | hele folkets navn. 91 Dette er grundlaget for den skelnen,
260 III,51 | grundlaget for den skelnen, der er langt mere end et disciplinært
261 III,51 | diakoner og troende, der ikke er ordinerede. 92 Alligevel
262 III,51 | de har modtaget i dåben, er de "med til at frembære
263 III,51 | eukaristien".93 Skønt der er en rollefordeling, frembærer
264 III,52 | At deltage i eukaristien er søndagens centrum, men pligten
265 III,52 | lægfolkets liv, når det er muligt, sørge for særlige
266 III,52 | at holde søndagen hellig er måske blevet vanskeligere
267 III,52 | bekendtgøre, at den ikke er villig til at nøjes med
268 III,52 | kristne til at gøre, hvad der er mest korrekt og kærkomment
269 III,52 | Og trods vanskelighederne er der positive og opmuntrende
270 III,52 | dens mange former, og det er en gave fra Helligånden.
271 III,52 | gave fra Helligånden. Der er også en genopdagelse af
272 III,52 | oplevelse af tro. Dette er nådefulde øjeblikke, som
273 III,53 | Søndagsmenigheder uden en præst~53. Der er stadig problemet med sogne,
274 III,53 | søndagens eukaristi. Dette er ofte tilfældet i unge kirker,
275 III,53 | mødes, selv om der ikke er nogen præst, 95 i overensstemmelse
276 III,53 | bekendtgørelser og direktiver, som det er betroet bispekonferencerne
277 III,53 | troende, som regelmæssigt er berøvet det, enten ved at
278 III,53 | at der fra tid til anden er en præst til stede eller
279 III,54 | en anden alvorlig grund er forhindret i at deltage,
280 III,54 | et helligt sted. 98 Det er klart at denne form for
281 III,54 | af brødre og søstre, der er samlet på ét sted, hvor
282 III,54 | eukaristien, og som derfor er fritaget for forpligtelsen,
283 III,54 | fritaget for forpligtelsen, er radio og fjernsyn en værdifuld
284 III,54 | til disse kristne, og de er virkeligt i stand til at
285 IV,55 | Vestens liturgi. Desuden er det historisk, at - selv
286 IV,55(99) | Dette er diakonens proklamation til
287 IV,55 | på opstandelsen, og det er også derfor, at der synges
288 IV,56 | Helligåndens gave. Glæde er netop en af Helligåndens
289 IV,57 | skaberværk og "nyskabelse", er søndagen på en ganske særlig
290 IV,57 | forbitret. Kristent set er glæde meget mere varig og
291 IV,57 | lidelsens mørke nat. 103 Den er på en vis måde en "dyd",
292 IV,58 | 58. Alligevel er der absolut ingen konflikt
293 IV,58 | menneskelige glæder, som faktisk er ophøjede og finder deres
294 IV,58 | kristen glæde: "I sit væsen er kristen glæde en deltagelse
295 IV,58 | uudtømmelige glæde, der på én gang er guddommelig og menneskelig,
296 IV,58 | grad værdig og glad! Det er den korsfæstede og herliggjorte
297 IV,58 | opstandelses nyhed. Dette er højdepunktet hernede af
298 IV,58 | viser, at den kristne søndag er en virkelig "tid til fejring",
299 IV,58 | til fejring", en dag, der er givet af Gud til mænd og
300 IV,59 | særlig måde, hvordan den er en opfyldelse af Det gamle
301 IV,59 | Egypten (sml. 5.Mos.5,12-15), er den kristne kaldet til at
302 IV,59 | skabelse og den nye pagt, der er kommet i stand i Kristi
303 IV,59 | afløsning" af sabbatten er søndagen derfor dens opfyldelse,
304 IV,60 | søndagens kristne karakter. Det er en teologi, der igen og
305 IV,60 | shabbatten" sikrer, at der ikke er nogen risiko, for at tiden
306 IV,61 | Ligesom den syvende dag, der er velsignet og indviet af
307 IV,61 | shabatten" hele skaberværket, og er derfor direkte knytte til
308 IV,61 | den hellig" (2.Mos.20,8), er den hvile, som er befalet
309 IV,61 | 20,8), er den hvile, som er befalet for at ære den dag,
310 IV,61 | for at ære den dag, der er viet til Gud, slet ikke
311 IV,61 | slet ikke en byrde, der er lagt på mennesket, men snarere
312 IV,61 | dyrene og mennesket selv, er udstyret med en slags "frugtbarhed" (
313 IV,62 | 62. Det er derfor kristnes pligt at
314 IV,62 | den jødiske sabbats skikke er forbi, fordi de er overgået
315 IV,62 | skikke er forbi, fordi de er overgået af den "opfyldelse",
316 IV,62 | overholde "Herrens dag" - som de er indskrevet højtideligt i
317 IV,62 | skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud.
318 IV,62 | sabbatsdagen" (5.Mos.5,12-15). Her er sabbattens helligholdelse
319 IV,63 | menneskets rettigheder. Det er derfor, at kristne, kaldede
320 IV,63 | kristne, kaldede som de er til at forkynde den befrielse,
321 IV,63 | forkynde den befrielse, der er vundet ved Kristi blod,
322 IV,64 | søndagshvilen. I lande, hvor kristne er i mindretal, og hvor kalenderens
323 IV,64 | falder sammen med søndagen, er det stadigt søndag, som
324 IV,64 | eukaristiske forsamling. Men dette er forbundet med virkelige
325 IV,64 | virkelige ofre. For kristne er det ikke normalt, at søndagen,
326 IV,64 | glad fejring, ikke også er en hviledag, og det er vanskeligt
327 IV,64 | også er en hviledag, og det er vanskeligt for dem at holde
328 IV,65 | mellem arbejde og hvile, der er indbygget i den menneskelige
329 IV,65 | den menneskelige natur, er villet af Gud selv, som
330 IV,65 | 3; 2.Mos.20,8-11): hvile er noget "helligt", fordi det
331 IV,65 | noget "helligt", fordi det er menneskets metode til at
332 IV,65 | forny sin viden om, at alt er Guds værk. Der er en fare
333 IV,65 | at alt er Guds værk. Der er en fare for, at den forbløffende
334 IV,65 | det til at glemme, at Gud er Skaberen, hvem alt afhænger
335 IV,65 | hvem alt afhænger af. Det er endnu vigtigere at indse
336 IV,66 | glemmes, at selv i vore dage er arbejde meget hårdt for
337 IV,66(109)| ældste af den slags tekster er can. 29 fra Koncilet i Laodicea (
338 IV,66 | egen historiske sammenhæng er det stadig en pligt at sørge
339 IV,66 | interpersonale behov, som er vanskelige at opfylde, hvis
340 IV,66 | at opfylde, hvis der ikke er garanti for mindst én af
341 IV,66 | kvinders lidelse, fordi de er arbejdsløse og tvungne til
342 IV,67 | øjeblik, hvor man mødes og er mindre presset, ser vi det
343 IV,67 | alt hvad Gud har skabt er godt og skal ikke forkastes,
344 IV,67 | et autentisk behov, der er i fuld harmoni med den vision,
345 IV,67 | budskab rummer. Troende er derfor kaldede til at opfylde
346 IV,67 | dette behov på en måde, der er i overensstemmelse med deres
347 IV,67 | hellig. I alle tilfælde er de forpligtede til at arrangere
348 IV,67 | arbejde og aktiviteter, der er uforenelige med helligholdelsen
349 IV,68 | tilbyder, vælge dem, der er mest i overensstemmelse
350 IV,69 | Herres glæde dybt i sig er også til fulde at dele den
351 IV,69 | pulserer i hans hjerte: der er ingen glæde uden kærlighed!
352 IV,69 | blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske
353 IV,69 | denne verden, alligevel er verdens lys, og at de forherliger
354 IV,70 | til den indsamling, der er organiseret for de fattige
355 IV,70 | af de apostoliske påbud er nødt til at accepteres:
356 IV,70 | Når I kommer sammen, er det ikke Herrens måltid,
357 IV,70 | 1.Kor.11,20-22). Jakob er lige så overbevisende i,
358 IV,70 | sætte dig her på gulvet', er I så ikke i modstrid med
359 IV,70(114)| sagt, han hjælper alle, der er i nød": PG 6,430.~
360 IV,71 | endda udbyttede dem: "I, som er rige, hører I, hvad Gud
361 IV,71 | Johannes Chrysostomus er ikke mindre krævende: "Ønsker
362 IV,71 | ignorer ham ikke, når han er nøgen. Hyld ham ikke i templet
363 IV,71 | udenfor, hvor han fryser og er nøgen. Han, som sagde: '
364 IV,71 | Han, som sagde: 'Dette er mit legeme', er den samme,
365 IV,71 | Dette er mit legeme', er den samme, som sagde: 'Du
366 IV,71 | imod mig' ... Hvad godt er der ved det, hvis det eukaristiske
367 IV,71 | hvis det eukaristiske bord er overlæsset med gyldne kalke,
368 IV,71 | med gyldne kalke, mens han er ved at dø af slut? Begynd
369 IV,71 | og så kan du med det, der er tilovers, også smykke alteret".116~
370 IV,71 | solidaritet, hvor de sidste er de første i brødrenes tanker
371 IV,72 | 72. Eukaristien er en virkeliggørelse og et
372 IV,72 | strøm af kærlighed, der er bestemt til at brede sig
373 IV,72 | resten af søndagen. Søndag er en glædens dag; kristne
374 IV,72 | nabolag blandt dem, de kender, er syge mennesker, ældre mennesker,
375 IV,72 | behov og lidelser. Det er ganske vist rigtigt, at
376 IV,72 | opfindsomhed, som kristen kærlighed er i stand til? Indbyde ensomme
377 IV,72 | den Kristi kærlighed, der er modtaget ved det eukaristiske
378 IV,73 | undertiden hele folkeslag er indfiltrede. Langt fra at
379 IV,73 | Langt fra at være en flugt er den kristne søndag en "profeti",
380 IV,73 | søndag en "profeti", der er indskrevet i tiden selv,
381 V,74 | Jesus Kristus, i Ordet, der er blevet kød, bliver tiden
382 V,74 | dimension, der i sig selv er evig".118~I Det nye Testamentes
383 V,74 | højdepunkt i opstandelsen. Det er sandt, at Jesus er Gud,
384 V,74 | Det er sandt, at Jesus er Gud, der er blevet menneske
385 V,74 | sandt, at Jesus er Gud, der er blevet menneske fra det
386 V,74 | fra det øjeblik, hvor han er undfanget i Jomfru Marias
387 V,74 | men først i opstandelsen er hans menneskelighed helt
388 V,74 | Kristi opstandelse: "Du er min søn, jeg har født dig
389 V,74 | dig i dag" (Ps.2,7). Det er netop af denne grund, at
390 V,74 | fuldendelsen, Alfa og Omega". Det er de ord, der udtales af celebranten,
391 V,74 | bekræfter klart, at "Kristus er tidens herre, han er dens
392 V,74 | Kristus er tidens herre, han er dens begyndelse og opfyldelse;
393 V,75 | 75. Eftersom søndag er den ugentlige påske, der
394 V,75 | Jesus opstod fra de døde, er den også den dag, som åbenbarer
395 V,75 | struktur. Den kristne søndag er ganske anderledes! Idet
396 V,75 | som på en måde allerede er foregrebet i Kristi herlighed
397 V,75 | Kristne ved, at det ikke er nødvendigt at vente på en
398 V,75 | selve kosmos og historien er uophørligt styret og regeret
399 V,75 | herliggjorte Kristus. Det er denne livskraft, der driver
400 V,75 | At helligholde søndagen er det vigtige vidnesbyrd,
401 V,75 | vigtige vidnesbyrd, som de er kaldede til at aflægge,
402 V,76 | ugentlige tilbagevenden er Herrens dag rodfæstet i
403 V,76 | Kirkens ældste tradition og er af vital betydning for de
404 V,76 | Når disse begivenheder er afgørende i et folks liv,
405 V,76 | begivenheder, hvorpå Kirkens liv er grundlagt, tæt knyttet til
406 V,77 | Efter påske og pinse er den mest højtidelige fest
407 V,78 | Guds Moder Maria, som jo er knyttet til sin søns frelsesværk
408 V,78 | helgener, der har lidt og er forherliget sammen med Kristus".123
409 V,78 | det ikke for, at Kristus er midtpunkt, men anerkender
410 V,78 | kraften i forløsningen, der er udvirket af ham. Som Paulinus
411 V,78 | helgenernes og Kristi ære er indbygget i selv ordningen
412 V,79 | liturgiske års festdage, som er så værdifulde for det kristne
413 V,79 | ugedage. 125 Deres antal er blevet ændret fra tid til
414 V,79 | og økonomiske betingelser er taget i betragtning og også,
415 V,79(126)| Efter almindelig lov er de påbudte helligdage i
416 V,79(126)| alle de orientalske kirker er festerne for Herrens Fødsel,
417 V,80 | 80. Der er behov for en særlig pastoral
418 V,80 | mange situationer, hvor der er en fare for, at en egns
419 V,80 | tros ånd med elementer, der er fremmede for den og kan
420 V,80 | den. I sådanne tilfælde er katekese og velvalgte pastorale
421 V,80 | eliminere alt, hvad der er uforeneligt med det kristne
422 V,80 | indeholder værdier, som det ikke er vanskeligt at få til at
423 Afsl,81 | pastorale rigdom, som den er videregivet til os ved overleveringen,
424 Afsl,81 | til os ved overleveringen, er bestemt stor. Når dens betydning,
425 Afsl,81 | og hvad den indebærer, er forstået i deres helhed,
426 Afsl,81 | det på en god måde. Det er derfor indlysende, hvorfor
427 Afsl,81 | kristne livs dybder. Det er afgørende vigtigt, at alle
428 Afsl,81 | vigtigt, at alle troende er overbeviste om, at de ikke
429 Afsl,81 | forsamling. Eukaristien er den fulde virkeliggørelse
430 Afsl,81 | virkningsfuldt udtryk for dette er hele menighedens forsamling
431 Afsl,82 | 82. Det er med denne stærke trosoverbevisning
432 Afsl,82 | underholdning. Ganske vist er kristne ikke anderledes
433 Afsl,82 | ugentlige hviledag; men samtidig er de klart bevidste om det
434 Afsl,82 | søndagen, den dag, hvor de er kaldede til at fejre deres
435 Afsl,82 | menneskehedens frelse. Søndagen er en glædens og en hvilens
436 Afsl,82 | hvilens dag, netop fordi den er "Herrens dag", den opstandne
437 Afsl,83 | at den fuldkomne kristne "er altid i Herrens dag og fejrer
438 Afsl,83 | altid søndag".131 Søndagen er en virkelig skole, et varigt
439 Afsl,83 | vilkår, der nu mere og mere er præget af en splittelse
440 Afsl,83 | diaspora" kristendom, som er sat på prøve, fordi Kristi
441 Afsl,83 | strukturer og traditioner, der er passende for kristen kultur.
442 Afsl,83 | en så vanskelig situation er lejligheden til at mødes
443 Afsl,84 | desuden den betydning, at den er et vidnesbyrd og en forkyndelse.
444 Afsl,84 | motiver til håb. Søndagen er forkyndelsen af, at tiden,
445 Afsl,84 | at tiden, hvori han, som er historiens opstandne Herre,
446 Afsl,84 | Herre, tager bolig, ikke er vore illusioners grav, men
447 Afsl,84 | vugge, en lejlighed, der er givet os til at forvandle
448 Afsl,84 | evighedens frø. Søndagen er en indbydelse til at se
449 Afsl,84 | indbydelse til at se fremad: det er den dag, hvor den kristne
450 Afsl,84 | herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys" (Joh.Åb.21,23).~
451 Afsl,85 | opmuntres den af Ånden. Det er den, der vækker erindringen
452 Afsl,85 | generation af troende. Ånden er den indre gave, som forener
453 Afsl,85 | fornyer vort håb. Ånden er aldrig svigtende til stede
454 Afsl,85 | sit væld af gaver. Men det er i søndagens forsamling til
455 Afsl,85 | denne vejledning, hvis mål er at genopdage søndagens betydning,
456 Afsl,85 | forberedelse til jubilæet er viet til Helligånden.~
457 Afsl,86 | hans Ånds centrale rolle er Maria altid nærværende i
458 Afsl,86 | nærværende i Kirkens søndag. Det er selve Kristi mysterium,
459 Afsl,86 | hvordan skulle hun, som er Mater Domini og Mater Ecclesiae,
460 Afsl,86 | nærværende på den dag, som både er Dies Domini og Dies Ecclesiae,
461 Afsl,87 | pastoral forpligtelse. Det er faktisk dets egentlige formål.
|